RJ-25

Guds budskab til to kirker - Johannes Åbenbaring

Uge 25, 2016
Rick Joyner

Kirken i Smyrna- "Myrra"
(Ca. e.Kr. 100-325)

Åb. 2:8-11.
8. Og skriv til menighedens engel [den guddommelige budbringer] i Smyrna:
»Dette siger den første og den sidste [uomstødelige Guddom, Guds Søn], som døde og kom til live igen, [oprejst fra de døde]:
Åb. 1:8,11,18. Es. 41:4, 44:6, 48:12. FORFØLGELSE (Åb. 2:8-11,13), 6:9ff. LEVENDE GUD Åb. 7:2.

9. Jeg kender dine gerninger, trængsel og din fattigdom — men, du er rig! —
Jeg kender hvordan du bliver bespottet og bagtalt af dem, der siger, at de er jøder og ikke er det,
men er Satans synagoge [de er jøder kun ved blodet, men tror ikke og virkelig ærer Gud, som de hævder at tilbede].
Åb. 3:9. Joh. 8:39,44. Rom. 2:28 f. 2 Kor. 6:10. Jak. 2:5. DJÆVLEN Åb. 2:10. TROENDES TRÆNGSEL Åb. 2:9-10.

10. Frygt ikke for det, du vil komme til at lide, se, djævelen vil kaste nogle af jer i fængsel,
for at I skal stilles på prøve [for din tro], og I skal have trængsel i ti dage.
Vær tro indtil døden, så vil Jeg give dig livets sejrskrans.
Åb. 3:11. Matt. 10:22,28. 1 Kor. 9:25. 2 Tim. 4:7-8. Hebr. 3:14. Jak. 1:12. DJÆVLEN Åb. 2:13. PRØVE Åb. 3:10.

11. Den, som har øre, han høre, hvad Ånden siger til menighederne!
Den, der overvinder [verden gennem tro, at Jesus er Guds søn], vil ikke blive ramt af den anden død [ildsøen]«
Åb. 2:7, 13:9, 20:6,14, 21:8. ÅNDELIG DØD Åb.3:1.

Herren begynder at tale til hver kirke ved at bemærke en anden ejendommelighed af Ham selv. Dette er ikke vilkårlig, da hver kirke vil opleve nogle af Herrens sider mere end andre. Kirken i Smyrna repræsenterer den periode, hvor kristne vil lide næsten konstant og udbredt forfølgelse - ligesom Herren, da Han gik på jorden.

Når vi læser evangelierne, er det svært at finde en enkelt ting Herren sagde eller gjorde der ikke vækkede kritik og trusler. Vi tror ofte, at hvis vores kritikere bare ville se et mirakel, ville de omvende sig og blive tilhængere. Det virkede ikke for Jesus og det virker sjældent for nogen. Jo mere magt Herren demonstreret i Han's tjenestegerning, jo mere rejste oppositionen sig mod Ham. Herren udførte nogle mirakler, så folk ville tro Ham, men de fleste var simpelthen ud af medfølelse for det sårede folk.

Hvis Han havde ønsket at bruge magt til at overbevise folk, at Han blev sendt fra Gud, kunne Han have gjort mere dramatiske, spektakulære ting, som at stoppe solen, som Josua gjorde. Han's mirakler var ikke til dette formål. Snarere er Han's natur at helbrede, udfri, og genoprette den plagede og undertrykte. Stræben efter helbredelser, mirakler, og udfrielse er godt, men ikke hvis vi gør det for at afhjælpe forfølgelse Johannes skrev, "Hele verden ligger i den magt onde" (se: 1 Joh. 5:19) hvilket betyder at de fleste mennesker er under djævelens indflydelse snarere end Gud. Djævelen kan ikke lide at se folk som han har plaget, helbredt og udfriet. Vi har brug for at stræbe efter magt/kraft gaver af hensyn til at gøre arbejdet for Herren, men forstå, at jo mere vi vokser i denne magt/kraft, jo større modstand.

Herren begynder også med at minde denne kirke, at Han overvandt døden. Han har givet dette løfte til alle, der trofast følger Ham. Denne kirke havde behov for at have dette i tankerne på grund af det, de stod overfor. Denne kirke periode ville stå til ansigt overfor den mest brutale forfølgelse, som det mest magtfulde imperium i verden kunne mobilisere mod kirken.

Smyrna betyder "myrra," en primær ingrediens i røgelse. I Skriften, er røgelse kendetegnet for bøn og tilbedelse. Kristne, der levede i den periode, levede uden tvivl af bøn ligeså meget som vi bruger ilt. Villigheden til at så mange nedlagde deres liv for Han's evangelium skyld var også en "sødvellugtende duft " for Herren. De, der ikke kender Herren ser døden som den største katastrofe, men til dem, der lever ved troen på Ham, skal ikke frygte, men er begyndelsen på et omfattende langt større liv.

