Genoprettelse
Det Største Kristne Liv 26
Uge 26, 2015
Rick Joyner
I de sidste to uger har vi været inde på genoprettelse. Dette er det vigtigste, Gud gør i denne tidsalder. Det omfatter forløsning, soning og i nogle tilfælde genindsættelse. Vi kan ikke være i enhed med Gud uden at være forenet med hans formål med dette.
En af de største udfordringer, jeg personligt har haft, mens jeg har været en del af genopretningsprojekter, er min tendens til at begrænse korsets magt til at forløse og genoprette. Denne tendens har næsten altid været resultatet af min personlige afsky for visse synder eller nogle gange bare direkte chok. Alligevel, så længe jeg har været villig til at følge Herren i dette, er mit hjerte og min forståelse blevet udnyttet fuldt ud og jeg har fået et nyt niveau af tillid til korsets kraft, Guds nåde og hans barmhjertighed.
Jeg er kommet til at tro, at lige så dybt som djævelen kommer ind i nogens liv, når først han er fjernet, så kan Gud fylde dem. Derved bliver deres svagheder vendt til styrker. Når vi begynder at se dette, begynder vi at se ting, der ellers kunne støde os, som muligheder for at se kraften i Guds nåde arbejde. Dette har dog været en lang og hård proces for mig, og jeg bliver stadig ofte udfordret af Guds barmhjertighed. Så jeg forstår, hvorfor nogle bare ikke der endnu, og jeg har også følelsesmæssig forståelse for dem.
Selvom jeg har været involveret i nogle offentlige restaureringsprojekter, bygninger og mennesker, hævder jeg stadig ikke at være særlig god til det. Fordi jeg lærte så meget ved at restaurere The Heritage Grand Hotel and Conference Center, ville jeg gerne have vidst, hvad jeg laver nu, da vi startede, da jeg synes, jeg kunne have gjort et meget bedre stykke arbejde. Med hver person, vi har arbejdet med, tænker jeg det samme. Ingen starter dog moden i noget; vi modnes af erfaring. Jeg tror, jeg er ved at modnes i det her, men jeg har stadig lang vej igen.
Nogle gange tænker jeg, hvor stor kirken ville være nu, hvis Jesus bare var blevet her efter sin opstandelse og selv ledet kirken. Tænk på den udfordring, de omvendte på pinsedagen stod over for, da de så på deres ledere. "Var det ikke netop dem, der fornægtede Herren, som flygtede fra ham, da han havde mest brug for sine venner?" tænkte de sandsynligvis. Deres ledere, og faktisk de vigtigste ledere i kirkens tidsalder, var langt fra perfekte, da de begyndte at lede, og var højst sandsynligt ikke perfekte, før de afsluttede deres løb. De lavede også mange fejl undervejs, men de forblev korrigerbare, så de og vi har kunnet lære af de fejl.
Det er let at spekulere på, om hovedårsagen til, at Herren ikke overtog sin autoritet over jorden umiddelbart efter sin opstandelse, var, at hele denne kirketid blot er en mulighed for hans folk til at lære hans veje, og meget af denne lærdom skulle komme fra at begå fejl. Dette kan være en rystende tanke, indtil vi fatter Guds hjerte for genoprettelse. Jeg tror ikke, Gud ønskede, at Adam og Eva skulle synde, men da de gjorde det, var det en mulighed for hele skabningen til at se en dybde af hans kærlighed og tålmodighed på et nyt niveau. Det er det samme med vores synder og fejltagelser.
Det er bedre ikke at falde, men de, der er meget tilgivet, har en tendens til at elske mere, fordi de oplever mere af hans kærlighed. Kun vi må ikke falde til den ultimative formodning, som Paulus advarede om. Nogle troede tåbeligt, at de skulle synde, så de kunne opleve mere af Guds nåde. De, der giver efter for den fuldstændige ødelæggelse kan være meget tæt på at være uforbederlige. Alligevel kan vores mangler være muligheder for at åbenbare dybden af Guds kærlighed, der så motiverer hans gaver til forløsning, forsoning og genoprettelse.
Pointen er, at vi ikke skal fortsætte med at fordømme os selv eller andre for synd eller fejltagelser, men snarere bruge dem til at åbenbare Guds hjerte. Dette kræver også åbenbaringen om, at hans hjerte for os ikke vil forlade os i vores synd, men hans kors nåde inkluderer kraften til at overvinde synden. Derfor skal der være en åbenbaring af, hvad synd er, for at der skal være den omvendelse, der forløser hans nåde.
Ugens Ord 27
OP