Vores Behov For En Opvågning
Missionsbefalingen 19
Uge 19 2014
Rick Joyner
I dag er der grundlæggende fire verdensanskuelser: Det kristne verdensbillede, islamiske verdensbillede, verdslige verdensbillede og det marxistiske verdensbillede. Hver af disse i deres rene form er i grundlæggende konflikt med de andre. Hvis du forstår disse verdensbilleder, vil du have en grundlæggende forståelse af stort set alle konflikter i verden i dag.
En grundlæggende opdeling mellem disse verdensanskuelser er, at i alle, undtagen kristendommen, er folket til for regeringen. I kristendommen er regeringen til for folket. Dette har ikke altid udspillet sig i anvendelsen. I takt med at det kristne verdensbillede hurtigt taber terræn i Vesten, bliver regeringer mere dominerende over menneskets rettighed. Mens dette nu sker i netop de nationer, der fødte de største individuelle friheder i historien, vokser det kristne verdensbillede sig stærkere i asiatiske og nogle østeuropæiske nationer.
Kina, der nu er verdens største økonomi, har bevæget sig langsomt, men resolut i retning af at øge den individuelle frihed, begyndende med økonomiske friheder og nu i stigende grad inden for områder med religionsfrihed og ytringsfrihed. Det er måske langsomt, men det er effektivt.
Samtidig bliver marxismen kombineret med meget af islam, selvfølgelig med undtagelse af ateisme, men marxismens praktiske økonomiske og statslige principper bliver absorberet og anvendt. Det er ikke sandt i enhver islamisk nation, men i de nationer, hvor Det Muslimske Broderskab har større indflydelse.
Marxismen har sneget sig ind i strukturen af nationerne i Vesteuropa og Amerika i næsten et århundrede. Selv om det er kommet nu og da i rykvis, fortsætter det med at gøre indtog. Dette er blevet opnået med en systematisk og effektiv strategi for at infiltrere og dominere de centrale kulturelle magtcentre for uddannelse, medier, underholdning og kunst. Fra disse er det et let spring til regeringen.
"Kronjuvelen" af marxistisk magtovertagelse er familiens dominans, hvorved troskab mod staten formørker familiens loyalitet. Når dette sker, er folket klar til fuldstændig underkastelse. Dette er alt sammen tydeligt beskrevet i marxistiske skrifter. De har på glimrende vis fulgt deres plan i Amerika, hvor deres overtagelse er nået til slutstadiet med den systematiske udhuling og opløsning af den traditionelle familie.
Det er interessant, at i et FBI-razzia, der fangede mange af de vigtigste arkiver og dokumenter fra Det Muslimske Broderskabs (MB) sponsorerede organisationer i Amerika, havde MB en parallel firepunktsstrategi kaldet "kulturel jihad" for at underlægge sig Amerika. Dette var alt sammen veldokumenteret og autentificeret i den amerikanske føderale domstol i USA vs. Holy Land Foundation Trial.
Både det marxistiske og det muslimske broderskabs strategi ser ud til at arbejde sammen. Begge er nu i gang med den næstsidste fase af deres strategi. Den sidste fase for marxisterne er revolution; for islamister er det voldelig jihad. Uden en opvågning i Amerika vandrer vi meget tæt på hidtil uset vold over vores land. Uden at skulle kæmpe for vores eget land i over et århundrede, er mange amerikanere ikke engang i stand til at forestille sig sådan noget. Det er dog meget tæt på.
Næsten alle efterretnings- og sikkerhedspolitiske fagfolk i den amerikanske regering, som forstår disse ting, er nu blevet udrenset. Samtidig er organisationer som CAIR (Rådet for Amerikansk-Islamiks Venskab), der blev udnævnt til uanklagede medsammensvorne i retssagen i USA vs. Holy Land Foundation, nu indgået kontrakt om at give "følsomhedstræning" i vores forsvarsministerium, Department of Homeland Sikkerhed og CIA. Denne "følsomhedstræning" opnår det stik modsatte - at blinde dem, der lovede at forsvare forfatningen, der nu er truet af fjender både udenlandske og indenlandske.
Disse dokumenter beslaglagt af vores FBI og accepteret som bevis i vores amerikanske føderale domstol, var meget klare med hensyn til MB's strategi om at bruge "politisk korrekthed" og vores egen forfatning til at ødelægge os. De er fjender både udenlandske og indenlandske! At være en "uopdyrket medsammensvoren" betyder, at domstolen har beviser til at tiltale dem, men det er ikke domstolens sted at gøre det, det er justitsministerens ansvar. Dette blev dog aldrig gjort.
Er jeg ulykkesprofet? Ja! Vi har brug for en alarm til at vække os. Vi burde slå alarm alle steder og på alle måder. Der er adskillige modige stemmer i vores land, der gør dette, og de bliver effektivt magtesløse eller bragt til tavshed på dette tidspunkt. Da de systematisk bliver fjernet fra deres indflydelsessted, bliver de erstattet af de lettest godtroende eller eftergivende.
Hvorvidt marxisterne og jihadisterne bliver bevidst koordineret eller ej, betyder ikke noget for os. Som vi bliver fortalt i Efeserbrevet 6:12, kæmper vi ikke mod kød og blod, men mod åndelige magter og magter i de himmelske steder. Dette er langt større end noget, som blot menneskelig opfindsomhed og strategi kan trække ud. Vi skal imødegå dette i vores regering og kulturelle magtcentre ved at være vidende og engageret på enhver måde, vi kan, især ved at søge at vælge dem, der har forståelse og mod til at gøre noget ved det. Alligevel er disse onde påvirkninger nu sået i vores nations struktur i det omfang, at det vil tage endnu en stor opvågning for at undgå sammenbruddet af Amerika som en demokratisk republik.
Lys er stærkere end mørke. Sandheden kan sætte os fri. Men i stedet for at være lys, der afslører mørke, har en stor del af kirken i Amerika bukket under for den sygdom, som apostlen Paulus advarede om ville ske i de sidste dage - folk ville kun kunne høre ting, der kilder deres ører, de ting, der gør dem have det godt. Dette har fået os til at kunne lide strudsen, der begraver hovedet i sandet, så den ikke behøver at se truslerne, idet den tror, at det vil få truslen til at forsvinde. De skal ikke væk. De vokser i et stadig hurtigere tempo, griner højere og højere af vores tåbelige blindhed.
Uden en opvågning kommer vi meget tæt på hidtil uset vold i Amerika. Med en opvågning vil vi vågne op til, hvad der bliver gjort mod os, kaste det af os og vende tilbage til Herren. Kun ved dette kan vores bedste og ultimative skæbne realiseres. Vi er i beslutningens dal. Hvilken bliver det?
Ugens Ord 20