Kristne på dette tidspunkt blev ikke bare dræbt i stort antal; de kunne ikke holde betydelige positioner eller job. Mange steder kunne de ikke engang være købmænd. Af denne grund betød det, at slutte sig til Kristus gennem denne tid, næsten var sikker fattigdom og forarmelse. Herren lod dem vide, at Han var klar over deres situation, og at de er ikke var fattige, men rige. Hvordan er det?

Peter skrev, prøvelserne for vores tro, var mere kostbar end guld. Har du overvejet, at enhver prøvelse du står i, i livet, er som at finde en stor krukke med guld? Dem med sand tro acceptere de prøvelser, og endda død, være som skat for Herrens skyld.

Hvor er vores skat? Som Herren erklærede, hvor vores skat er, angiver,der vil vores hjerte virkelig være(se: Matt. 6:21). Hvis vi placerer vores tro i den evige Guds formål, og vi ved, at vi har evigt liv, vil vi ikke blive fortæret af midlertidige ting og vores hjerter vil være for de ting, der holder evigt. Dette liv er "uddannelse til at regere." Åndens frugt vi vokser i nu, vil på grundlæggende måder i riget være en faktor der bestemmer vores evige position og kapacitet. Så kirken Smyrna var langt fra rigere end dem som var beruset af verdens rigdomme.

Sætningen i Åb. 2:8-11 om blasfemi af dem som hævder at være jøde, men i stedet var af Satans synagoge er naturligvis ikke om dem der bogstavelig var jøde. I disse tider, kan hver Jøde bevise deres jødiske arv gennem deres stamtavler. Men under den nye pagt, blev de ikke-jødiske Kristi tilhængere som blev født på ny, i familien med Abraham, "indpodet" som "åndelige jøder." Gennem denne tid af en sådan forfølgelser forsøgte nogle falske lærere og tjenester at drage fordel af troende, ved at foregive at været sendt af Herren. I virkeligheden blev de sendt af djævelen, og Herren vedkendte sig det her.

Den "trængsel i ti dage" er sandsynligvis henvist til [Gaius Aurelius Valerius Diocletianus (egl. Diocles) (ca. 236/237 e. Kr. – 3. december 316) var romersk kejser 284-305] Diocletians forfølgelse - det mest voldsomme forsøg på at udslette kirken. Den varede i ti år fra 303-313 e.Kr. Efter denne forfølgelse, sluttede denne kirke mere brat end de andre, da den romerske kejser omfavnede og støttede troen.

Løftet til sejrherrene i denne kirke blev forvisset om, at de ikke ville blive ramt af den anden død - bekræfter deres evige belønning i Kristus.

Selv om dette taler om en periode i historien, lever kirkerne over hele verden lige nu i dette, åndeligt, trues hver dag med døden for deres tro. Nogle af de største åndelige skatte findes også i disse kirker - de der er rige i tro, er virkelig rige.

Kirken på Pergamos- "Ophøjet"
(Ca. e.Kr. 323-538)

Åb. 2:12-17.
12. Og skriv til menighedens engel [guddommelige budbringer] i Pergamum »Disse ting siger Han, som har det tveæggede, skarpe sværd:
Åb. 1:16. Es. 49:2. Hebr. 4:12.

13. Jeg kender dine gerninger og ved hvor du bor, [det sted], hvor Satans trone står; og du holder fast ved mit navn og har ikke fornægtede din tro på mig i de dage, da Antipas, mit trofaste vidne, blev dræbt [som martyr] hos jer, dér, hvor Satan bor.
Åb. 3:8. DJÆVLEN Åb. 2:24. TRO (Åb. 2:13,19), 13:10.

14. Men jeg har et par ting imod dig, fordi du har der nogle [iblandt dig], der holder fast ved [den korrupte] Bileams lære, han som lærte Balak at sætte en anstødssten [lægge fælder] for Israeliterne, [ved at lokke dem] til at spise ting, der var blevet ofret til afguder og at begå [seksuel] [k]umoral, [bedrive utugt].
4 Mos. 25:1f, 31:16. 2 Pet. 2:15. Judas v:11.

15. Du har også nogle, der på samme måde holder fast ved nikolaiternes lære.
Åb. 2:6.

16. Derfor omvend dig [angre, forandre dit indre selv - din gamle måde at tænke på, din syndige opførsel - søge Guds vilje]! Ellers kommer Jeg snart over dig, og Jeg vil kæmpe imod dem med min munds sværd.
Åb. 1:16, 19:15,21. Es. 11:4, 49:2. Ef. 6:17. 2 Tess. 2:8. Hebr. 4:12. OMVENDELSE Åb. 2:21-22.

