Åb. 5:1-5:
Jeg så i hans højre hånd, som sad på tronen, en bogrulle skrevet på indvendig og udvendig og forseglet med syv segl.
Ojeg så en vældig engel udråbe med høj røst: "Hvem er værdig til at åbne bogrullen og bryde dens segl?"
Men ingen i himlen eller på jorden eller under jorden var i stand til at åbne bogrullen eller se i den.
Da begyndte jeg at græde meget, fordi ingen blev fundet værdig til at åbne bogrullen eller se i den;
Så en af de ældste sagde til mig: "Hold op med at græde; se,
løven af Judas stamme, Davids rodskud, har sejret, han kan åbne bogrullen og dens syv segl."
Hvad er denne bog, som ingen i himlen eller på jorden undtagen Jesus er værdig til at åbne? Hvad er de syv segl? Vi er nødt til at forstå, hvorfor Johannes var ved denne bemærkelsesværdige begivenhed foran Guds trone, og hvorfor kun Jesus kunne åbne denne bog.
Johannes er ikke kun i dette syn som en profet, men han var der også som en forbeder. Som vi får at vide i Salme 115:16: "Himlene er Herrens himmel, men jorden har han givet til menneskenes børn." Han ved bedre, hvad vi har brug for, end vi gør. Fordi han har uddelegeret myndighed over jorden til menneskeheden, vil han ikke gøre ting på jorden, medmindre vi beder om det. Så her indtager Johannes rollen som forbederen og græder over, at der ikke er nogen til at åbne bogen. En repræsentant for jorden måtte ønske bogen åbnet. Så kom åbenbaringen, at der er En, der er værdig til at åbne den - Jesus, løven af Judas stamme, Davids rodskud.
Jeg blev engang fanget foran tronen og var vidne til Herrens vrede rettet mod en af mine venner. Herren sagde, at han var ved at afslutte min vens liv på grund af en alvorlig synd, han begik og ikke havde omvendt sig. Jeg bad Herren om at give ham en chance til, og Herren gav den.
Jeg vidste, at jeg havde fået denne oplevelse for at gå i forbøn for min ven, men forbøn er mere end bøn. Jeg besluttede mig for at finde ud af, hvilken synd der havde grebet hans liv, som fik Herren til at afslutte det. Det blev afsløret hurtigt, og en lang proces med restaurering begyndte.
Et hovedformål i dette liv er at være præst for Herren. Dette er et kald til alle troende i Den Nye Pagt. Hvis vi bliver vist noget i en vision eller i det naturlige, er det sandsynligt, at formålet med åbenbaringen er forbøn. Den forbøn kan også tage form af at hjælpe med at løse sagen, trække andre ud af de syndige fælder, de er faldet i, eller forhindre dem i at falde i dem.
I min erfaring ser det ud til, at jeg har fejlet i at hjælpe nogle ud af synden, eller holde dem ude af det, mere end det er lykkedes mig. Men da jeg var modløs over dette, bad Herren mig om at se på hans Skriften. Selvom han døde for alle, ser det ud til, at mange ikke får del i hans frelse – mange forbliver i deres synd. Selvom dette kan ligne en fiasko, vil mange ting blive løst i den kommende tidsalder, som vi ikke kan forstå nu. Derfor leder han efter lydighed, og han alene ved virkelig, i hvilken grad vi har succes.
Jeg anser Heidi Baker for at være en af de store missionærer i disse tider. Hun blev omvendt under et korstog i Choctaw Indian Reservation, og hun var den eneste omvendte. Ingen tvivl om, at evangelisten følte, at korstoget var en elendig fiasko, hvor kun en femten-årig pige var den eneste, der mødte Herren. Men på grund af den ene omvendte er utallige skarer kommet til ham og blevet inspireret af Heidis liv.
Tænk på apostlen Paulus. Han bad om at blive formet efter billedet af Herrens død, og han døde meget ligesom Herren. Næsten alle hans venner havde ladet ham være alene, og stort set alle de kirker, han havde givet sit liv for at rejse op, var gået i frafald. Han spekulerede måske på dagen for sin henrettelse, om han havde udrettet noget for Herren. Men gennem de få breve han skrev, samler han sandsynligvis stadig mere frugt til evigt liv end alle de efterfølgende tjenester.
Vi kan sjældent bedømme frugten af noget her i livet. Vores mål må simpelthen være at være lydige.
Ugens Ord 13
OP