Til Oversigt 2017

Historisk Åbenbarelse Af Profetier – Åbenbaringens Bog 27
Rick Joyner

Nu kommer vi til Åb. 8:1-5, brydningen af det syvende segl og de syv basuner:

Da Lammet brød det syvende segl, var der stille i himlen i omkring en halv time.

Og jeg så de syv engle, som stod foran Gud, og syv basuner blev givet dem.

En anden engel kom og stillede sig ved alteret med et gyldent røgelseskar;
og meget røgelse blev givet ham, for at han kunne føje det til alle de helliges bønner
på det gyldne alter, der var foran tronen.

Og fra englens hånd steg røgen af røgelsen med de helliges bønner op for Gud åsyn.

Så tog englen røgelseskaret og fyldte det med alterets ild og kastede det til jorden;
og der fulgte tordenskrald og bulder og lynglimt og et jordskælv.

Der er mange teorier om "stilhed i himlen i omkring en halv time." En af de mest plausible er, at det er her, alle brænder deres endetids kort. Det er klart, at mange vil se i øjnene, at tingene ikke skete, som de havde forventet. Sjældent har nogen bibelsk profeti udfoldet sig som forventet, inklusive den mest udbredte om Messias' første komme. Vi kan forvente, at det samme gælder for hans andet komme.

Vi får at vide i Åbenbaringens bogen, at de, der lige har læst den, vil blive velsignet. Det er en ædel ting at studere Skriftens profeti. Det er dog en tåbelig ting at blive arrogant og selvsikker over for vores opfattelse af det. Farisæerne var den gruppe, der havde den største forventning til Messias, og de var hans største modstander, da han kom. Store prædikanter og profetiske stemmer i 1800-tallet forudsagde Helligåndens udgydelse, men afviste den, da den kom. Hvorfor?

Vi ser delvist, vi kender delvist, og vi profeterer delvist. Det er svært for nogen af os at blive ved med delvis forståelse i stedet for at føre den til, hvad vi anser for at være logiske konklusioner, men det er en manifestation af menneskets stolthed. Så begynder vi at værdsætte vores lære og forudsigelser hævet over, hvad Ånden siger eller gør, især når det er anderledes end det, vi forventede. I alle vores undersøgelser skal vi forblive ydmyge, utvungen at bede og korrigerbare.

Bogstavdyrkelse/bogstavtroende ser alt i Skriften bogstaveligt. Meget af det er bogstaveligt, men at se alt bogstaveligt ville betyde, at græs er på vej til helvede, og at Herren kommer tilbage efter får og geder. Vi vil misforstå Skriftens profetier, hvis vi ikke er i stand til også at skelne og tolke billederne. Disse kan også have en bogstavelig opfyldelse - hvilket ofte er en vejviser, der fortæller os tiden - men billedet er budskabet. Det naturlige afspejler ofte, hvad der sker i Ånden.

Trompeter er normalt billeder for budskaber, der går frem. Røgelse taler om bønner og forbøn, som forklaret i Det Gamle Testamente. Hvis jeg står tilbage og ser på teksten ovenfor som en helhed, er det første indtryk, at dette er en tid med ekstraordinær bøn og forbøn.

På nuværende tidspunkt har vi nogle af de største bønsbevægelser i historien. Da Mike Bickle startede International House of Prayer i Kansas City, var der kun en håndfuld steder på jorden med 24-timers forbøn og tilbedelse. I de sidste to årtier er antallet af disse steder vokset til over 20.000. Nu er der 24-timers bønnemøder i muligvis alle nationer på jorden, og i de fleste nationer, mere end én.

Vi har andre store forsamlinger af hundredtusindvis af mennesker ved begivenheder som The Call ledet af Lou Engle. Disse er ikke som de prædike konkurrencer, som nogle store forsamlinger havde en tendens til at være i fortiden – de handler meget mere om forbøn og tilbedelse blandet med profetiske proklamationer med en forståelse af tiden.

Promise Keepers-samlingen i Washington kan have haft en million mennesker, der alle bad og omvendte sig for Herren. Kaldet samlede hundredtusindvis i Washington, og mange hundrede tusinder flere i flere byer, hvor de fyldte de største stadioner til forbøn, tilbedelse og omvendelse. Hvis noget sådant var sket i bibelsk tid, ville det have været nedskrevet i den kanoniske skrift. Tænk på, hvor stærkt det ville være at læse noget i retning af: "En million mænd samledes foran kongens palads for at ydmyge sig for Herren og bekende deres synder." Dette ville have været en af de mest fantastiske historier i Bibelen, og vi er vidne til dette i vores egen tid.

De fleste af de store bønnetjenester, der er blevet rejst op, startede tørt og besværligt. De troende holdt ud gennem ørkenen på tørre steder, indtil nu er der en sådan ild på disse altre, at det ikke er svært at forestille sig, at røgen fra dem fylder Guds tronesal. De fanger ikke kun jordens opmærksomhed, men også himlens opmærksomhed.

Der har aldrig været en tid med bøn og forbøn som nu. Resultatet i denne tekst i Åbenbaringens bogen er, at ilden fra forbønen på jorden gik op til himlen og derefter blev kastet tilbage til jorden som torden, lyn og et stort jordskælv eller rystelser. Torden er nogle gange en metafor for Guds stemme i Skriften. Lyn taler om åbenbaring, hvordan de ting, der er skjult i mørket, åbenbares. Den store rystelse taler om tiden på sådanne steder som i Hebræerne 12:25-29:

Sørg for, at du ikke afviser ham, der taler. For hvis de ikke undslap, da de afviste ham, der advarede dem på jorden, så meget mindre vil vi undslippe, som vender sig bort fra ham, der advarer fra himlen. Og hans stemme rystede jorden dengang, men nu har han lovet og sagt: "ENDNU VIL JEG RYSTE IKKE KUN JORDEN, MEN OGSÅ HIMMELEN." Dette udtryk, "endnu en gang", betegner fjernelsen af de ting, der kan rystes, som af skabte ting, så de ting, der ikke kan rystes, kan forblive. Derfor, eftersom vi modtager et rige, som ikke kan rokkes, så lad os vise taknemmelighed, hvorved vi kan tjene Gud med ærbødighed og ærefrygt; thi vor Gud er en fortærende Ild.

Har vi bygget vores hus på det rige, der ikke kan rokkes?

Ugens Ord 28
OP