TRIN 5-6

Tolv trin til et godt år 3

Trin 5 og 6
Af Derek Prince

Vi fortsætter vores årelange serie kaldet "Tolv trin til et godt år." Temaet er specielt designet til at give dig gode beslutninger for i år. Hvert trin er baseret på en passage fra brevet til hebræerne, der begynder med ordene "Lad os." Tilsammen udgør disse tolv passager tolv skriftmæssige nytårsforsætter. I tidligere udgaver af denne undervisningsserie har vi set på de fire første af disse nytårsforsætter.. De var:

1 Lad os frygte.

2 Lad os være flittige.

3 Lad os holde fast ved vores bekendelse.

4 Lad os nærme os nådens trone.

Trin 5: Lad os presse på til modenhed
Nu vil vi se på den femte beslutning, fundet i Hebræerbrevet 6:1:

"Derfor, når vi forlader den elementære lære om Kristus, lad os presse på til modenhed." (NASB)

Beslutningen der er: Lad os fortsætte mod modenhed. Det er enormt vigtigt for os at se, at vi er nødt til at gøre dette; vi har ingen andre muligheder. Mange kristne har indtryk af, at man i det kristne liv på en eller anden måde kan "komme," slå sig ned og sige: "Nu er jeg der." Men det er aldrig sandt i det kristne liv. At forblive stillestående i det åndelige liv er næsten umuligt. Et meget gennemtrængende vers fra Ordsprogene 4:18 lyder sådan her:

"De retfærdiges vej er som daggryets lys, der skinner klarere og klarere indtil højlys dag." (NASB)

Udtrykket "de retfærdiges vej" er absolut generel. Dette taler ikke om en bestemt troende eller endda en gruppe af troende. Det henviser til enhver retfærdig person.

Bemærk først og fremmest, at retfærdighed er en vej. En vej er noget, vi bevæger os ad. En vej er aldrig designet til at stå stille og endnu mindre til at sidde ned. Retfærdighed, som en vej som indebærer bevægelse. Det indebærer fremskridt og udvikling.

En Lysets Vej
Denne vej er også som lyset fra daggry. Når vi først lærer Herren at kende i hans herlige fylde som Frelser og Herre, er det som solen står op efter mørket. Det er som en daggry, der kommer i vores hjerter.

Det daggry er dog ikke enden på Guds hensigter. Det er kun begyndelsen. Denne vej er som daggryets lys, der skinner lysere og klarere indtil højlys dag. Når vi vandrer på retfærdighedens vej, på denne dag bør lyset altid blive stærkere. For hvert skridt og hver dag skal lyset blive stærkere, end det var før. "Indtil højlys dag" beskriver vores destination. "Den højlyse dag" er højden på middagen. Gud er ikke tilfreds med, at vi skal stoppe uden den fulde glans af middagssolen. Daggryet er vores udgangspunkt, stien er vejen til fremskridt, og lyset bliver lysere og klarere. Ingen stop er tilladt, før vi når hele dagen.

Dette var fejlen, som de hebraiske troende havde begået. Det er derfor dette særlige "Lad os" så passende for dem. Den fejl, hebræerne begik, var, at de stolede på deres særlige privilegier og hvilede i dem. Helt ærligt var de blevet dovne. De tog bare tingene for givet. Dette er, hvad forfatteren siger til dem i Hebr. 5:11-14:

"Vi har meget at sige om dette, men det er svært at forklare, fordi du er for doven til at lære. Faktisk, selvom du på dette tidspunkt burde være lærere, har du brug for nogen til at lære dig de elementære sandheder i Guds ord igen. Du har brug for mælk, ikke fast føde! Enhver, der lever af mælk, er stadig et spædbarn, er ikke bekendt med læren om retfærdighed. Men fast føde er for de modne, som ved konstant brug har trænet sig selv til at skelne godt fra ondt." (NIV)

Hvad forfatteren siger her - og han siger det ret ligeud - er: "I er bare åndelige spædbørn. Men I har ingen ret til at være spædbørn på dette stadium i jeres kristne fremskridt. Du har haft så mange muligheder i så mange år - du burde have avanceret til modenhed nu." Forfatteren forklarer også den eneste måde at udvikle sig til moden på, når han siger: "Fast føde er for de modne, som ved konstant brug har trænet sig selv til at skelne godt fra ondt. ”At fremme til modenhed ad retfærdighedens vej, hvor lyset bliver lysere dag for dag, kommer i praksis ved "konstant brug" - ved at træne os selv. Det er ikke noget, vi kan tage for givet, og det sker ikke automatisk. Det kræver vores anvendelse. Et af de tidligere trin, vi dækkede, var: "Lad os være flittige." Ved "konstant brug" forbliver vi flittige til at træne os selv i at skelne godt fra ondt.

Det bedrøver mig, når jeg ser mange kristne, der ser ud til at være absolut ude af stand til at skelne mellem, hvad der er virkelig åndeligt i modsætning til en kødelig præsentation med sjælelig appel. Sidstnævnte har ingen reel varig virkning, og ofte ikke noget reelt grundlag i Skriften. Alligevel kan den store hob af kristne tilsyneladende blive optaget af den slags kødelighed. Hvorfor? De har ikke lært at skelne godt fra ondt. Det eneste middel er at træne os selv ved konstant brug, ved at praktisere. Det eneste alternativ til denne form for træning er tiltrække sig åndelig udvikling – at forblive i spædbørns tilstand, når vi burde være modne.

Guds Forsyn
Hvad er Guds bestemmelse for at opnå åndelig modenhed? Gud har lavet en meget speciel bestemmelse, som vi har brug for at kende. Det står i Efeserbrevet 4:

”Ham gav os nogle til at være apostle, nogle til at være profeter, nogle til at være evangelister og nogle til at være pastore og lærere, for at forberede Guds folk til deres tjenestegerninger, så Kristi legeme kan opbygges, indtil vi alle når frem til enhed i troen og kundskaben om Guds Søn og blive modne og det mål af vækst, at vi kan rumme hele Kristi fylde.” (Ef. 4:11-13)

Der er fem hovedtjenester nævnt der: apostle, profeter, evangelister, pastore og lærere.

De vers, der følger, fortæller os de to formål med disse tjenester: Den første er, at Guds folk kan blive forberedt til tjenestegerninger. Guds folk kan ikke automatisk udføre det arbejde, de forventes at gøre. De skal oplæres; de skal trænes. Disse fem ministerier er der for at gøre det. Det andet formål er: "Så Kristi legeme kan opbygges."

Disse fem hovedtjenester er placeret i Kristi legeme for at bringe os ind i troens enhed og bringe os til modenhed. Jesus Kristus, som hoved for Kirken, har sørget for disse fem tjenester, så vi kan opnå modenhed. Helt ærligt tror jeg, at Guds folk aldrig vil opnå modenhed uden denne bestemmelse. Paulus siger:

"Ham skyldes det at hele legemet vokser sin vækst, så det opbygges i kærlighed,
idet alle de enkelte led hjælper til at knytte og holde detefter den kraft der er tilmålt hver enkelt led."
(v:16)

Det ultimative mål er ikke at have en masse adskilte, isolerede individer, der hver især gør sine egne ting. Målet er et enkelt legeme, holdt sammen af ledbånd, af stærke bånd - et legeme, der bygger sig selv op og vokser. Det er vigtigt, at hver del af legemet gør sit arbejde.

Det er Guds program til at komme til modenhed. Der er to hovedkrav. For det første skal vi komme under disciplin af de gudgivne tjenester, Paulus har nævnt: apostle, profeter, evangelister, pastore/hyrder og lærere. Uden den disciplin, tilsyn og instruktion kan jeg ikke se, hvordan Guds folk nogensinde kan nå til modenhed. Jesus Kristus har aldrig lavet en bestemmelse, der ikke var vigtig, og jeg tror, at denne bestemmelse er væsentlig.

Den anden betingelse er, at vi skal være en del af et voksende legeme, ikke kun isolerede individer.

I den samme passage nævner Paulus det eneste alternativ – et som er meget trist. Hvis vi følger Guds program for modenhed, så behøver vi ikke at se alternativet i øjnene, som det er givet i Efeserbrevet 4:14:

"Så vi ikke mere skal være spædbørn/umyndige,
der kastes og drives frem og tilbage af alle mulige lærdomme,
eftersom vinden blæser, eller ved menneskers list,
når de i deres bedrageriske plan leder til vildfarelse."

Hvis vi undlader at komme under disse tjenester, nægter at blive en del af et legeme og accepterer denne skriftmæssige disciplin, er alternativet: at vi forbliver spædbørn/umyndige. Vi vil blive "slynget frem og tilbage og kørt rundt i manégen af enhver lærdomsvind."

Jeg kender mange troende som har det sådanne. Hvert år har de en ny mode og ofte en ny lærer: "Blæst her og der ... af menneskers list, i deres bedrageriske plan." Vi må komme under disciplinen af disse gudforsynede tjenester. Vi skal være en del af et legeme. Det er den eneste vej til modenhed.

Trin 6: Lad os nærme os det allerhelligste
Den sjette bestemmelse findes i Hebræerbrevet kapitel 10. Vi bliver nødt til at se på flere vers for at få sammenhængen.

Det er interessant for mig, at næsten hver eneste af disse beslutninger begynder med derfor. Med andre ord indikerer det den logiske udfoldelse af en tanke rækkefølge. Jeg tror, at hvert større skridt i den praktiske anvendelse af denne rækkefølge er udtrykt i en af disse "Lad os" udtalelse.

"19 Derfor, brødre og søstre, da vi har tillid til at gå ind i det Allerhelligste ved Jesu blod,
20 ad en ny og levende vej, der er åbnet for os gennem forhænget, det vil sige hans legeme,
21 og eftersom vi har en stor præst over Guds hus,
22 lad os nærme os Gud med et oprigtigt hjerte og med fuld vished om, at troen
bringer os til at tro og rene tro, at få vores kroppe vasket med rent vand."
(Hebr. 10:19-22 NIV)

Lad os sammenligne dette med den fjerde beslutning (som vi allerede så på i del 2 af denne serie): "Lad os nærme os nådens trone." I modsætning hertil siger denne: "Lad os nærme os Gud." Vi skal forstå det i sammenhængen. Det er direkte relateret til udsagnet i Hebræerbrevet 10:19: "Eftersom vi har tillid til at gå ind i det Allerhelligste" - så står der: "lad os nærme os Gud." For mig er det klart, at det at nærme sig Gud svarer til at komme ind i det Allerhelligste. Så jeg vil gerne sammenligne disse to udsagn.

Lad os nærme os tronen betyder, at vi skal komme for at få den hjælp, vi har brug for – for barmhjertighed og nåde. Men lade os nærme os det allerhelligste er at nærme os Gud selv. Jeg tror, det tager os meget længere. Forslaget er ikke blot, at vi kommer til tronen for at få hjælp, men at vi bliver inviteret til at tage vores plads sammen med Kristus på tronen. Det er, hvad det vil sige at gå ind i det allerhelligste.

Tabernaklet
Der er ikke plads her til at give en detaljeret fremstilling af tabernaklet, men der var tre hovedområder i tabernaklet. Der var Forgården; og så inde i teltets første forhæng var Helligdommen; og for enden, hinsides det andet forhæng, var det Allerhelligste. Det sprog, der bruges i Hebræerbrevet, er baseret på tabernaklets mønster. Vores destination er det allerhelligste, ud over det andet forhæng.

Det eneste møbel i Det Allerhelligste, som det var designet af Gud, var netop Pagtens Ark, som var en æske lavet af akacietræ, der var dækket af guld. Det var toppet med det, der blev kaldt nådestolen, eller forsoningsstedet. Inde i arken var de to tavler med de ti bud, men disse var dækket af nådestolen. Dette indikerer, at gennem Kristi forsoning på vores vegne, er loven blevet dækket af nåde/barmhjertighed.

På enderne af nådestolen var to keruber vendt mod hinanden. De så mod midten af nådesædet med deres vinger strakt ud over dem og deres vingespidser rørende i midten.

Nådestolen var Guds trone. Gud sidder på en barmhjertigheds og nådes trone. Hans nåde/barmhjertighed dækker loven. De to keruber med deres ansigter vendt indad mod hinanden, deres vingespidser rørende, repræsenterer stedet for fællesskabet. Så nådestolen er et nådes og barmhjertighedssted, et sted for fællesskab – men det er også en trone, Guds sæde som konge.

Der var ingen repræsentation af Gud selv i det stykke møblement - hvilket naturligvis var forbudt ved lov for israelitterne. Men Gud kom til det Allerhelligste og tog sin plads på det sæde. Han kom i form af Guddommelig tilstedeværelse - herlighed – den almægtige Guds synlige, mærkbare nærvær. Uden den herlighed var Det Allerhelligste i totalt mørke. Der var ingen naturlig eller kunstig belysning. Men da shekinah, Guds herlige tilstedeværelse, kom ind, så tog Gud sin plads på tronen.

Dette sjette "lad os" inviterer os så ind i det allerhelligste. Vi opfordres til at nærme os Gud. Vi er faktisk inviteret til at tage vores plads sammen med Kristus på tronen. Og denne passage i Hebræerbrevet 10 fortæller os også, at vi skal komme ad "en ny og levende vej." Hvad er den nye og levende vej? Det er Jesus. Vi skal komme nøjagtig på samme måde, som han kom.

Fire krav
Når vi taler om vores indgang til det Allerhelligste og nærmer os nådestolen og tronen, siger Hebræerbrevets forfatter, at der er fire krav. Lad os se meget kort på hvert af disse krav.

1. Et oprigtigt hjerte. Vi nærmer os Gud med vores hjerte, ikke med vores forstand. Gud er ikke svaret på en intellektuel gåde, men han møder et længselsfuldt hjerte. Det skal være et oprigtigt hjerte, uden nogen form for prætentioner eller hykleri. Vi er nødt til at udsætte os selv for Gud, ligesom vi er, og ikke forsøge at dække over noget eller lade som om, at vi er anderledes, end vi er. Vi skal være åbne og ærlige over for Gud.

2. En fuld forsikring om tro. I det næste kapitel af Hebræerbrevet læser vi:

"Men uden tro er det umuligt at behage [Gud], for den, der kommer til Gud, skal tro..." (Hebræerne 11:6 NKJ)

Så vi ser, at vi må komme med troen på Guds trofasthed; med andre ord, ikke i vores egen evne eller retfærdighed, men med absolut tro på Guds trofasthed.

3. Vores hjerter drysset fra en ond samvittighed. En "ond samvittighed" kommer fra forkerte og syndige gerninger, som vi har begået i fortiden. Gennem Jesu blod kan vi imidlertid modtage forsikring om, at alle disse onde gerningssynder fra fortiden er blevet tilgivet, og vores hjerter er renset fra synd. Vi kan fra en ond samvittighed få vores hjerter bestænket gennem Jesu blod.

4. Vores legemer vaskes med rent vand. I sit første brev fortæller Johannes, at Jesus kom med vand og blod. (Se 1 Joh 5:6.) Under disse to forhold ser vi begge elementer: blodet, der bestænker en ond samvittighed, og vandet, der renser vores legemer. Jeg tror, at "vand" refererer til kristen dåb. Hvert sted, hvor det er forklaret i Det Nye Testamente, er kristen dåb afbildet som deltagelse i Jesu Kristi død, begravelse og opstandelse. Så "den nye og levende vej" er Jesus. Det er handlingen at komme og tage del i hans død, hans begravelse og hans opstandelse. Vi skal identificeres med alt det, som Jesus gik igennem, da han døde for vores synder.

"Men på grund af sin store kærlighed til os har Gud, som er rig på barmhjertighed,
gjort os levende med Kristus, selv da vi var døde i overtrædelser -
det er af nåde, du er blevet frelst. Og Gud oprejste os med Kristus og
satte os med ham i de himmelske rige i Kristus Jesus,." (Ef. 2:4-6)

Identificeret med Jesus
Læg mærke til de tre stadier af identifikation med Jesus. For det første er vi "gjort levende." For det andet er vi "rejst op" eller genopstået. Og for det tredje er vi "sat sammen med ham." Hvor sidder Jesus? På tronen. Så hvad vil det sige at sidde sammen med ham? Det betyder at blive sat på tronen – at dele tronen med ham.

Når vi ser vores identifikation med Jesus, inviteres vi til at følge ham hele vejen. Han er den "nye og levende vej. ”Vi kan gøres levende med ham, og vi kan genopstå med ham. Men vi behøver ikke stoppe der. Vi kan også sidde på trone sammen med ham.

I tabernaklets mønster repræsenterer det første forhæng, hvad vi går ind i gennem deltagelse i Jesu opstandelse. Men det andet forhæng, der fører til det Allerhelligste, repræsenterer det, vi går ind i gennem deltagelse i Jesu himmelfart. Jesus blev ikke blot oprejst, men efterfølgende blev han oprejst til himlen til tronen. Det er der, Gud vil have os. Gud ønsker ikke, at vi skal stoppe kort på denne nye og levende vej, før vi har nået tronen – før vi deler tronen med Jesus, siddende med ham i himmelske steder. Det er vores destination.

Lad os gøre det til vores beslutning i år, at vi ikke vil stoppe op før vi er det sted, hvor Gud ønsker, at vi skal komme. I vores næste undervisning i denne serie vil vi se på de næste to trin i denne serie af beslutninger for dette år. Jeg håber, at du vil fortsætte med at gøre fremskridt med at anvende disse beslutninger i dit liv.

Del 4: Trin 7 og 8
OP