Menu 2013

Hengivenhed til det Nye og det Gamle
Missionsbefalingen 21
Uge 21, 2013
af Rick Joyner

Vi graver stadig ned i Herren's ord i

Matt. 13:52.
»Så er da enhver skriftklog, som er oplært for Himmeriget, ligesom en husbond, der tager nyt og gammelt frem af sit forråd.«

Der er en række måder at kategorisere Kristi legeme på, og en måde er i to lejre: 1) de, som for det meste helligeter hengiven overfor nye ting, og 2) dem, der for det meste er hengiven overfor de gamle ting, eller vi kunne sige, de mere etablerede, efterprøvede måder. Dette er både godt og nødvendigt, men de udelukker hinanden. Den sundeste af alt, er at Himmeriget disciple, er at være hengiven for både det nye og det gamle.

Dem som er mest hengivet til at søge de nye ting Gud gør, kan leve et mere spændende og aktivt åndeligt liv, men de er også den gruppe som er mest tilbøjelige til at falde i fælder eller fejl. Alligevel har mere liv, vision og formålet er grundlæggende for enhver som søger Herren. Han er den levende Gud og Gud for de levende. Målet er at fastholde dette liv og spænding og samtidig med at være i stand til at undgå de fælder ved at have den ydmyghed ved at lære de gamle stier ligeså.

Det er sandt, at de der foretrækker et stabilt, velkontrolleret åndelig liv, og er viet til den mere etablerede måde er som regel langt mere stabil, men ofte bliver Herrens "kolde udvalgte" blive så stive, at disse "gamle vinsække" ikke kan håndtere noget nyt uden at sprænges. Diette kunne blive afhjulpet ved fællesskab med dem som er hengivne overfor det nye. Endnu engang, vi har brug for en hengivenhed til både det nye og gamle til at være sunde kongerigets disciple.

Skriftklog er nøglen til at have en hengivenhed til både det nye og gamle sammen og at holde dem i balance. Som Peter advarede om, at "ukyndige og ubefæstede" (se 2 Peter 3:16) forvrængede Paulus 'lærdomme, den ukyndige og ubefæstede har været kilden til de fleste af de fordrejninger og destruktive kætterier i kirkens historie. Vi har brug for stabile og lærte at hjælpe med at forhindre dette. Dog uden dem som søger det livlige og nye forenet med dem, vil de blive stive og ufleksible gamle vinsække. Vi har brug for pionerer, men deres opdagelser/fremlæggelser vil ikke gøre meget gavn uden at stabile kommer bagefter dem for at plante og opbygge. Det er sjældent at finde dette partnerskab i Kristi legeme, men det er afgørende for genopretning/genindvinding af den ægte apostoliske kirke.

De skriftkloge og farisæerne var dem der hovedsalig modstod Jesus, da Han vandrede her på jorden. Omvendte af de skriftkloge og farisæer indførte de mest destruktive kætterier i den tidlige kirke, søgte at overtale de nyomvendte til at holde Moseloven for at blive retfærdiggjort, undergravede den magt af den nye pagt og korsets forsoning. Den ånd, der ledte de skriftkloge og farisæerne i det første århundrede er i live i dag og trives i visse kredse, med ondskabsfuld angreb på næsten enhver ny bevægelse i kirken.

Jesus havde ikke nogen problem med at få bugt med dæmonbesatte, det var de religiøse konservative, som fik Ham korsfæstet. Religiøse konservative, der er uden fællesskabet med dem som søger det nye og livlige kan være de mest farligste af alle fjender af Sandheden i dag. Livet's flod er en flod, ikke en dam eller en sø. Vand må flyde for at forblive ren, og der er så stor en fare i ikke bevægelse, end at bevæge sig udenfor grænser.

Så vi har et problem. De skriftkloge vil have visdom til at frembringe nyt og den gammelt, men de kan også være største kilde til modstand mod Helligånden. Vi har faktisk det samme problem med alle. Der er ingen mennesker grupper, som vi kan pege på som har svaret, som ikke også har skabt problemer. Det er derfor, der er to afgørende punkter vi ikke må gå glip af i Skriften, som er citeret ovenfor: " enhver skriftklog, som er blevet en discipel af Himmeriget .... "

Det første punkt er, at en discipel er en elev, ikke en lærer. De skriftkloge, der bliver modstander over for det nye bliver det som regel fordi de begynder at betragte sig selv mere som lærer end sig selv som disciple, altid lære og søge mere i dybden og indsigt i Sandheden. Når vi mister kærligheden til lopæring, vil vi blive en gammel vinsæk meget hurtigt.

Det andet afgørende punkt er, at vi ikke må blive disciple af en bestemt person, bevægelse, eller teologisk lejr, men en "discipel af Himmeriget." Enhver, der mener, at de har sådan en forståelse af Himmeriget, at de ikke behøver at fortsætte med at være en discipel er faldet for det ultimative bedrag af den højeste grad af stolthed.

Hvordan bliver vi og bo en discipel af Himmeriget? Det er vores emne i næste uge.

Ugens Ord 22

OP