7

Lad os Presse Videre Til Modenhed
Tolv Trin Til Tt Godt År Del 7
Af Derek Prince

Lyt også til Derek Prince Radio podcast.

Beskrivelse
I dag peger Derek Prince på den enorme betydning af at presse på mod modenhed i det kristne liv. Der er ingen andre alternativer. Det er forkert at tro, at vi på en eller anden måde kan "ankomme" og så bare læne os tilbage og slappe af. Tag denne femte beslutning til hjertet for at fortsætte ad de retfærdiges vej.

Tolv trin til et godt år 5

Optagelse af radioprogram

Det er godt at være sammen med dig igen. I denne uge fortsætter jeg med det tema, som jeg startede i sidste uge, "Tolv trin til et godt år," et tema, der er specielt designet til at give dig en god start på det nye år. Hvert af disse tolv trin er baseret på en passage fra brevet til hebræerne, der begynder med ordene: "Lad os." Tilsammen udgør disse tolv passager tolv skriftmæssige nytårsforsætter. Indtil nu har vi sammen set på de første fire af disse beslutninger. De var: Lad os frygte; lad os være flittige; lad os holde fast ved vor Bekendelse; lad os nærme os nådens trone. Lad mig blot gentage dem endnu en gang: Lad os frygte, lad os være flittige, lad os holde fast ved vores bekendelse, lad os nærme os nådens trone.

I dag skal vi se på den femte beslutning af denne art. Det findes i Hebræerbrevet 6:1:

"Derfor, når vi forlader den elementære lære om Kristus, lad os trænge frem til modenhed."

Det er beslutningen, lad os fortsætte til modenhed. Det er enormt vigtigt, at vi ser, at vi er nødt til at gøre dette, vi bliver ikke givet andre muligheder. Jeg tror, at mange kristne har fået det indtryk, at man på en eller anden måde i det kristne liv kan komme og slå sig ned og sige: "Nu er jeg der." Men det er aldrig sandt i det kristne liv. At forblive stillestående i det åndelige liv er næsten umuligt.

Jeg vil gerne dele med dig et enkelt indtrængende vers fra Ordsprogene 4:18:

"De retfærdiges vej er som strålende lys, der vokser i glans til højlys dag."

Nu er den sætning, "de retfærdiges vej," absolut generel. Det taler ikke om en bestemt troende eller endda en gruppe af troende, men det taler om enhver retfærdig person.

Bemærk først og fremmest, at retfærdighed er en vej. En vej er noget, vi bevæger os ad. En sti er aldrig designet til at stå stille på, meget mindre til at sætte sig ned i. Så retfærdighed er en sti; det indebærer bevægelse, det indebærer fremskridt, det indebærer udvikling. Og så siger den, at denne vej er som lyset fra daggry. Det er, når vi først lærer Herren at kende i hans herlige fylde som Frelser og Herre. Det er som en sol, der står op efter mørket; det er som morgengryet, der kommer i vores hjerter.

Men det daggry er ikke enden på Guds hensigter; det er begyndelsen. Den siger, at denne vej vokser i glans til højlys dag. Så når vi går på retfærdighedens vej, bør lyset altid blive lysere og lysere. Hvert skridt, hver dag, skulle lyset blive stærkere, end det var før. Og der står "indtil højlys dag," det er vores destination, "højlys dag," højden af middag. Gud er ikke tilfreds med, at vi stopper ved mindre end den fulde lysstyrke af middagssolen. Daggryet er vores udgangspunkt, stien er vejen til fremskridt, lyset bliver lysere og lysere; men der er ikke tilladt at stoppe, før vi når hele dagen.

Ser du, dette var den fejl, der var blevet begået af hebræerne. Det er derfor, at netop dette "lad os" er så passende for dem. Som jeg påpegede i sidste uge, men jeg vil lige gennemgå det kort igen i denne uge, var den fejl, hebræerne begik, at de stolede på deres særlige privilegier og hvilede i dem, og ærligt talt var blevet dovne. De tog bare tingene for givet. Dette er, hvad forfatteren siger til dem i Hebræerne 5:11-14:

"Vi har meget at sige om dette, men det er svært at forklare, fordi du er for langsom til at lære. Faktisk, selvom du på dette tidspunkt burde være lærere, har du brug for nogen til at lære dig de elementære sandheder i Guds ord igen. Du har brug for mælk, ikke fast føde. Enhver, der lever af mælk, som stadig er et spædbarn, kender ikke læren om fast føde til brug for sig selv, men som konstant er uddannet retfærdighed til brug, at skelne godt fra ondt."

Hvad forfatteren siger der, og han siger det ret ligeud, er: "I er bare åndelige spædbørn. Men du har ingen ret til at være spædbørn på dette stadie i dine åndelige fremskridt. Du har haft så mange muligheder, du har haft så mange år, du burde have avanceret til modenhed." Han forklarer også den eneste måde at komme videre til modenhed. Han siger, "fast føde er for de modne, som ved konstant brug har trænet sig selv til at skelne godt fra ondt." Så fremskridt til modenhed ad den retfærdigheds vej, hvor lyset bliver lysere dag for dag, kommer i praksis ved konstant brug, ved at træne os selv. Det er ikke noget, vi kan tage for givet, det er ikke noget, der sker automatisk, men det kræver vores anvendelse. Det er derfor et af de tidligere trin var: "Lad os være flittige," husk det. Så ved konstant brug er vi nødt til at træne os selv til at skelne godt fra ondt.

Det er så vigtigt. Det bedrøver mig så mange gange, når jeg ser store kristne menigheder eller forsamlinger, som er absolut ude af stand til at skelne, fra det, der er virkelig åndeligt, og det, der er virkelig skriftmæssigt, fra det, der blot er en kødelig præsentation med kødelig bøn, der ikke har nogen reel varig virkning, og ofte ikke har noget reelt grundlag i Skriften. Og alligevel kan mængder af kristne tilsyneladende blive optaget af den slags kødelighed, og de har ikke lært at skelne godt fra ondt. Det eneste middel er at træne os selv ved konstant brug, ved praksis. Og det eneste alternativ er standset udvikling, åndelig standset udvikling, at forblive i den spæde tilstand, når vi skulle være modne.

Jeg vil afslutte min tale i dag med at tale om Guds foranstaltninger til at opnå åndelig modenhed. Gud har lavet en meget speciel bestemmelse, og vi har brug for at kende den. Det står i Efeserbrevet 4:11-13:

"Det var ham ['han' er den opstandne Kristus, den opfarne Kristus], som gav nogle til at være
apostle, nogle til at være profeter, nogle til at være evangelister, nogle til at være pastore og lærere..."

Der er fem hovedtjenester nævnt der: apostle, profeter, evangelister, profete, rpastore og lærere. Vers 12 og følgende fortæller os formålet med disse tjenester: "At forberede Guds folk til tjenestegerninger, så Kristi legeme kan blive opbygget."

Læg mærke til de to formål. At Guds folk kan blive forberedt til tjenestegerninger. Guds folk kan ikke automatisk udføre det arbejde, som de forventes at gøre; de skal være forberedte, de skal trænes. Disse tjenester er der for at gøre det. Så står der: "så Kristi legeme kan opbygges." Det er det andet formål. Fortsætter i vers 13:

"... indtil vi alle når til enhed i troen og kundskaben om Guds Søn og bliver modne..."

Ser du, disse tjenester er placeret i Kristi legeme for at bringe os ind i troens enhed og bringe os til modenhed. Og Paulus fortsætter:

"...at opnå hele målet for Kristi fylde."

Så for at opnå modenhed har Jesus Kristus, som hovedet for Kirken, sørget for disse fem hovedtjenester. Helt ærligt tror jeg ikke, at Guds folk nogensinde vil opnå modenhed uden denne bestemmelse.

Og så i det 16. vers i det kapitel, taler Paulus igen om Kristus:

"Fra ham vokser hele legemet, forbundet og holdt sammen af hvert støttende ledbånd, og bygger sig op i kærlighed, mens hver del gør sit arbejde."

Ser du, det ultimative er ikke en masse adskilte, isolerede individer, der hver især gør sine egne ting; men det er et enkelt legeme, der holdes sammen af ledbånd, af stærke bånd, der holder dem sammen, og som bygger sig selv op og vokser. Og noget af det væsentlige er, at hver del af legemet gør sit gerning.

Så, det er Guds program for at komme til modenhed. Der er to hovedkrav. For det første må vi komme under disciplinen af de gudsgivne tjenester, som Paulus netop har nævnt: apostle, profeter, evangelister, pastor og lærere. Uden den disciplin, uden det tilsyn, uden den instruktion, kan jeg ikke se, hvordan Guds folk nogensinde kan nå til modenhed. Jeg tror ikke, at Jesus Kristus nogensinde har lavet en bestemmelse, der ikke var vigtig, og jeg tror, at denne bestemmelse er væsentlig.

For det andet den anden betingelse. Vi skal være en del af et voksende legeme, ikke kun isolerede individer. Og så i den samme passage anfører Paulus det eneste, og det meget sørgelige, alternativ. Hvis vi ikke følger Guds program for modenhed, er dette alternativet, Efeserne 4:14:

"Så vil vi ikke længere være spædbørn, kastet frem og tilbage af bølgerne og blæst, her og
der af enhver undervisningsvind og af menneskers list og snedighed i deres bedrageriske plan."

Se, hvis vi ikke kommer under disse tjenester, hvis vi ikke bliver en del af et legeme, hvis vi ikke accepterer denne skriftmæssige disciplin, siger Paulus, at det eneste alternativ er, at vi forbliver spædbørn. Vi bliver kastet frem og tilbage, af enhver undervisningsvind.

Jeg kender mange, mange troende som er der. Hvert år har de en ny lune, en ny lære og ofte en ny lærer til at sørge for nye ideer." Og ved menneskers list og i deres bedrageriske plan," er vi nødt til at komme under disse tjenesters disciplin. Vi skal være en del af legemet. Det er den eneste vej til modenhed.

Jeg vil afslutter min forkyndelse i dag, så lad mig stille dig et personligt spørgsmål. Hvad med dig? Er du under disciplin? Er du en del af et legeme? Er du på vej mod modenhed?

Nå, vores tid er gået for i dag. Jeg er tilbage igen i morgen på dette tidspunkt. I morgen skal jeg forklare det sjette trin til et godt år.

Del 8
OP