Til Daglig Andagt
5 Aug: Fællesskabet Med Vor Fader

Jeg Er Blevet Adopteret Som Guds Barn
Af Derek Prince

I de sidste to vers af Johannes 17 finder vi Jesu sidste udsagn til sine disciple, før han led og døde på korset. Jeg tror, at disse to vers er klimakset for hele evangeliets formål. Her er en del af den bøn, som Jesus bad.

"O retfærdige Fader! Verden har ikke kendt Dig, men jeg har kendt Dig;
og disse [disciple] har erkendt, at du har sendt mig.
Og jeg har kundgjort dem dit navn." (Johannes 17:25-26).

Hvad navnet Jesus kom for at åbenbare, var Fader. Du finder meget få anvendelser af ordet Fader som en titel på Gud i Det Gamle Testamente. Den eneste person, der fuldt ud kunne åbenbare Faderen, var Sønnen. Så sagde Jesus:

"Jeg har kundgjort dit navn for dem og
vil forkynde det, for at den kærlighed,
hvormed du elskede mig, må være i dem, og jeg i dem." (vers 26).

Det ultimative formål med evangeliet er dette kærlighedsforhold til Gud, hvorved Gud elsker os på nøjagtig samme måde, som han elskede – og stadig elsker – Jesus, og at vi elsker Gud på nøjagtig samme måde, som Jesus elsker ham. Det er formålet – at bringe os ind i Guds familie, at bringe os ind i et forhold til Gud som Fader, det er det samme forhold, som Jesus har. Det gør os i stand til at elske Gud med den samme kærlighed, som Jesus elsker ham med. Du kan ikke bede om mere. Det er utænkeligt. Det er forbi vores menneskelige sind at forestille sig, hvad det indebærer. Men det er målet, det ultimative formål. Alt andet er underordnet.

Bøn
Tak, Herre, for at du valgte mig i kærlighed. Jeg proklamerer, at mit ultimative mål og formål er at komme i et kærlighedsforhold til Gud som min Fader, for jeg er blevet adopteret som et Guds barn. Amen.


Til 6 Aug: