Undervisnings Menu

Åndelige Forældre 2

Luk.1:17.
"....at vende fædres hjerte til deres børn og give ulydige et retfærdigt sind og skaffe Herren et folk, der er gjort rede."

Vi kan vende vore øjne tilbage og se på hvad der skete i ørkenen, efter at Israel var blevet udfriet fra sit slaveri i Ægypten. Vi kan efterfølgende konstatere at de døde i ørkenen og at det var den nye generation der gik over Jordan og ind i det Forjættede Land. Inden vi går videre her vil jeg lige påminde dig om hvad apostlen Paulus siger om dette, da det vil være en ret god huskeseddel at have siddende i sine tanker, for det der ligger foran:

1 Kor.10:1-6.
Det skal I vide, brødre: Vel var vore "fædre" alle under skyen og gik alle gennem havet
og blev alle døbt til Moses i skyen og i havet
og spiste alle den samme åndelige mad
og drak alle den samme åndelige drik – for de drak af en åndelig klippe, som fulgte med, og den klippe var Kristus –
og alligevel fandt Gud ikke behag i ret mange af dem. De blev jo slået ned i ørkenen.
Derved blev de advarende eksempler for os, for at vi ikke skal få lyst til det onde, sådan som de fik det.

Vi kan se læse her, at de ved deres adfærd blev et advarende eksempel for os. MEN, læg mærke til at den kommende generation gik ind og tog Landet i besiddelse. De nærmere omstændigheder vil jeg ikke komme ind på, blot konstatere at, omend fædrene ikke lige fulgte efter Gud's plan, fremstod der en ny generation ude i ørkenen, som ikke kendte meget til hvad der var gået forud. Vi må også være klar over at havde der ikke været nogen forældre, ja så havde der jo heller ikke været nogen ny generation. Hvad enten vore åndelige forældre har været gode eller dårlige eksempler, har vi ikke ret til at anklage dem, thi de har dog ført os til Jordan, omend med mangler. Lad os på ingen måde kritisere dem, men give dem ære, for det de har gjort, for jeg er af den opfattelse at uanset om de har gjort det forkert, har de alligevel prøvet, vi må blot lære af deres fejler og ikke gentage dem.

Hvis vi ser på hvordan man bliver åndelige forældre er det jo ganske åbenlyst og naturligt. Det er som regel de unge og nygifte der i første omgang ligesom er selvskreven til at blive forældre, og når de er blevet forældre, vil de spørge dem til råds som har været forældre før dem, gerne dem som er indenfor samme rækker, de kan trækker på deres erfaring som har prøvet at være forældre, dog skal man være klar over at, nymodne forældre ikke har nogen forudsætning for at ane hvad de skal igennem, omend alverdens erfaring er tilrådig for dem, det vil altid være den personlige erfaring der tæller, men hjælp er på ingen måde uanvendelig, tværtimod.

Vi som har nogen erfaring og alligevel må erkende at vi ikke altid har været vor opgave voksen, må begynde på lige fod som nybagte forældre, og så har vi alligevel en fordel, vi vil lære hurtigere, og det er det der er behov for nu, at vi må lære hurtig og tage vores opgave alvorlig, dette drejer sig ikke om dig og mig, men om Kristus Jesus og Han's børn, Derfor vil det også være naturligt at søge visdom hos Ham gennem bøn.

Hvis vi er villige er Gud villig, er vi uvillige dør vi i ørkenen, det er den advarsel jeg kan give. Der vil ikke være nogen anden udvej for mig og dig længere, Gud vil ikke længere lade sig friste og personligt tror jeg, vi længe nok har fristet Gud i vor ørken vandring!! Jo, der er en nåde tid for alting, der er bare det ved den, nåden bevæger sig, og står du stille, kommer du ud af nåden. Vi skal huske på at liv er i bevægelse, død er, død.

Hvad er det Paulus siger i;

Ef.5 :14.
For alt, hvad der kommer for dagen, er lys. Derfor hedder det:
Vågn op, du som sover, stå op fra de døde, og Kristus vil lyse for dig

Vi har sovet længe nok, kære søskende, der er behov for åndelige forældre, tag dit ansvar, og vandre i nåden. Det afhænger ikke af Gud, men af dig, Herren har gjort alt, du skal kun vandre i det. Lad os ikke længere lytte til menneskers holdninger og meninger, fordi de vil kun skabe forvirring i dit liv, (se: Ef.4:14. Da skal vi ikke længere være uforstandige børn og slynges og drives hid og did af hver lærdoms vind, ved menneskers terningkast, når de med snedighed fører os på lumske afveje,)
Vi skal tage ved lære af fejler, men det gør vi ikke ved at gøre dem. Det andre har brændt fingerne på, vil du også brænde dine fingre på, det er et oprør i dig som tror at du kan gøre det bedre eller anderledes. Nej, min ven, andre er gået forud og har frembragt nogle erfaringer og ved at tage ved lære behøver du ikke at gøre dem igen. Og har du fejlet, skal du ikke sætte dig ned og ærge dig, for så dør du. Nej, rejs dig erkend - bekend det, og gå så videre, en erfaring rigere. Ser du ikke NÅDEN.

Gud's nåde er det, at Han har ved Helligånden nedskrevet alt dette for os så vi ikke behøver at gøre vore forædres (åndelige forældre) fejl.
Lad os gå foran over Jordan Floden for vore nye generation og lære dem, ved at elske dem som er givet os, for de er værdifulde, ikke alene for os men for Ham som har skabt dem i Sit billede. Hvor vover du at anklage eller gøre blot en af Herren's mindste fortræd ved din syndige holdning og tanker, jeg siger til dig, omvend dig, tag du dit kors op, og læg mærke til at der er et sæt og kun et sæt fodspor på den smalle vej, det er dem du skal gå i, og de fodspor er Herren's. Hør hvad apostlen Peter siger og læg dette på dit hjerte:

Lev jeres liv blandt hedningerne sådan, at de netop ved det, de bagtaler jer for som forbrydere, kan få syn for jeres gode gerninger og prise Gud for dem på hjemsøgelsens dag. AMEN

Forsættes i No. 3.
OP