Til Daglig Andagt
8 Aug: Døren Og Hyrden

Jeg Har Adgang Til Gud Gennem Helligånden
Af Derek Prince

Jesus sagde: "Jeg er døren" (Joh 10:9). To vers senere sagde han: "Jeg er den gode hyrde" (vers 11). Har du nogensinde stoppet op for at overveje, hvordan Jesus kan være både døren og hyrden? Det er så enkelt, og alligevel så dybtgående. Jesus korsfæstet er døren. Jesus opstandne er hyrden. Men hvis du vil have den opstandne Kristus som din hyrde, skal du komme ad den korsfæstede Kristus, som er døren. Kun de, der kommer ved den korsfæstede Kristus, har den opstandne Kristus som deres hyrde.

"For gennem ham [Jesus Kristus] har vi både [jøder og ikke-jøder]
adgang til Faderen ved én Ånd." (Efeserne 2:18).

Der er én vej – Jesus – og én Ånd – Helligånden – som fører os til Faderen. Hvis du ikke kommer ved Jesus, har du ikke Helligånden til at lede dig til Faderen. Helligånden vil ikke ære nogen anden tilgang til Gud end gennem Jesus Kristus og ham som korsfæstet.

Når du kommer gennem Jesus, døren, har du det overnaturlige vidnesbyrd om Helligånden. Al sand, gudscentreret religion modtager altid det overnaturlige vidnesbyrd om guddommelig godkendelse. Hvis det mangler, må vi hellere spørge hvorfor, for Gud har lovet at ære sandheden med overnaturlig bekræftelse, og det har han altid gjort gennem hele Skriftens historie.

Bøn
Tak, Herre, for at jeg kan komme til dig. Jeg proklamerer, at der er én vej – Jesus – og der er én Ånd – Helligånden – som fører os til Faderen. Jeg har adgang til Gud gennem Helligånden. Amen.


Til 9 Aug: