2019 Menu

Den 2den Amerikanske Revolutions/Borgerkrig 46
af Rick Joyner.

Det er forståeligt, at mange ville se mod en revolutionær/borgerkrig med stor frygt. Ingen krig er ønskværdig, men revolutioner og borgerkrige er de sværeste konflikter, en nation kan udstå. Alligevel, med forudviden, forberedelse og godt lederskab, vil det positive, der kommer fra dette, langt opveje det dårlige. Ikke alene vil vi få vores forfatningsmæssige republik genoprettet, men vi vil have en ny og spændende vision for fremtiden.

Denne vision for vores fremtid skal forankres til et klart og ædelt grundlag og et formål. Vores klare og ædle grundlag findes ikke nødvendigvis i vores historie – de er ikke så meget, hvad vi har været, som det, vi var tænkt til at være, set fra himlens perspektiv. Den himmelske vision var indkodet i vores stiftelsesdokumenter, og mange af grundlæggerne holdt en resolut hengivenhed for at følge dette store formål. Men politik, den primære fjende, der så ofte tilraner sig lederskab og distraherer fra ædle sager, sidesporede mange af nøgleelementerne i det himmelske formål.

Dette betyder ikke, at vi ikke skal fejre de gode ting, der blev opnået, men politik er en fjende af ethvert guddommeligt formål. Politik er forsøget på at bygge på jordiske menneskelige alliancer snarere end på simpel lydighed til de mål og formål, der er givet os fra oven. Det, der er bygget på menneskelige alliancer, vil altid ende med at blive hængende og i sidste ende blive endnu et skuffende tårn i Babel, der spreder og splitter folket i stedet for at forene dem og bygge en varig by. Der er kun én varig by, der bygges, og Gud er dens arkitekt og bygmester. De bedste menneskelige motiver og planer vil altid komme til kort.

Der er en dyb forskel på en leder og en politiker. Vores land er aldrig designet til at blive ledet af en professionel politisk klasse, men derimod af ledere, der er fortøjet til de store principper, der er formuleret i vores grundlagsdokumenter, og som resolut holder sig til dem på grund af deres moralske og principielle kerne. For at vi kan komme tilbage på sporet til at nå vores nationale formål, skal professionelle politikere blive en uddød art i vores land.

Vi tror måske, at som et demokrati, må vi bygge på menneskelige alliancer. Vi må forkaste dette bedrag. Vi er ikke et demokrati, men en konstitutionel republik. Vores grundlæggere var resolut i at erklære, at vi ikke er et demokrati, og de frygtede i høj grad nogles tendens til at ville blive det. Som John Adams sagde: "Et demokrati er to ulve og et får, der stemmer om, hvad man skal have til frokost."

Grundlæggerne bemærkede, at intet forsøg på demokrati i historien varede mere end et par år, fordi de rev sig selv fra hinanden. Den offentlige mening er et skrøbeligt og let manipuleret grundlag at bygge noget af substans på, især en regering. Den samme skare, der erklærede "Hosanna" for Herren, da han kom ind i Jerusalem, råbte "Korsfæst ham!" kun fem dage senere. Piskesmældet fra forsøg på demokratier har skabt mere kaos og i sidste ende ført til mere tyranni end næsten enhver anden menneskelig dårskab.

Grundlæggerne havde den franske revolution som et gribende eksempel på dette i deres tid. I modsætning hertil søgte de at skabe en regering bygget på kerne principper og værdier, som ville beskytte folkets frihed mod deres egen regerings potentielle tyranni, herunder pøbeltendenser, hvis denne regering blev underlagt lidenskaberne af menneskelige indfald og selvisk begær.

Ingen regering i denne tidsalder vil være perfekt. Selv den mest perfekte styreform vil ende med at blive dårlig regering, hvis vi ikke har gode mennesker, der leder den. Den konstitutionelle republik, der blev oprettet for Amerikas Forenede Stater, var langt den mest geniale og ædle regering etableret på jorden. Imidlertid kom dårlige påvirkninger og tendenser hurtigt ind i det gennem den åbne port til menneskelig politik. Disse begyndte at aflede det fra, hvad det skulle være og gøre.

Selvom vores regering aldrig holdt sig til mere end en del af det, den var kaldet til at være og gøre, blev den den mest bemærkelsesværdige og befriende regering på jorden. Den har også været den mest stabile siden grundlæggelsen. Den er blevet vugget frem og tilbage på sine skinner af de onder, den åbnede sig for gennem egoistiske interessers politik. Hver gang det så ud til, at det var ved at vælte og være et ødelæggende togvrag, ville det på en eller anden måde overleve og holde sig oprejst lidt længere, selvom det konstant vaklede og forblev tæt på at afspore.

Nu vakler vores regering mere, end den har gjort i over halvandet århundrede, og den kommer til at springe på skinnerne. Dette vil antænde den kommende anden amerikanske revolutions-/borgerkrig. I en periode vil det virke umuligt nogensinde at få den tilbage på skinnerne og bevæge sig igen, men det vil den. Gennem denne ultimative krise vil vi håndtere nogle ultimative problemer, som vil føre til en genopretning af vores ultimative formål. Når det er genetableret tilbage på skinnerne, vil der være stabilitet og en evne til at modstå de kræfter, der konstant har forsøgt at skubbe os af sted til højre eller venstre. Så vil vi være i stand til at komme videre med hidtil uset tillid og lethed.

Nu er det tid til at forstå, hvordan dette vil ske, og begynde at forberede sig på at blive en del af den nye race af lederskab, der snart vil se ud til at genvinde vores vision og formål og have visdom til at opnå det. Uanset hvor mørkt det kan blive for en tid, er vores største tider i vores fremtid.

Ugens Ord 47
OP