Til Ugens Ord

Opleve, Erfare Paradise i Dag-Johannes 'Åbenbaring

Uge 22, 2016
Rick Joyner

Det som vi har set på er, at Herrens budskaber til Han's kirker er især rettet til de sejrene og det er den natur vi skal søge. Vi må ikke give efter for modstand, men beslutte at gøre Guds vilje, uanset vanskeligheder eller trusler som søger at stoppe os.

De syv kirker Herren omtaler i begyndelsen af Åbenbaringsbogen, havde hver deres styrker, som Han roste dem alle for, undtagen en havde store problemer og truede deres formål som lysestage. Som vi har dækket, havde den første kirke i Efesos mistet deres første kærlighed. På grund af dette, var de ved at få fjernet deres lysestage.

Dette er den første, allermest vigtigste ting vi må vogte os imod.
Herren gav de sejrene i denne kirke løftet om, at de kunne spise af Livets Træ. Dette er en åbenbaring af hvordan vi overvinder tendensen til at miste vores første kærlighed - ved at vi begynder at spise af Livets Træ i stedet for træet til Kundskab om godt og ondt.

Vi må vælge hver dag fra hvilken af disse træer vi vil spise af. Det var emnet for min første bog, "Der Var To Træer i Haven", og det fortsætter med at være en af mine mest populære bøger. Den beskæftiger sig med hvordan Skriften fra start til slut manifesteret dette stadige valg, vi alle må gøre. Frugten af træet til Kundskab om godt og ondt vil have os til at basere vores forhold til Gud på, med religiøse præstationer frem for kraften i livet som kun findes i Kristus.

På en grundlæggende måde, den onde ånd i den nuværende onde tidsalder er frugten af træet til Kundskab om godt og ondt - denne dødelige frugt som dræber alle som fortsætter med at spise af den. Spise af Livets Træ - Kristus - er den eneste modgift. At skelne forskellen mellem disse to træer er ikke svært at forstå, men ikke at spise af det dødelige træ er ikke let, fordi det er i strid med tidsånden. Ikke desto mindre er det den første ting vi må overvinde, hvis vi skal være den kirke vi er kaldet til at være.

Elske Gud er det vigtigste, det er hovedsagen. De som vokser i Kristus vokser i kærlighed til Ham. Guds kærlighed vil få os til at have karakter af en sejrherre. Enhver person, bortset fra den som elsker, vil i sidste ende opgive, vende sig bort. 1 Kor. 13:8 siger, "Kærlighed fejler aldrigr." Dette kunne oversættes med "Kærlighed vil aldrig opgive, gå andre veje."

Vi må gribe denne store nåde [ufortjente Guds gunst] som vi har i Kristus. Uanset hvor mange gange vi falder, Han's kærlighed tvinger os til at rejse os op og holde os i gang. Så vi vil sandsynligvis kun være sejrene i den grad vi kender Guds kærlighed. På grund af denne kærlighed, elsker vi hinanden. Virke i alle Åndens frugter er godt. At arbejde på vores tålmodighed, beslutninger, og tro er især værdifuldt for en sejrherre, men langt vigtigere er altid at søge at vokse i kærligheden. Dette er det vigtigste, og vi må holde os til det vigtigste hele tiden. Vi skal elske sandheden, vi skal elske mennesker, og vi skal elske de gode gaver Han har givet os. Men frem for alt, skal vi elske Gud.

Vi får også at vide, at sejrherrene vil spise fra Livets Træ midt i Guds Paradis [Edens Have, hvor Livets Træ blev placeret, blev også kaldet Paradiset]. Mange har en tendens til at betragte disse løfter som at være "herefter," men det er de ikke. Som vi skal se, er disse løfter for nuet. Som nævnt, vælger vi hvilken træ vi vil spise af hver dag, og vi kan spise af Livets Træ nu. Kristus Jesus er Livets Træ, fællesskabet med brødet og vinen, repræsenterer, hvordan vi kan spise af Ham nu. Hvis "vi er, hvad vi spiser," bliver vi hvad vi tager del i.

Mange løfter i Skriften er blevet henvist til årtusindskiftet, eller "herefter," af teologer eller eskatologer [lærer, om de sidste tider] som ikke kunne få dem passet ind i deres eskatologi for nutiden. Vi er nødt til at udfordre mange af disse, og vi vil. Her er en: Vi kan leve i Guds Paradis i dag. Det er det vi er kaldet til at gøre.

Da tyven blev korsfæstet ved siden af Jesus bad han Jesus om at huske ham, når Han kom til Han's rige, Herren svarede: "Sandelig, siger Jeg dig, i dag vil du være med mig i Paradiset" [se: Luk 23:43]. Vi får også at vide, at Jesus ikke straks kom til Paradiset efter Han's korsfæstelse. Han gik i en anden retning, til dem der var bundet i helvede. Så hvad mente Jesus, da Han talte til denne tyv? Det græske ord oversat "vil" i verset ovenfor er: esomai , også oversat "må" eller "kan". Hvad Jesus sagde var, at selv hængende på korset, kunne han opleve Paradiset.

Der er mere til åbenbaringen af, hvad Herren sagde til denne tyv. Vi kan være sikre på, at den lille tro, han demonstrerede lige ved slutningen af sit liv gjorde ham i stand til at have evigt liv, men pointen her er, at Herrens navn er "Jeg Er", ikke "Jeg Var" eller "Jeg Vil Være." For at kende Ham må vi kende Ham i nutiden, og vi kan sidde med Ham på Han's trone i det himmelske lige nu, samtidig med at vandre på jorden [se: Ef. 2:6].

Her er dette vigtigt, fordi al historisk sandheder og også i fremtiden skal det anvendes i vores liv "i dag."

til uge 23
OP