17. Den, som har øre, han høre, hvad Ånden siger til menighederne! Den, der sejrer [over verden gennem troen , at Jesus er Guds Søn], ham vil Jeg give [det privilegium at spise] af den skjulte manna, og Jeg vil give ham en hvid sten, og på den sten er der skrevet et nyt navn, som ingen kender uden den, der får det.«
Åb. 3:12. 2 Mos. 16:4,32-34. Es. 62:2, 65:15. Joh. 6:32f, 50-51. KENDE Åb. 2:24.

.

Meget passende betyder Pergamos ordet højde, højhed, eller ophøjet. På dette tidspunkt, gik kirken fra at lide sin værste forfølgelse til at blive en statsreligion i Romerriget. Den ene dag blev kristne jaget og dræbt, og den næste blev de hædret borgere. Snart måtte man være kristen for at kunne holde magtpositioner i regeringen eller en begunstiget status som købmænd og godsejere. Mens en tid med ophøjelse for kirken, det kom så hurtigt, at det skabte dramatiske problemer, herunder en tilstrømning af onde og ondsindede mennesker, kirken var ikke god til at modstå dette.

Herren begynder Han's formaning til denne kirke periode ved at minde dem om det tveægget sværd - Han's ord. Han's ord indeholder klare advarsler om den korruption, der begynder som en flod at strømme ind i kirken. Denne korruption domineret af den institutionspræget kirke for over tusind år indtil Han's ord, Skrifterne, igen blev agtes som den eneste kilde til kirkens lære.

Det næste Herren bekræfter er, at denne kirke bor hvor "Satans trone" er. Pergamos havde bogstaveligt et alter til guden Ba'al kaldet "Satans trone." I 1930'erne udgravede den tyske arkæologer dette alter og flyttede det til Berlin, hvor det stadig står i Pergamon-museet. Det interessante er, at nazisterne kom til magten i Tyskland samme år dette alter blev flyttet til Berlin.

Denne kirke er også rost for at være trofast, selv i de dage da Antipas, som Herren kaldte Han's "trofaste vidne." Det er ikke tilfældigt, at det er forbundet til "Satans trone." Paulus skrev i:

2 Tess. 2:3-4:
3. Lad ingen på nogen måde bedrage dig eller vildlede dig; for den dag vil ikke komme,
medmindre frafaldet kommer først [dvs. det store oprør, opgivelsen af troen af bekendende kristne],
og lovløshedens menneske, fortabelsens søn, åbenbares [Antikrist, den, der er bestemt til at blive ødelagt],
Jer. 29:8. Matt. 24:11,23 f. Ef. 5:6. 1 Tim. 4:1. 1 Joh.2:18. Åb. 13:1ff. ANTIKRIST (2 Tess. 2:3-12), 1 Joh. 2:18-22.

4. han som modsætter og ophøjer sig selv [så stolt og så uforskammet] over alt som kaldes gud og helligdom for tilbedelse, så han [faktisk kommer ind og] tager sit sæde i Guds tempel, og offentligt proklamerer at han selv er Gud
Es. 14:13 f. Ezek. 28:2. Dan. 11:36. Åb. 13:1-6. TEMPEL 1 Pet. 2:5.

De tidlige kirkefædre, der behandlede dette emne syntes at være enige om, at de forventede dette "syndens menneske," eller "ødelæggelsens vederstyggelighed" som Daniel henviser til, tager sit sæde i Guds tempel - eller siden Kristus, kirken . Ingen af de tidlige kirkefædre, eller endda reformatorerne indtil 1844 adventist bevægelsen, forudså en genbygning af det jødiske tempel i Jerusalem, eller at syndens menneske skulle manifestere sig der. de så snarere at han blev manifesteret i kirken.

Antipas betyder "anti-pave" eller "anti-far." Det var en bevægelse som rejste sig efter kirken blev en statsreligion i Romerriget. Det modstod specifikt den usædvanlige myndighed der var givet til biskopperne, især til biskoppen af Rom, af kejser. De i denne bevægelse mente, at den eneste leder af kirken var Jesus. Intet menneske bør tage Han's retmæssige plads eller blive kaldt "fader" - den titel, er reserveret til Herren alene.

Over tusind år senere, rejste reformatorerne sig også op som "Antipas." De erklærede den institution, der ophøjede mennesket som leder af kirken i Kristi retmæssige plads som "ødelæggelsens vederstyggelighed" eller "den vederstyggelighed", som affolker, hærger, lægger kirkene øde ved at adskille folket fra deres direkte relation til Herren ved at sætte mennesker i Han's sted.

Der er mange andre faktorer til dette spørgsmål, som fortjener et dybere studie af Skriften skrevet af de tidlige kirkefædre og reformatorere. Vi vil se på nogle af disse, som vi fortsætter med dette studie af Johannes Åbenbaring.

til uge 26
OP