Til 2025 Menu
43 Johannes Åbenbaring 53
af Rick Joyner
Når vi fortsætter med at studere de to kirker, der er skildret i Johannes' Åbenbaring – den kirke, Gud bygger, og den mennesket bygger – vil vi være forsigtige med ikke at blive reaktionære. Vi vil i stedet søge en vision for, hvad Gud gør, så vores hjerter er i det, så vi giver os selv til at blive en del af hans værk, ikke bare river andres værk ned.
Reformationens ledere forstod den institutionelle kirkes fejl udmærket, og de belyste disse fejl på en strålende måde. Derefter fortsatte de med at begå nogle af de samme fejl, da de begyndte at institutionalisere reformationskirkerne. Deres lærer var baseret på bibelsk sandhed, men når en sandhed bliver institutionaliseret, bliver den korrumperet og politiseret. Snart forfulgte og henrettede reformatorerne anabaptisterne =[gendøbte personer, der allerede var blevet døbt som spædbørn] for ikke at omfavne deres lære, ligesom de var blevet forfulgt af katolikkerne.
Snart rasede religionskrige over hele Europa, hvor kristne kæmpede mod kristne. Mens kristne var så distraherede, erobrede islam næsten hele den vestlige civilisation. Dette blev faktisk skildret i symbolikken i Daniels Bog og Johannes Åbenbaring, som vi skal se. Det var katolikkerne, der samlede styrken og ressourcerne for at stoppe islam, mens deres kontrol over Europa blev stærkt reduceret.
Der er plads til modigt at konfrontere falsk lære og falske tjenester, sådan som vi ser de kristne ledere i Det Nye Testamente gjorde, men sandhedens sejr er at befri de fangne fra deres vildfarelse, ikke at ødelægge dem, der er på vildspor. Mennesker er ikke vores fjende; det onde, der binder dem, er vores fjende. Da de protestantiske bevægelser blev institutionaliserede, antog de samme natur som deres katolske forfølgere.
I Mattæus 12 forklarer Jesus, at Satan ikke kan uddrive Satan, og et rige, der er i splid med sig selv, kan ikke bestå. Så sagde han i v:28: "Men hvis jeg uddriver dæmoner ved Guds Ånd, så er Guds rige kommet til jer."
Var Herrens sandhed ment til at opsøge og ødelægge alle, der ikke tog imod den? Selvfølgelig ikke! Hans sandhed er ikke sendt for at ødelægge og dræbe. Han gik ikke op på korset for at kunne fordømme sine fjender; de var allerede dømt. Han kom for at forløse, helbrede, genoprette og give liv. Hvis vi begynder at bruge sandheden forkert, vil vi ende med at gøre ondt med den, selvom vores lære måske er bibelsk korrekte.
I Johannes Åbenbaring bliver menneskets kirke et frygteligt dyr, der plyndrer og ødelægger, men Herren angriber den ikke med sin kirke. Han ødelægger den selv. Det, Gud bygger, er en modsætning til faldne menneskers veje, for at forløse og genoprette dem, ikke ødelægge dem. Det, Gud bygger, er ikke meningen at rive ned, da alt, hvad der er bygget på menneskets faldne natur, vil ødelægge sig selv. Når dette sker, vil det, Gud bygger, stå, fordi det er bygget på det eneste fundament, der ikke kan rystes. Så vil nationerne komme til det, som vi ser i Esajas 60:1-3: "Rejs dig op, bliv lys! For dit lys er kommet, og Herrens herlighed er gået op over dig. For se, mørke skal dække jorden, og mørke over folkeslagene; men over dig skal Herren oprinde, og over dig skal hans herlighed ses. Natinerne skal komme til dit lys, og konger til din stråleglans."
Når vi undersøger de fejl, andre har begået, skal vi være særligt omhyggelige med at huske på, at Gud modstår de stolte. De stolte er dem, der tror, de har sandheden, fordi de er klogere eller mere retfærdige, og Han vil modstå dem uanset hvor meget sandhed de har. Han giver sin nåde til de ydmyge, og den ultimative ydmyghed er at vide, at alt, hvad vi har, er af Hans nåde. Hvis vi gør fremskridt og bliver stolte, vil vi sandsynligvis også falde i de samme fejl, som så mange har begået før, ligesom vi ser gentaget igen og igen i historien.
Vi er ikke kaldet til at rive ned, men til at hjælpe med at opbygge den by, Gud bygger, som vil rette op på enhver uret, som mennesket nogensinde har begået, og bringe Hans retfærd og retfærdighed til hele jorden.
TIL 44