Menu 2013
Sande Budbringere
Missionsbefalingen 38
Uge 38, 2013
Rick Joyner
Når vi har mere tro på mennesker end på Gud, har vi en tendens til at få vores tryghed eller tillid ved, hvor mange mennesker, der deler vores synspunkter. Jesus havde et andet perspektiv og sagde i Lukas 6:26:
"Ve jer, når alle mennesker taler godt om jer, for deres fædre plejede at behandle de falske profeter på samme måde."
Det er bemærkelsesværdigt, at de store stemmer i historien og dem, hvis perspektiv viste sig sande, blev næsten altid afvist af flertallet og ofte stod helt alene. Det ser vi med de første apostle. Alligevel, hvis vi ved, at vi er sendt af Gud, og at vi har modtaget vores budskab fra ham, så er det virkelig ligegyldigt, hvad mennesker tænker om os.
Som Paulus sagde: "Hvis jeg stadig søgte at behage mennesker, ville jeg ikke være Kristi træl" (se Galaterne 1:10). Bare mentaliteten med at søge vores godkendelse eller opmuntring fra mennesker kan være den største anstødssten, der afholder os fra at være sande budbringere. Det forstod Paulus godt. Da hans apostolske autoritet blev udfordret, pegede han på sine lidelser og forfølgelser som bevis på, at han virkelig var en apostel. Hvor forskellig er det fra de fleste, der hævder at være apostle i dag?
Bare fordi der ikke er mange, der lytter til os, beviser det selvfølgelig heller ikke, at vi har ret. Vi skal dog tage hensyn til sådanne advarsler som
Matt. 24:12.
"På grund af ondskabens tilvækst vil de flestes kærlighed blive kold, men den, der står fast til enden, vil blive frelst."
Hvis vi får vores sikkerhed fra mængden i stedet for fra Herren, vil vi følge mængden i stedet for Herren. Herren sagde ikke, at kærligheden til "nogle" eller "mange" ville blive kold, men "de fleste". Hvis vi er tilbøjelige til at følge flertallet, så ender vi med at blive bedraget, ligesom "hele Israel gik på afveje" efter Absalom og vendte sig mod hans far, kong David.
Hvordan kunne dette ske i Israel? På samme måde er det sket så mange gange siden og sker stadig i dag. Som en god politiker mødtes Absalom med mennesker og viste sympati for deres problemer. Han øgede gradvist sin autoritet over for mennesker, fordi han var en god politiker. Så blev Davids synd med Batseba afsløret. Man skulle tro, at Gud helt sikkert ville forlade David efter sådan en djævelsk synd. Men Gud har betydeligt mere nåde end mennesker, og han forlod ikke David. Han disciplinerede David, fordi han elskede ham, men han ville aldrig forlade ham eller svigte ham.
Zadok var ypperstepræst under Absaloms oprør. Med fare for sin tjeneste og endda sit liv, samlede han arken op og fulgte David ind i, hvad der virkede som et sikkert nederlag. Selvom "hele Israel" fulgte Absalom, havde Zadok dømmekraften til at vide, at salvelsen stadig var på David, og at Herren stadig var med David. Så han risikerede alt for at følge Herren. Det er bemærkelsesværdig åndelig dømmekraft og tro. Det er den slags, der er desperat brug for i åndelig ledelse i disse tider.
Århundreder senere blev en af de største ros nogensinde givet af Herren til Zadok gennem profeten Ezekiel. Herren sagde, at det ville være "Zadoks sønner," der ville få lov til at komme nær til ham for at tjene ham personligt (se Ezekiel 44:15-16). Så hvem er Zadoks sønner i dag?
Da farisæerne fortalte Jesus, at de var frie, fordi de var Abrahams sønner, svarede Jesus, at hvis de var Abrahams børn, ville de gøre Abrahams gerninger (se Joh 8:39-41). På samme måde er Zadoks sande sønner dem, der gør Zadoks gerninger – dem, der følger Herren, selv når de er en minoritet eller er alene, og selv når det ser ud til at koste dem alt, måske endda deres liv. Vi har desperat brug for "Zadoks sønner" i dag.
Ugens Ord 39
OP