Til Ugens Ord

Os, Ikke Dem - Johannes Åbenbaring

Uge 35, 2016
Rick Joyner

Vi vil fortsætte vores studie af den profetiske kirke i Thyatira (538-1798 e.Kr.), forståe Jezebel er en nøgle til at forstå hvad der skete med kirken på den tid. Der har været megen undervisning i kirken om "Jezabel ånden", som stammer fra den bibelske figur, sim var kong Akabs hustru. Akab var en af de ugudeligste konger i Israels historie. Det ser ud til at Jezabel have indflydelse på meget af hans ondskab.

Jezabel var den mest iøjnefaldende hustru for nogen af kongerne i Israel. Hun udøvede en betydelig indflydelse og magt over nationen ved kraften fra hendes manipulerende personlighed. At have en stærk personlighed er ikke forkert i sig selv, men Jezabel brugte sin indflydelse til at fremme seksuel umoral, tilbedelse af falske guder, og forfølgelse af dem, der tilbad Herren.

Mange kristne ledere tror at Jezabel ånd er den primære magt eller myndighed som søger at ødelægge USA og stort set alle vestlige civilisationer. Dette ville være svært at argumentere imod, da vi kan se, hvordan det moralske og åndelige fundament for vores lande det er bragt i uorden. Det synes at følge det mønster fra den bibelske Jezabel tid. Vi kan se rødderne af denne ånd infiltrerer kirken i tiden for den profetiske kirke Thyatira, samt i kirken i dag.

Inden vi går dybere ind i hvad der skete i middelalderen, er vi nødt til at se på bedraget med at dømme en hel gruppe eller organisation, ved dets mest ekstreme elementer. Selv i tider med kirkens væreste korruption, forblev en rest altid tro mod Herren, ligesom under Akab og Jezabel regeringstid over Israel. Nogle af de største profeter og strålende lys blev også rejst op under kirkens mørkeste tidsalder.

Åbenbaringen af "syndens menneske" i Herrens tempel—eller kirken—er en åbenbaring af menneskets synd, eller hvad vi alle er uden Guds nåde. I Skriften, ser vi ofte, at selv profeterne som var oprejst for at konfrontere det onde, angrede overfor Gud for Israels synder, som om de også selv havde begået dem. Grundlaget for at være en profet for folket er bygget på at være en forbeder for folket. For at gøre dette, skal du identificere dig med dem.

Jeg har aldrig været en del af nogen sekt, men jeg har lært at elske dem alle. Der var en tid, hvor jeg dagligt studeret det skadelige ting der gjort i Kristi navn af kirken i middelalderen. Jeg begyndte at hade den romersk-katolske kirke, som begik disse handlinger. Det tog år for Herren til at ændre mit hjerte, så jeg kunne begynde at respektere, og derefter elske, katolikker. Sammen med den ondskab udført af denne kirke i middelalderen, var der også mange gode, herunder være den primære kraft til at skubbe tilbage islams erobring af Europa.

Jeg har nu mange oprigtige katolske venner, som nogle gange gør mig jaloux på deres tætte forhold til Herren. Der er nu også omkring 100 millioner født på ny, Åndsfyldte katolikker, mest på grund af pave Johannes Paul II usædvanlige lederskab. Min pointe er, at selvom jeg ikke er medlem af den romersk-katolske kirke, identificere jeg mig med dem, og den ondskab udført af nogle af dem som "os" ikke "dem." Dette er den eneste måde, vi kan gå i forbøn for dem (os) og lære den lektie, vel vidende, vi ville have gjort de samme ting uden Guds nåde. Det er en del af Han's nåde, at lære os gennem andres fejl. Det vil gavne os, hvis vi accepterer dette uden arrogance og illusion, at vi ikke er som dem. Vi ville være ligesom dem, hvis det ikke var for Guds nåde.

De fleste trosretninger født ud af den protestantiske reformation kaldes "protestanter", fordi de er født i protest mod den romersk-katolske kirke. De fleste af de protestantiske kirker, der fordømte den katolske kirke endte med at gøre de samme ting mod de efterfølgende bevægelser født uden af protestantismen. I de år, jeg var så ophidset over den romersk-katolske kirke, gjorde jeg personligt nogle destruktive og splittende ting i den menighed jeg var i. Da jeg så at jeg næsten helt sikkert ville have gjort de samme ting som katolikkerne gjorde hvis jeg havde levet i den tid, dette hjalp mig til at angre mine destruktive måder.

De, der formoder, at de aldrig ville have gjort disse ting er dem der mest sandsynlige vil gøre dem. Det er derfor, vi er givet formaningen til "Giv ag, når du tror du står at du ikke falder" [se 1 Kor. 10:12]. Det er, når vi tror, vi kan ikke falde, at vi er sikker på at falde.

Jeg bønfalder jer om at se på de forfærdelige ting gjort i Kristi navn som værende udført af "os" ikke "dem". bed om nåde til at se og angre rødderne af dette onde i os selv. Det "syndens menneske" eller "menneskets synd" måtte blive afsløret i Herrens tempel, så det kunne blive afsløret i hver af os, templerne. Dette vil give en større mening som vi fortsætter dette studie.

til uge 36
OP