2015 Menu

Se Klart
Det Største Kristne Liv 2
Uge 2, 2015
Rick Joyner

Den største kristne, der nogensinde vil leve, vil være den, der elsker Gud mest. Derfor de største sjæle der nogensinde vil vandre på jorden, er dem, der levede et liv i følge Gud, som søger at gøre hans vilje. Dette er fordi at gøre Guds vilje er et bevis på sand kærlighed til Gud, ikke blot et indfald af menneskelige følelser.

At elske Gud er det første og største bud, men denne kærlighed er ikke kun en følelse. Ordet brugt for "kærlighed" i dette bud er ikke et substantiv, men et verbum, et handlingsord. Du kan ikke beordre en følelse hos andre. Derfor må vores mål ikke være at isolere os et sted, hvor vi bare kan sidde og mærke følelser for Gud, men vores kærlighed til Gud bør være den kontrollerende faktor i vores liv, i alt det, vi gør. Der kan være tidspunkter for isolering, og et dybt andagtsliv er grundlaget for et sundt kristent liv, men den bibelske kærlighed, som vi er befalet til, gør noget.

Selvom det, vi bliver, er vigtigere end det, vi gør, er det, vi gør, også vigtigt og er beviset på ægte kærlighed. Som Jakob skrev, er det, vi gør, også beviset på sand tro, da "tro uden gerninger er ufrugtbar." (se Jakob 2:20). Tro uden gerninger er ikke ægte tro. Heller ikke kærlighed uden handling er ægte kærlighed.

Selvom den kærlighed, der er befalet i Skriften, ikke er et navneord og ikke en følelse, betyder det ikke, at følelser ikke er en del af det. Hvem vil gerne høre deres ægtefælle sige: "Kære, jeg elsker dig af tro, men jeg føler ikke noget for dig"? Alligevel kan følelser påvirkes af mange faktorer, endda kemiske faktorer i vores kroppe. Derfor må vi lære at kontrollere vores følelser i stedet for at lade dem styre os. Vi bør elske med de samme handlinger, uanset om vi føler os op eller ned.

Det kan være svært i starten at elske Gud, som vi ikke kan se, men efterhånden som vi modnes i vores kærlighed, bliver dette en fordel snarere end en ulempe. Ikke at kunne se ham med vores naturlige øjne tvinger os til at se ham med det, som apostlen Paulus kaldte "vores hjertes øjne" eller vores åndelige øjne. Vores åndelige øjne kan se meget mere, end vores fysiske øjne nogensinde kunne. Vores åndelige øjne er kun begrænset i, hvad de kan se af vores tro.

Vores åndelige øjne ser ikke bare det ydre af en person, men vil se deres hjerte endnu mere end det ydre. Derfor, når vores hjertes øjne åbnes, vil vi ikke være tilbøjelige til at dømme andre efter udseende, men efter Ånden. Sand dom på denne måde er derfor kun mulig i den grad, vores åndelige øjne er åbne.

Apostlen Paulus forstod dette meget godt fra begyndelsen. Han blev slået blind i det naturlige med sit første møde med Herren. For at "se" Herren var Paulus nødt til at se ham ved Ånden. På en eller anden måde skal dette ske for hver enkelt af os, for at vi virkelig kan se ham – vi skal blive blinde for de ting, der ligger i det naturlige at se i Ånden. At blive ved med at relatere ham gennem naturlige ting er at reducere ham i høj grad.

Skriften forklarer, at den naturlige verden kun er "en skygge" af den åndelige. Det er derfor, Herren Jesus fortalte sine disciple, at det var hensigtsmæssigt for ham at gå bort, så Ånden kunne komme. Det er svært at forestille sig noget, der kunne have været mere vidunderligt end at gå sammen med Jesus, da han vandrede på jorden i kødet. Men han sagde selv, at det er bedre at have Helligånden med os. Hvordan? Fordi Ånden vil føre os ind i "hele sandheden", som kun kan findes "i Ånden," som er den virkelighed, som hele det fysiske område kun er "en skygge" af.

Jeg beder om, at vor Herre Jesu Kristi Gud, herlighedens Fader, må give dig
visdoms og åbenbaringens Ånd, så du kan kende ham bedre.

Jeg beder om, at dit hjertes øjne må oplyses, så du må kende det håb,
som han har kaldt dig til, hvor rig på herlighed hans arv til sit hellige folk,

og hans uforlignelige stor hans magt er i os, der tror. Det er den samme vældige styrkes indgriben

hvormed han virkede, da han oprejste Kristus fra de døde og satte ham ved hans højre hånd i den himmelske verden,

højt over al magter og autoritet, kræftere og herskere og hvert et navn, der nævnes kan,
ikke kun i denne verden, men også i den kommende ( Ef 1:17-21).

Ugens Ord 3
OP