Udfrielse fra Synd
Missionsbefalingen 29
Uge 29 2014
Rick Joyner
Når vi omfavner korset, gør vi det på grund af domfældelsen om vores synd og åbenbaringen om, at korset er det eneste middel. Kun gennem korsets forsoning kan vi blive forsonet med Gud.
De, der siger, at kristendommen er en arrogant religion, fordi den hævder, at Jesus er den eneste måde at blive forsonet med Gud på, er i virkeligheden dem der er arrogante/hovmodig. Hvad kunne være større stolthed end at få Guds Søn til at komme og gøre soning for os, lide, som han gjorde for vores synd, og så sige, at vi ikke har brug for hans tilvejebringelse og at vi kan blive forsonet med Gud på egen hånd? Stolthed førte til satans første fald, og det er stolthed, der holder os under syndefaldets magt. Ved at ydmyge os selv og erkende vores behov for korset, begynder vi at blive udfriet fra syndens magt.
Selvom vi kan blive født påny på et øjeblik og virkelig blive nye skabninger i Kristus, er det en proces at ændre vores syndig natur til genoprettelse. Der er et ordsprog, der siger, at du kan få jordegerne ud hurtigt, men at udfylde jordegernes huller tager meget længere tid. Vi kan hurtigt blive frelst fra synd, men vanemønstrene i den gamle natur kan tage et stykke tid at ændre sig. Dette er en del af arbejdet med vores frelse. Det er som at Israel blev udfriet fra Ægypten på en nat, men det tog mange år at få Ægypten ud af folket.
Af denne grund lægger vi et grundlag for omvendelse, som vi bliver fortalt i Hebræerbrevet 6:1. Nu er et fundament det, som alt det følgende bliver bygget på. Fundamentet er det, du går på hver dag, og på samme måde må vi bevare et ydmygt, angrende hjerte for at vandre med Kristus. Dette betyder ikke, at vi konstant lever med skyld eller endda syndsbevidsthed, men snarere er vi altid åbne for overbevisning om enhver egensindig adfærd eller synd, der ville dukke op i vores liv.
Når vi først omvender os fra en synd, må vi stole på, at korsets kraft er tilstrækkelig til at betale prisen for den. Det betyder, at vi ikke bliver ved med at slå os selv. Dette er en krænkelse af korset. Når vi gør dette, antyder vi, at korset ikke er nok, og vi skal også betale noget for denne synd. Den sande omfavnelse af korset befrier os også fra dårlig samvittighed.
Ultimativ befrielse fra synd kræver, at vi i sidste ende bliver befriet fra at være syndfokuseret. I stedet bliver vi fokuseret på Herrens herlighed. At se på vores onde natur er ikke vejen til at blive befriet fra den. Vi skal altid være følsomme over for Helligåndens overbevisning. Men hvis vi skal befries fra synden, skal vi ikke blive ved med at se på synden, men derimod på Kristus.
Når det er sagt, vil der altid være nogle, der vil tage tingene til det yderste. Som Peter skrev om Paulus' lære i 2 Peter 3:16: " Hans breve indeholder nogle ting, der er svære at forstå, som uvidende og ustabile mennesker fordrejer, ligesom de gør de andre skrifter, til deres egen ødelæggelse" (NIV). Nogle mennesker lærer, at når vi først er i Kristus, behøver vi ikke længere at omvende os. Andre lærer endda, at siden Kristus kom, dømmer Gud ikke længere – en lære, der tilbageviser en stor del af Det Nye Testamente og endda Kristi egne profetier om slutningen af denne tidsalder. Enhver undervisning vil blive ført til ekstremer af nogle, men livets vej findes normalt mellem dem.
Ugens Ord 30