Til Daglig Andagt

28 Aug: Modgiften Mod Ensomhed

I Kærlighed Har Min Fader Forudbestemt Mig Til
At Blive Adopteret Som Hans Søn Eller Datter
Af Derek Prince

Når jeg spørger mig selv, hvor mange ensomme kristne der er i verden i dag, overvælder det sandsynlige svar mig. Jeg mener, at der ikke bør være noget, der hedder en ensom kristen. En af de største enkeltændringer, vi skal foretage, er at gentænke vores billede af, hvad det vil sige at være kristen. Det betyder at være medlem af Guds familie. Ikke bare i en pæn teologisk sætning, men i medlemskabet af en rigtig familie.

At være ensom er en meget ulykkelig tilstand. Alligevel er der i dagens verden millioner og atter millioner af ensomme mennesker. Selvom jordens befolkning vokser hurtigt, og selvom der bor mange mennesker i store byer, er disse store byer og vores meget befolkede jord fyldt med ensomme mennesker.

Det er muligt at være ensom selv midt i en menneskemængde. Det er muligt at være ensom i en storby. Faktisk er det den værste form for ensomhed – at være omgivet af mennesker, og samtidig føle sig afskåret fra dem af en usynlig barriere, som du ikke aner, hvordan du skal bryde igennem.

Ensomhed er ikke Guds plan for noget individs liv. Fra evighed af er Gud en Fader. Kilden til alt faderskab – for enhver familie, i himlen og på jorden – er Gud. Som Paulus skrev i Efeserbrevet 3:15:

"Fra [Gud] er hele familien i himmel og jord navngivet."

Lige i begyndelsen af menneskets historie sørgede Gud for en ægtefælle til det første menneske, fordi han besluttede: "Det er ikke godt, at mennesket er alene" (1. Mosebog 2:18). Det er Guds holdning. Han ønsker at tage os ud af vores ensomhed og sætte os ind i Guds familie. Han ønsker at give os brødre og søstre, som vi kan dele hans kærlighed med.

Bøn
Tak, far, at jeg er dit barn. Jeg proklamerer, at ensomhed ikke er Guds plan for mit liv. Han har sat mig ind i Guds familie. I kærlighed har min Fader forudbestemt mig til at blive adopteret som hans søn eller datter. Amen.

Til 29 Aug: