Hjem     2020 Menu   2021 Menu

Tålmodighedens Våben

Uge 14, 2021
af Rick Joyner

I Hebr. 6:11-12 opfordres vi til at være omhyggelige "så du ikke bliver doven, men efterlignere dem, der gennem tro og tålmodighed arver løfterne." Da det kræver tro og tålmodighed at arve løfterne, hvorfor er det så, at vi har en stor trosbevægelse, men der er ingen tålmodigheds bevægelse?

Der er mange formaninger i Skriften om at vente på Herren, men jeg har aldrig fundet en der siger at vi skal skynde os. Det ser ud til, at vores største problem er at vente. Tålmodighed er et afgørende element i at modtage fra Gud og er her knyttet til tro, fordi tålmodighed måske er det største element i reel tro og reel tillid til Gud.

Tålmodighed kræves for at forblive i Herrens tidskontrol. At bevæge sig i Guds tidskontrol er afgørende for Han's gerning. Tålmodighed er Åndens frugt og er obligatorisk for at blive ledt af Ånden. Utålmodighed er frugten af vores faldne menneskelige natur og vil føre os på afveje. Hvad utålmodighed tvinger os til at gøre, vil ikke være Åndens værk. Utålmodighed vil føre os væk fra Han's vilje og ofte forsøge at gå imod Han's vilje. Det kræver Guds fred og tro på Ham, at vente på Ham.

Efter at apostelen Paulus i 1 Kor. 10 har opregnet de vigtigste begivenheder i Israels rejse gennem ørkenen, siger han derefter i v: 11: “Disse ting skete nu med dem som et eksempel, og de blev skrevet til vores vejledning, til hvem slutningen på tidsalderen er kommet.” Så Israels erfaringer fra at forlade Egypten og gå gennem ørkenen til deres lovede land er beregnet til at være et kort for vores rejse fra trældom i verden til at vandre i vores løfter i Kristus.

Den mest åbenlyse og måske vigtigste lære af Israels rejse var, at det første sted, de kom til, og hvad der var den eneste vej til deres forjættede land, var gennem et sted, der var det modsatte af det, de var blevet lovet. De blev lovet et land, der flyder med mælk og honning, og det første sted, de kom til, var der ikke engang vand!

Jeg har lært, at når jeg modtager et løfte fra Gud, at det i en periode vil se ud til at få det nøjagtige modsatte af, hvad jeg er blevet lovet. Dette er stedet, hvor vores tro og tålmodighed vokser, og den visdom, der gør det muligt for os at være gode forvaltere af det, vi er blevet lovet.

Ørkenen fik Israel til at stå af og fik dem til at begynde at tvivle på Herren. Dette fik dem til at miste deres tålmodighed, og så vendte de tilbage til Ægypten i deres hjerter eller til den trældom, de havde været i. Det samme sker for mange kristne. Ligesom Israel er manglende tillid til Herren og tålmodighed til Han's timing, får mange til at tilbringe deres liv til bare at vandre i cirkler i ørkenen.

Der er også et bibelsk princip om, at det, vi modtager for let eller for hurtigt, normalt er ubetydeligt. De store budskaber fra Gud i Skriften og historien var mange år og endda mange årtier inden det kom frem. Guds store løfter kræver ligeledes stor forberedelse.

Utålmodighed modvirker troen på Gud og fører os på afveje fra Han's vilje. Derfor skal vi også vokse i tålmodighed for at vokse i vores tro. Både tro og tålmodighed kræves for at modtage løfterne. I Hebræerbrevet kapitel 3 og 4 sidestilles hvile med løfternes land. Den eneste ting, som Skriften fortæller os at stræbe efter at gøre, er at komme ind i Han's hvile. Dette betyder ikke, at vi bare sover og ligger og sidde ned hele tiden, men faktisk er det en hvile, vi oplever, når vi udfører Han's gerning. Derfor lovede Jesus, at hvis vi ville tage Han's åg på os, ville vi finde hvile til vores sjæle. Du påtager dig ikke et åg for at gå i seng, men for at arbejde.

Når vi ser nogen kristen, der konstant stræber, løber fra behov til behov, fra nødsituation til nødsituation, med meget lidt fred, kan vi være sikre på, at de er kommrt ud af Guds vilje for deres liv. De, der vandrer i Han's vilje, vil have fred, og deres tro på Gud vil blive demonstreret gennem deres tålmodighed.

Ugens Ord 15

OP