Til Oversigt 2017
Mærket På Sand Autoritet – Åbenbaringens Bog 3
af Rick Joyner

I sidste uge dækkede vi de fireogtyve ældster omkring Herrens trone i Åbenbaringens Bog 4, og hvad de repræsenterer. De fireogtyve ældste nævnes yderligere fire gange i Åbenbaringens Bog og hver gang falder de på deres ansigter for at tilbede Herren. Dette er et afgørende billede af guddommelig autoritet – de er tilbedere. Den største profetiske model for Messias i Det Gamle Testamente er kong David, han er også en af de største tilbedere i Skriften. At være hengiven til tilbedelse er grundlæggende for dem, der vil vandre i guddommelig autoritet.

Disse fireogtyve ældste er også ydmyge over for Herren. De bøjer sig for Ham – det er den grundlæggende natur for al sand åndelig autoritet. På grund af sandheden om, at "Gud modstår de stolte, men giver de ydmyge nåde" (se Jakob 4:6), er ydmyghed et grundlæggende kendetegn ved guddommelig autoritet. Vi har bestemt mange eksempler på gudsfrygtig/guddommelig karakter i ledelse i dag, men vi har også mange åbenlyst arrogante, pralende, dominerende og anmassende autoriteter i kirken i dag med betydelig indflydelse. Hvordan kan det være? Apostlen Paulus beklagede dette i:

2 Kor. 11:19-21.
19. I finder jer jo gerne i dårerne, fordi I er så kloge.
20. I finder jer jo deri, om man trælbinder jer, om man udsuger jer,
om man indfanger jer, om man ophøjer sig over jer, om man slår jer i ansigtet.
21. Jeg må med skam tilstå, at dertil var vi »for svage«.
Men hvad man end kan prale med, jeg taler i dårskab: det kan også jeg prale med.

Det er skamfuldt, hvordan svage, uforskammede kristne så let falder til denne form for kødelig autoritet. Hvis nogen ophøjer sig selv for at få indflydelse, er det et sikkert tegn på, at de ikke er den guddommelige autoritet, Herren sender. Hvis de udnytter Guds folk, er det også et sikkert tegn på, at de ikke er blevet sendt af Gud. Hvilken god forælder ville sende sådan en for at tage sig af hans eller hendes familie? Hvor meget mere vil Gud kun sende dem, der er af Han's natur, for at tjene Han's familie?

Hvis vi er kaldet til et hvilket som helst niveau af autoritet i Guds husstand, skal vi huske på, hvis børn vi tjener. Jeg genkender en tjeneste eller stilling i kirken, når jeg ser Herren i dem. For eksempel har jeg lært Herren at kende som min hyrde. Jeg kender Han's stemme som min hyrde. Den måde, jeg genkender en sand hyrde sendt fra Gud på, er ikke på grund af deres viden, grader eller endda hvem der har ordineret dem. Selvom disse vejer noget, er det, jeg leder efter, min hyrde i dem. Det samme gælder for en lærer. Jeg genkender dem som en lærer, når jeg ser min Lærer i dem.

Menigheden i Efesos blev rost for at sætte dem på prøve, der kaldte sig apostle, men ikke var det. Hvis vi er sande, trofaste hyrder eller vægtere for Guds folk, har vi et ansvar for at teste enhver, der hævder at være blevet sendt af Gud. Jeg vil tage det som et ret godt tegn, at man ikke er blevet sendt af Gud, hvis de bliver stødt af testen. De, der ved, at de er sendt af Gud, vil ikke være så usikre.

Når vi fortsætter gennem Åbenbaringens Bog, er en af de vigtigste lektier forskellen mellem Guds autoritet og Djævelens falske autoritet, og hvordan den bedrager mange. Dette vil blive stadig vigtigere, efterhånden som vi fortsætter mod slutningen af tidsalderen.
Ugens Ord 4
OP