MENU 26
Uge 3

Kunstig Intelligens
af Rick Joyner

Den åndelige gave til at bedømme er sjælden i Kristi legeme, og det er en af de vigtigste gaver, vi har brug for i disse tider. Det, der har overtaget denne gave, er mistanke og menneskelige vurderinger, ofte baseret på delvis eller ensidig information. Helligåndens gave til at bedømme/skelne er en overnaturlig gave, der ikke er afhængig af menneskelig viden eller ræsonnement.

Der kommer en ny konsekvens og klarhed omkring alle Åndens gaver. Vi har brug for dem alle, og de, der søger dem, som Paulus formanede i 1 Korinterbrev, vil modtage dem. Derefter må vi modnes i vores forståelse og brug af disse gaver. I disse dage, hvor kunstig intelligens (AI) er en hovedstræben, har vi endnu mere brug for Helligåndens intelligens.

Uanset hvor avanceret AI bliver, vil den aldrig kunne sammenlignes med Helligåndens viden, kraft og autoritet. De, der søger Herren frem for alt, som er fyldt og ledt af Hans Hellige Ånd, vil have Hans sandhed og visdom, hvis de bevarer den ydmyghed, som Han giver sin nåde til. Dette er den ydmyghed, der erkender, at vi kan har brug for at blive ledt af Hans Ånd. Vi skal modnes i at lære at kunne bedømme og skelne mellem det, der kommer fra Hans Ånd, og det, der kommer fra vores egen begrænsede og ofte mangelfulde ræsonnement, eller værre endnu, fra Djævelen.

Den dømmekraft, der kommer fra Helligånden, kommer fra at kende Herren så godt, at vi kan skelne hans stemme fra alle andres, inklusive vores egen. Dette kommer med erfaringens modenhed og et ydmygt, angerfuldt og korrigerbart hjerte. Som vi gentagne gange får at vide i Ordsprogenes Bog, bogen for visdom, de vise elsker at blive rettet og endda åbne irettesættelser. De elsker at se og lære af deres egne fejl. Så hvis vi vil vide, hvor vise vi er, bør vi tænke tilbage på sidste gang, vi blev rettet eller åbenlyst irettesat.

At blive fornærmet af irettesættelse er en åbenbaring af, hvor umodne og stolte vi er, og "Gud står de hovmodige imod, men de ydmyge giver han sin nåde" (se Jak. 4:6, 1 Pet. 5:5). Det ville være bedre at gøre modstand for alle dæmonerne i helvede end at gøre modstand imod Gud, vores stolthed kan forårsage dette. Hans nåde er mere værdifuld end alle denne verdens skatte, og vores ydmyghed vil tiltrække hans nåde.

Så hvad har dette at gøre med AI? Betyder det, at vi ikke kan bruge AI, eller at vi er nødt til at bruge den, fordi vi erkender begrænsningerne i vores egen visdom? AI kan bearbejde information og anvende den meget hurtigere end vi kan, men gør det dens konklusioner rigtige? Svaret på det er "ja" og "nej." Evnen til at bearbejde en så stor mængde viden kan hjælpe os med at nå de rigtige konklusioner, hvis vi har en klar definition af "rigtigt" og "forkert." Uden menneskelige programmører har AI ikke dette. Spørgsmålet er, hvem der laver programmeringen, og hvem der fortolker svarene.

De samme advarsler, som vi nu hører om AI, er de samme, som vi hørte om computeren, internettet og stort set alle betydelige teknologiske fremskridt. Nogle af disse er legitime og skal lyttes til. Med AI-teknologiens evne til at lære og ændre sig uden menneskelig input er det nyt, og det er potentielt meget farligt, i en sådan grad at det truer den menneskelige eksistens. Dette gør menneskeligt tilsyn og kontrol vigtigere end nogensinde, hvis disse mennesker har et godt grundlag for rigtigt og forkert.

Sådanne frygt udtrykkes ikke kun af dem, der har en tendens til at frygte alt nyt, men også af egentlige ledere inden for AI-teknologi. Dette er uden tvivl noget, som folk med de rette motiver og perspektiver skal være opmærksomme på og have kontrol over. Hvem er disse mennesker?

Herren fører tilsyn med menneskenes anliggender, og han udøver sin autoritet gennem sine udvalgte kar. Ikke alle disse kar er de mest fromme af hans tilhængere, og mange kender eller følger ham ikke engang. De er dog blevet forberedt på en særlig måde til at blive brugt på det rette tidspunkt og på den rette måde. Bibelens historiske bøger viser dette gentagne gange. Som Herren bekræfter, kan han forme alles hjerter og veje, og vi bør være opmærksomme på dem, han har udvalgt til noget, der måske slet ikke er religiøst.

Som nævnt hørte vi de advarsler om computere og internettet da de kom frem, som vi nu hører om AI i dag, og de advarsler blev ikke til virkelighed, i hvert fald ikke i den grad, man frygtede. Men på grund af denne frygt nægtede mange kristne at bruge dem, eller de haltede i det mindste bagud i forståelsen og brugen af dem. Hvis vi skal være "verdens lys," er vi nødt til at forstå og lede i sådanne ting, ellers vil vi blive ved med at blive efterladt og miste indflydelsen på vigtige områder, hvor vi er nødvendige for at være lyset. Uden kristen input, mens disse ting udvikler sig, vil mørket dominere dem.

Vi må have mere tro på Helligånden til at lede os til hele sandheden, end vi har på djævelen til at bedrage os. Kristne er kaldet til at engagere sig i vor tids store spørgsmål.

Til Uge 4
OP