Menu 2013

Identitet i Kristus
Missionsbefalingen 25
Uge 25, 2013
af Rick Joyner

Vi fortsætter med at adressere til hvad det betyder at være en " Himmerigets discipel," og vi er begyndt at behandle den høje kald. Vi har gjort dette udfra den betydelige prædiken af apostlen Paulus i 3 Fil. Der er en hel del dybtgående indsigt i denne tekst, som belyser hvordan livet som en Himmerigets discipel skal være.

Først, de har ikke deres tillid i kødet. Hvis nogen havde en anledning til at sætte tilliden i kødet, var det Paulus. Men for ham, og til alle som fatter hvad det betyder at være en del af den nye skabning i Kristus, er sådan en tillid "værdiløs." For dem, der har forstået den nye skabning enhver menneskelig identitet bliver kraftløs/svag i bedste fald.

Paulus var en Jøde. I dag har vi mange hedninger som søger at blive jøder eller finde nogen jødiske rødder i deres familie, så de kan gøre krav på denne identitet. Det afslører kun en grundlæggende mangel på forståelse for den nye skabning vi er i Kristus. Hvorfor skulle vi stadig være interesseret i sådanne ting, når vi er blevet første generations efterkommere til Kongernes Konge? De som gør dette er stadig jordisk i sind og tanke og har ikke anerkendt Himmeriget.

Der kan være noget værd(i) i at studere genealogi af hensyn til at ære vore fædre og mødre, men når det er med henblik på at søge vores identitet, ved vi stadig ikke, hvad det betyder at blive fundet i Kristus. Efter at have haft alle fordele hvad angår det naturlige stamtræ, sagde Paulus, at når vi ser, hvem vi er i Kristus, bliver alle disse andre ting "skrammel" (se Fil. 3:8 ).

I Filipperbrevet 3:6, gjorde Paulus krav på at han ved loven blev "fundet ulastelig/dadelfri." Enhver af hans egne retfærdighed satte han ikke sin egen tillid til, fordi Kristus var blevet hans retfærdighed. Kort sagt, alt Paulus' retfærdighed og hele hans identitet var i Kristus. Hele hans opofrelse/hengivenhed var at være at findes i Ham.

Efter Paulus' omvendelse til Kristus, blev han direkte en Kristi discipel. Han vendte sig ikke til mennesker, men gik ud i ørkenen for at få sin åbenbaring direkte fra Herren. Så tog han til apostlene og de ældste at teste, hvad han havde modtaget. Dette er det eneste fundament, der virkelig kan stå. Så hvordan virker dette når vi også bliver befalet at underordne os hinanden og at finde vores retmæssige plads i Kristi legeme? Hvorfor gav Han lærer til Kristi legeme, hvis Han ikke ønskede vi skulle få vores undervisning fra dem? Det er vigtige spørgsmål, og svarene på dem kan holde os på livets vej.

Hovedsagelig lærer Herren os gennem dem, Han har givet til sin menighed som lærere. Han taler også til os gennem andre, som Han har udnævnt i Han's legeme. Han leder os også gennem dem Han har givet til Han's legeme for lederskab. De, der hævder, at de ikke lytter til mennesker, men kun til Gud, vil ikke høre Gud. Det er derfor, de uundgåeligt lider skibbrud på deres tro. Alligevel det er ikke bare høre Herrens ord, men at høre Ordet selv, som vi må søge.

Jeg genkender nogen som lærer på legemet, når jeg ser min Lærer i dem, ikke blot fordi de er dygtige eller artikuleret. Jeg genkender en person som en hyrde, når jeg ser min Hyrde i dem, ikke bare fordi de er omsorgsfulde og kloge. Hele vores formål er at se Ham og vokse op i Ham. Men som Han sagde til Jerusalem, "Fra nu af vil I ikke se mig, indtil I siger: Velsignet være han, som kommer i Herrens navn« (se Matt 23:39).

Med andre ord, vil vi ikke se Ham, medmindre vi se Ham i dem Han sender til os.

Ugens Ord 26

OP