Til Ugens Ord

Ritual Kontra Virkelighed - Johannes Åbenbaring

Uge 40, 2016
Rick Joyner

En af de mest destruktive praksiser som gennemsyrede kirken gennem "frafaldet" i middelalderen var erstatningen af ritualer for sandheden og virkeligheden. F. eks. i stedet for nadvren, som var for at "mindes Herren", og som en forpligtelse til at tage del i Ham, Han's liv, og Han's legeme kendt i den første kirke århundrede som koinonia - et ritual tog dets plads. I stedet for at have fællesskab med Ham og Han's folk, tog de bare nadvren som et ritual og følte at de havde opfyldt deres forpligtelse. Det var ødelæggende for sandheden og virkeligheden med Kristus og Han's folk.

Da reformatorerne erfarede dybden, hvordan erstatningen af ritualet i stedet for sandheden havde ødelagt kirken, begyndte de at tro dette var "ødelæggelsens vederstyggelighed" profeterede af Daniel (eller oversat bogstaveligt, "den vederstyggelighed, der ødelægger") . De så specielt dette i relation til læren om transubstantiation: betyder forvandling af brød og vin til Jesus' legeme og blod: nadvre. Denne doktrin lærte at brødet og vinen, der tilbydes af en præst ved en altergang bogstaveligt var Jesu legeme og blod.

Hvad der var så ødelæggende om denne lære var, den lærte at Jesu offer på korset kun var soning for Adams synd. For de daglige personlige synder, skulle folk drikke "offer messen." Kun en præst kunne tilbyde dette. Kun en præst kunne bogstavelige udføre miraklet i at ændre elementet til Herrens blod og legeme og kun en præst kunne give dette til folket for deres synds forladelse. Dette placeret præsten, i Kristus Jesus sted, som mægler mellem Gud og mennesket. Dette gjorde menneskeme afhængige af præsterne til frelse i stedet for Kristus og Han's sonoffer. Derfor har det givet præsterne, og derfor kirken, en ufattelig autoritet over folket, men det fjernede helt Kristus fra deres daglige liv, og bragte en ultimativ ødelæggelse af kirken.

Ikke alle protestantiske bevægelser holdt til dette syn på messen, men de mest fremtrædende, den lutherske kirke, fastholdt det i deres doktrin. Men de fleste af de andre så dette som kirkens ultimative fordærvelse og falske lære på det tidspunkt.

Der var andre ritualer, som også blev brugt til at fortrænge sandheden. Dåb, en af de mest magtfulde og vigtige ritualer i kirken, havde til formål at pege på en sandhed, ikke tage dens plads. Et bryllup er vigtig, og vi gør et stort nummer ud af det, fordi ægteskabet er vigtig, men brylluppet er ikke ægteskabet - kun en forpligtelsen til at blive gift. Ligeledes med dåben. Du kan holde nogen under vand ubegrænset tid men ikke at de deltager i Kristi død, begravelse og opstandelse. Nedsænkning er vigtigt som et ritual, men det er i sidste ende et engagement til at blive forenet med Kristus, ligesom et bryllup er forpligtelsen til at blive gift, men ikke selve ægteskabet.

Gennem den nye pagt, kommer vi til at forstå, at alle ritualer er profetiske budskaber, hvad vi gør og bliver. Det forklejne hvem Gud er, ved at tro at Han er så smålig, til omhyggeligt se at et ritual er gjort ordentligt. Dette betyder ikke, at vi skal blive, være skødesløse med dem, men det betyder, at vi bekymrer os mindre, hvilket indebærer at vi ikke er så bekymret over det budskab, de repræsenterer. Men grundlæggende at forstå ritualer er forståelse for, at de repræsenterer en virkelighed, vi må have i vores liv.

Jesus er Vejen, Sandheden og Livet. Vejen er ikke en formel eller procedure, men en person vi følger. Sandhed er ikke bare en præcis lære, men en person, vi skal kende. Hvis denne person ikke er vores liv, så kender vi virkelig ikke vejen eller sandheden. Det handler om Jesus. Formålet med at kende vejen og sandheden, er for at ændre vores liv og for at Jesus bliver vores liv.

Den store revivalist Vance Havner sagde engang, "Du behøver ikke at vide alt om elektricitet for at tænde for kontakten." Dette er sandheden. Jeg kender folk, der har en mangelfuld lære om nogle ting, såsom fællesskab, men der er ingen tvivl om, at de har fællesskab med Gud og Han's folk, selv om deres lære ikke er perfekt. Selvfølgelig, hvis vi elsker sandheden, vi ønsker, at vores lære skal være nøjagtige og bibelsk, men endnu mere end det, vi vil ønsker de skal være, hvem vi er, og hvordan vi lever.

til uge 41
OP