Til Ugens Ord

Kende Vores Historie - Johannes Åbenbaring

Uge 37, 2016
Rick Joyner

Det som vi indtil nu har set på, det største frafald fra troen, som begyndte efter Romerriget gjorde kristendommen en kejserlige religion. Dette bragte en strøm af usmagelige og selvisk ambitiøse mennesker ind i kirken. De søgte lederskabs positioner i kirken, set som den nemmeste og hurtigste vej til rigdom og magt. Kirken blev forvandlet fra et afgørende levende og en magtfuld påvirkningskraft, og styrke til at sprede tro i hele verden i lyset af den ubønhørlige forfølgelse til mindre end en politisk brik i staten.

At se den fælde kirken faldt ind i løbet af denne periode, har fået mange til at tro, at kirken ikke skal have noget at gøre med staten, men det er ikke tilfældet. Missionsbefalingen givet til kirken, er en opfordring til at "disciple alle nationer", ikke kun enkeltpersoner. Hvordan kan vi gøre det, hvis vi ikke engagere os med dem? Der er en grøft på hver side af livets vej, og dem, der overreagere for grøften på en side vil ofte falder i den anden yderlighed. Livets vej er normalt mellem ekstremerne, og det kræver stor tro, visdom, og frem for alt, holder sig nær til Herren for at holde sig på vejen. Dette er også sandhed for kirkens forhold til staten. Vi er kaldet til at være "i" verden som salt og lys, men ikke "af" den - heller ikke lid den på grundlæggende måder.

Ingen tvivl om der var mange store kristne både i og uden for institutionelle kirke gennem tiden for det store frafald i middelalderen. Mange af disse var en del af "Antipas" eller anti-pave bevægelsen, som Herren roste i Han's ord til kirkerne. Alligevel, da adgangen til Skrifterne blev fjernet fra kirkens liv og i kirkens myndighed, blev dogmer ophøjet som en højere autoritet end Skriften - kirken og den vestlige verden bevægede sig ned i et frygtelig mørke. I løbet af denne tid, blev dem som holdte sig til den apostolske tro baseret på Skriften, forfulgt endnu mere ondskabsfuldt end under det romerske imperium.

Vi vil ikke gå ind i detaljer hvor forfærdelig og antikristlig kirken blev i denne periode, men historikere er generelt enige om, at omkring halvtreds millioner blev erklæret kættere af kirken i denne tid og led martyrdøden. Halleys Bible Handbook bekræfter dette antal. Paven antog hver og en titel tilskrevet Kristus i Skriften og blev ophøjet til at indtage ved et doktrin, lig med "Gud på jorden." Loyalitet til paven, ved at anerkende ham som "Guds lam", var en primær måde man blev erklæret enten kætter eller ej.

Paven blev ikke betragtet som en verdslig myndighed, men han dominerede vesten ved at kunne bestemme hvem som kunne besidde verdslig myndighed. I "det kristne Europa," de som besad den kongelige position skulle kravle på knæ op en bakke til pavens trone, kysse sin ring, og modtage hans velsignelse, før de kunne bestige sig deres egen trone. På denne måde opfylder kirken profetien om "skøgen", at hun "regerer over jordens konger." se Åb 17:18.

I Åbenbaringen blev denne skøge, kirken, identificeret for dem "med visdom" som "syv bjerge, som kvinden sidder på." se Åb 17:9". Rom blev bygget på syv høje og blev kendt over hele verden som "byen på syv høje." Dette er sandsynligvis hvordan de tidlige kirkefædre, der levede flere århundreder før det store frafald, identificerede Rom som sæde for "syndens menneske" eller den "vederstyggelighed som ødelægger, hærger," som ses i deres skrifter .

Vi har disse skrifter og de er let tilgængelige og kendt som "De tidligere kirkefædre." Vi har også Biblen oversat og let tilgængelig som den bedst sælgende bog i verden gennem århundreder. Men før trykpressen, var bøger sjældne,det var Skriften også. Selv læsefærdighed var sjældne. Uvidenhed og overtro herskede masserne. Kongens autoritet var enevældig, men de var afhængig af kirkens godkendelse for at påtage sig og opretholde den. Som man kan forestille sig, den velvilje, protektion givet af konger til kirkelige myndigheder var store.

Korruptionen i kirken fortsatte og forværredes yderligere, voksede sig større i hele denne lange åndelige nat over den vestlige civilisation. Der var lejlighedsvis paver og kirkeledere som forsøgte at bringe reform, men for hvert skridt fremad der syntes at være blev der taget to tilbage af den næste generation. Samtidig blev millioner forfulgt og ofte henrettet som kættere for at nægte at underkaste sig kirken. Torturmetoderne som blev anvendtt fik nazisterne til se medmenneskelig ud. Den klassiske bog, Foxe's bog "Martyrer" , dækker dette i detaljer.

Gennem denne tid, er det sandsynligt, at verden var vidne dens største perversitet, moralsk fordærvelse nogensinde i de lande hvor den romersk-katolske kirke var fremtrædende. Det hele er profeteret i åbenbaringen givet til Johannes. Det udfoldede sig ligesom han blev vist. Da John. Åb. blev kendt, var det en stor trøst for dem, der led gennem denne periode af vores mørke historie.

Dette fik lov til at ske af en årsag. Hvis vi glemmer dette, og ikke forstår begrundelsen for det, vil vi holde på med at gøre de samme fej,l indtil der kommer en generation opstår og forstår. Kirken fortsætter med at gøre mange af de samme fejl i dag, selv om det er i en meget mindre målestok og på forskellige måder. Den samme ånd af korruption har stadig stor indflydelse i kirken. Det er derfor, vi har brug for at undersøge og studere de doktriner og den praksis i den periode mere detaljeret, så smertefuldt som det kan være. Men at praktisere dem vil imidlertid føre til meget mere smerte.

til uge 38
OP