Gud Vejer Hjertet
Det Største Kristne Liv 28
Uge 28, 2015
Rick Joyner
I sommeren 2014 havde jeg en oplevelse med Herren, hvor han sagde, at jeg ikke længere var en tjener, men en ven. Det var som at blive født på ny, igen. Jeg har haft de mest vidunderlige tider med Herren lige siden, men på nogle måder har dette været meget sværere for mig end at lære at være tjener. Alligevel var alt, hvad jeg lærte som discipel og tjener, nødvendigt for dette næste niveau af forhold til Herren.
Det har taget mig 45 år at nå til dette punkt. Jeg er ikke i tvivl om, at det kan gøres på langt kortere tid, endda en brøkdel af, hvad det tog mig. Meget af det, jeg deler i mine beskeder, er, hvordan du kan gøre det jeg har gjort meget bedre eller på meget kortere tid. Det er et af mine hovedformål som en ven af brudgommen – at hjælpe hans brud med at blive klar. Som en ven af brudgommen måles min succes på, hvor meget jeg hjælper hans folk til at blive, hvad de er kaldet til at være. Hvis du er i stand til at komme hurtigere og længere frem end mig på grund af de erfaringer, jeg deler, så er jeg en succesfuld ven af Gud.
Apostlen Paulus skrev, at han lærte at rose sig af sine svagheder, fordi Herren i vores svaghed kan vise sin styrke. Jeg forstod og troede på det, da jeg læste det første gang, men det tog mig lang tid at anvende det i mit liv. Ikke at jeg formoder at gøre dette perfekt, men jeg forstår det virkelig nu. Jeg er ikke min retfærdighed, og jeg er ikke min visdom, styrke eller tilstrækkelighed.
Jeg kunne aldrig formode at være i samme led med apostlen Paulus, undtagen på ét område, og på dette område tror jeg, at jeg måske overgår ham – hvordan Paulus omtalte sig selv som "den største af syndere". Jeg tror, jeg kan have overgået Paulus i dette. Hvordan?
Først skrev Paulus de kanoniske skrifter, så vi ved, at hans vidnesbyrd var sandt. Han kan have været den største synder i den tidlige kirke, men det var ikke kun fordi han forfulgte kirken. Det er min opfattelse, at det var, fordi han havde modtaget de største åbenbaringer, og han vidste, at han på grund af dem burde have været mere Kristus-agtig og mindre tilbøjelig til (måske) vrede, utålmodighed osv.
Vi måler efter udseende, men Gud vejer hjertet. I en profetisk oplevelse, jeg havde for mange år siden, så jeg en stor Guds mand, som udrettede mange ting for Herren. Jeg blev derefter vist, hvad der så ud til at være en hjemløs mand ved navn Angelo. Han gik ned ad gaden, da en lille killing kom i vejen for ham. Han puffede den klodset til side med foden. Herren spurgte mig så, hvilken af disse to mænd, jeg syntes, var den mest retfærdige. Selvfølgelig troede jeg, at det var ham, der gjorde så store ting for ham. Herren sagde så, at det var Angelo. Hvordan kunne det være?
Jeg blev vist, at den, der gjorde så meget for ham, havde den mest vidunderlige familie og opdragelse og var blevet betroet en stor del af Herrens kærlighed, men kun brugte en del af det, han havde fået. I modsætning hertil havde Angelo lidt ufattelig grusomhed og modgang hele sit liv og havde kun en meget lille portion kærlighed, men han brugte det hele til bare at puffe killingen til side i stedet for at sparke den. Jeg har haft en masse stærke åbenbaringer og oplevelser, men denne kan have påvirket mit liv mere end nogen anden.
Dette er en vigtig overvejelse, når vi vurderer andre og deres handlinger, men det kan også være en vrangforestilling, hvis den tages til det yderste, hvilket vi vil tage fat på i næste uge.
Ugens Ord 29
OP