Åb. 3:14-15
14. Og skriv til menighedens engel i Laodikea:
»Så siger Han, som er Amen, det troværdige og sanddru vidne, Guds
skaberværks ophav:
Åb. 1:5,7. 2 Kor. 1:20. Kol. 1:15f, 2:1. 4:13,15,16. KRISTI NAVN Åb. 5:5. SKABE Åb. 4:11. SKABER Åb. 4:11.
15. Jeg kender dine gerninger: du er hverken kold eller varm. Gid du var kold eller varm!
Rom. 12:11.
Laodikea betyder, "dømme" eller "efter menneskets bedømmelse." Underforståelsen her er, at i denne kirke, blev menneskers udtalelser ophøjet over Guds, hvilket resulterer i et folk lunkne overfor Ham. Der er ikke noget mere uforskammethed, anstødelighed fornærmelighed i ethvert forhold end ligegyldighed. Denne kirke er så krænkende overfor Herren, at de gør Ham syg, og Han vil udspy dem ud af Han's mund. Dog alligevel, nogle af de største løfter givet gennem kirkens tidsalder er givet til dem som sejre i denne tidsalder.
Vi har masser i de bibelske profetier som advare os om at det ikke er tid til at være lunken overfor Gud. Hvis vi er vågne, vil stræben efter Gud være den daglige personlige indre drivkraft for vores liv. Når meneskers udtalelser er ophøjet over Herrens, tager vi en ugudelig sympati på os overfor meneskers veje og begynder at frygte deres udtalelser mere end Guds udtalelser. I vor tid, kaldes dette "politisk korrekthed." Sådan en tankegang vil føre til et frygtelig fald, som Herren advarede os om i Peter:
Mattæus 16:23:
23. Men Han vendte sig og sagde til Peter: »Vig bag mig, Satan! du er mig til forargelse; thi du sanser ikke, hvad Guds er, men kun, hvad menneskers er.«
Matt. 4:10.
Vi vil blive en anstødssten for Guds formål og hensigt, hvis vi bliver lydhør overfor meneskers indflydelse. Det er derfor, Paulus skrev i: Galaterbrevet 1:10: Forsøger jeg nu at vinde bifald [gunst/yndest/velvilje/] hos mennesker, eller Gud? Eller søger jeg at »tækkes, behage mennesker?« For hvis det er mennesker, jeg endnu ville tækkes, behage, da var jeg ikke Kristi tjener [træl]. 1 Tess. 2:4. Jak. 4:4. 1 Sam. 24:7.
I vores tjeneste for Herren, er der intet som meneskerfrygt, eller tendensen til at behage menesker der kan få os til at gå på kompromis.
Jesus advarede farisæerne om dette i Lukas 16:15: Da sagde Han til dem: »I er folk, som gør jer selv retfærdige i menneskers øjne; men Gud kender jeres hjerter; thi det, som sættes højt blandt mennesker, er en vederstyggelighed for Gud.« 1 Sam. 16:7. Sal. 7:10. Ordsp. 21:2. Es. 2:11 ff. Matt. 23:28. Luk. 18:9. KENDE Joh. 1:10.
Hvis vi gør det, der er behageligt for mennesker, vil vi gøre, hvad der er afskyeligt i Guds øjne. Det omvendte er også tilfældet. Hvis vi gør det, der behager Gud, vil vi ofte gør, hvad der er afskyeligt for mennesker. Vi har et valg: enten vil Gud eller mennesker afskyr det, vi gør. Så hvem ønsker vi det skal være?
Jesus advarer igen i: Lukas 6:26: »Ve jer, når alle mennesker taler godt om jer; thi på samme måde gjorde deres fædre ved de falske profeter. Matt. 7:15. Jak. 4:4
Søger vi menneskers godkendelse end Guds, og taler hvad der er i strid med selve Guds budskab, gør os til falske profeter. Det er den kategori, vi vil falde i, hvis vi er drevet af menneskefrygt
Udfordringen tages op til et højere niveau i: Jakob 4:4: I utro! ved I ikke, at venskab med verden er fjendskab med Gud? Den, der gerne vil være verdens ven, gør sig altså til Guds fjende. Matt. 6:24. Joh. 15:19, 17:14. Rom. 8:7f. Gal. 1:10. 1 Joh. 2:15.
Derfor, uanset hvem der ønsker at være en ven af verden gør sig selv til Guds fjende. " Vi er kaldet til at elske verden, ikke være venner med den. Venner har fælles interesser og stræben. Vores liv er kaldet til at være en profetisk udfordring til verdens veje. Hvis vi leve efter verdens livsførelsel, bliver vi Guds fjender.
Jesus gav en anden vigtig irettesættelse til dem, dom vil leve i menneskefrygt: Joh 5:44. Hvordan kan I tro [på mig], I, som tager imod [søger efter at få] ære og godkendelse af hverandre, men den ære, herlighed og godkendelse som kommer fra én, den eneste sande Gud, søger I ikke. Matt. 23:5 f. Joh. 12:43. Rom. 2:29. TRO og VANTRO Joh. 5:46-47.
Det græske ord oversat "herlighed" her kunne have været oversat "anerkendelse" Så søge herlighed, eller anerkendelse, fra mennesker vil ødelægge vores tro. Dette er sandsynligvis hovedårsagen til, at der er så lidt tro og kraft i kirken i dag.
Dette er kirketidsalderen, hvor de fleste vil falde for denne yderste beklagelige, sørgelige, elendige, jammerlige tilstand. Men der er et håb og givet et løfte til dem, som overvinde denne verdens tidsånd [Se: Efeserbrevet 2:2], som er større end de løfter der er givet til nogen anden kirke. Vi vil se på dette i næste uge.
til uge 52
OP