Hjem     2020 Menu   2021 Menu

Kærlighedens Våben

Uge 12, 2021
af Rick Joyner

I de sidste to ord for ugen så vi to af de tre centrale kristne dyder, der er en søjle for stabilitet for troende, især i disse turbulente tider. De er "guddommeligt kraffulde våben." Som vi dækkede fred og glæde i de sidste to uger, vil vi nu omtale den største af disse: Kærlighed.

Der er ingen større fred, som vi kan have end at kende Guds kærlighed. Der er ingen større glæde, som vi kan have end at bringe Han's kærlighed til andre.

Fordi ”Gud er kærlighed”, er Han's kærlighed det højeste udtryk for, hvem Han er. Når vi forbliver i Han's kærlighed, opnår vi den højeste erkendelse af, hvad vi var skabt til - at modtage Han's kærlighed og bære den til andre.

Den "største befaling" er at elske Gud. Den næststørste er at elske hinanden. Derfor vil målene for et vellykket menneskeliv være, hvor meget vi elsker Ham, og derefter hvor meget vi elsker andre.

Nogle siger, at kærlighed ikke er en følelse. Overvej dette, hvordan ville du have det, hvis din ægtefælle sagde, at de ikke følte noget for dig, men de elskede dig ved tro? Gud skabte følelser, fordi vi har brug for dem for at opleve Han's kærlighed og vise kærlighed til andre. Kærlighed er ikke kun en følelse; det er den højeste følelse.

Alligevel er kærlighed mere end en følelse. Kærlighed er ikke kun et substantiv, men det er også et handlingsord. Kærlighed er også at udfører, yder og udretter . Kærlighed er en så stærk en følelse, at den ikke kan holdes inde, men skal udtrykkes.

Heidi Baker siger, "Kærlighed ligner noget." Når det er sagt, gerninger uden kærlighed løfter os ikke op, men formørker os. Som apostelen Paulus skrev:

1 Kor. 13:2-3.
Hvis jeg har profetiens gave og kender alle mysterier og al viden, og hvis jeg har al tro til at fjerne bjerge, men ikke har kærlighed, er jeg intet.

"Hvis jeg giver alle mine ejendele til at brødføde de fattige, og hvis jeg overgiver mit legeme til at blive brændt, men ikke har kærlighed, tjener det mig intet."

Kærlighed uden gerninger er ikke ægte, men gerninger uden kærlighed tæller ikke med. Derfor er formaningerne i Skriften om at tage sig af de fattige, trængende og undertrykte altid til enkeltpersoner, ikke regeringer og organisationer. Velgørenhed, der er institutionaliseret, er umenneskelige. Kærlighed og velgørenhed skal udtrykkes fra person til person.

Dette er ikke at sige, at organisationer og regeringer ikke kan gøre godt, men hvis disse gode gerninger gøres bare for at vinde på, hvor meget de gør, vil selv modtagerne af deres velgørenhed begynde at foragte disse organisationer, selvom de har brug for dem. Når velgørenhedsorganisationer er fyldt med virkelig kærlige mennesker, er der en forskel. Af denne grund får vi at vide i 1Tim. 1:5. "Målet med vores instruktion er kærlighed fra et rent hjerte og en god samvittighed og en oprigtig tro."

Hvis vi ikke holder kærligheden til Gud først, vil vores kærlighed til andre blive korrumperet. Når vi begynder at værdsætte kærligheden til andre over vores kærlighed til Gud, bliver vores kærlighed og vores gerninger afguder. Derefter resulterer de i selvcentrerethed, bliver begærlig, dominerende og omklamrende og det er det modsatte af ægte kærlighed, som giver. At opretholde vores kærlighed til Gud renser først vores kærlighed til andre.

Vores mål skal være at se med Herrens øjne. Han ser ikke bare mennesker, som de er, men som de er kaldt til at være. Han's ord og gerninger som udtrykker Han's kærlighed, opbygger og kalder os højere op. Når noget forhindrer os i at vokse til det, vi er kaldet til at være, såsom synd, konfronteres kærlighed og bringer korrektion, men på en forløsende måde til vores bedste.

Af denne grund bliver vi fortalt i Hebr. 12:6: "For dem, som Herren elsker, tugter han ..." Stærk disciplin i kærlighed giver liv og holder os på livets vej. Kærlighed er Åndens ilt, så i alle ting skal vi stræbe efter at vokse i vores kærlighed til Gud og dernæst vores kærlighed til hinanden.

Ugens Ord 13

OP