Menu

41 Livets Vej 34
Bibelsk Discipelskab Kræver Et Liv I Offer
Ugen's Ord 41, 2012
af Rick Joyner

En af de store svagheder ved moderne kristendom har været vores hengivenhed til at omvende mennesker frem for disciple. Når folk får det til at tro, at det eneste, de skal gøre for at blive frelst, er at række hånden op, mens de står bagerst i et rum, med hvert øje lukket og ethvert hoved bøjet for ikke at genere dem, der måske løftr deres hånd, disse "omvendte” får dem til at tro, at det ikke kræver meget af dem at være Kristi efterfølger. Men sand tro vil kræve alt, inklusive vores liv. Sandt discipelskab er ikke længere at leve for os selv, men for ham. Denne tragiske udvanding af evangeliet er et bedrag, der har fået mange til at tro, at de blev "frelst," mens deres evige liv stadig er i fare.

Bibelsk omvendelse er anderledes og hvor mange præsenterer den i dag. De, der forpligtede deres liv til at være en efterfølger af Kristus, var sandsynligvis mærket for martyrdøden. Ofte blev deres ejendele og ejendom beslaglagt, og de levede et liv uden at vide, om hver dag kunne blive deres sidste. Dette var en livsgave, fordi det bragte dem i kontakt med det, der virkelig er vigtigt, som kun få andre ting kunne. Den eneste måde et liv som dette kunne opretholdes var ved at vokse i kærlighed til Gud og vokse i tro.

Selvfølgelig kan nogle have haft det nemmere, men alle var under konstant trussel. Dette var fokuset på deres liv, som kun få ting kunne. De var nødt til at have en daglig, levende tro, der holdt hyklere og falske væk. Det er bestemt bedre at have Kristus og miste alt i denne verden, men det var et hårdt liv, der krævede ren og total hengivenhed. Det var også et bedre liv, end nogen anden kunne have haft. Tro på Gud er bedre end enhver skat eller enhver ejendom.

Sand kristendom er det største eventyr, der kan opleves på denne jord, og det er det mest tilfredsstillende liv, vi nogensinde kunne have, men det er også det sværeste. Integriteten hos den ENE, vi repræsenterer, burde tvinge os til at være oprigtige omkring evangeliet. Kristendommen er ikke for tøser. Der er ikke plads til selvmedlidenhed eller selvcentrering i den sande tro. Men jo mere vi bliver tømt for disse ting og vores egne ambitioner, jo rigere og mere tilfredsstillende vil vores liv være. Der er ingen friere person end Kristi slave/træl.

Statistik viser, at kun omkring 5 procent af dem, der træffer "beslutninger for Kristus" i dag, bliver tilføjet til kirken. Med bibelske omvendelser var dette tal 100 procent. Nogle få ville falde fra senere, men at vandre i itrofasthed krævede en radikal ændring af liv og livsstil. Umiddelbart blev Gud centrum for ens liv, og at lære ham og søge at adlyde ham var ikke kun deres centrale formål, det var afgørende for overlevelse. De, der mistede alt, lærte hurtigt, at Kristus var mere end nok.

Evangelierne giver os en definition af discipelskab. Hovedfokus for sande disciple er at lære af deres Mester. Det mest grundlæggende mål for enhver kristen bør være at blive som ham og at gøre hans vilje. Sande disciple vil træffe alle større beslutninger omkring rigets interesser, ikke deres egne ønsker. Kristi disciple tager deres kors op dagligt og sætter deres liv til for ham og for andre, som han gav os et eksempel til at gøre. Det er et liv med ofre, ikke viet til at vinde ejendele, men til at vinde Kristus.

Kristi disciple er kaldet til at være "døde for denne verden." Det er her, den største frihed kommer. Hvis vi er døde, hvad kan verden så gøre ved os? De, der lever korsets liv, har ingen frygt, for hvad kan en død mand frygte? Når den største frygt af alle er brudt i os, frygten for døden, fordi vi dør dagligt, så kan vi ikke være bundet af noget i denne verden. De, der er døde for denne verden, frygter ikke de problemer, som andre frygter, fordi deres liv er bygget på et andet grundlag.

Disciple lever af kraften fra den kommende tidsalder, ikke af de magter, der kontrollerer denne nuværende verden. Når denne verden og de magter, der opretholder den, smuldrer, vil sande disciple ikke engang blive rystet, men vil være på fast grund og i stand til at trække andre ud af kviksandet.

Der er bibelske profetier, der erklærer, at nationernes rigdom vil blive bragt til Guds folk. Mange bliver begejstrede for dette, som om det er et sikkert løfte om, at de rammer lotteriet. Nationernes rigdom vil blive bragt til Guds folk, men ikke så Guds folk kan bruge den til sig selv, men snarere så de kan bruge den rigtigt til nationerne. Sande disciple, som har adgang til rigets ressourcer, vil ikke blive imponeret over denne verdens rigdom. Vi vil ikke være troværdige nok til at håndtere nationernes rigdom, før vi ikke er imponerede over det.

Det ser ud til ud fra evangelierne, at Jesus ikke engang bar jordiske penge. Det behøvede han ikke, fordi han havde adgang til meget større ressourcer, hver gang han havde brug for dem. Vi kommer ikke til denne trosstørrelse umiddelbart efter, at vi er blevet disciple, men "vi skal vokse op i alle aspekter til ham" (se Efeserne 4:15). Dette er ikke et urealistisk mål. Han ville ikke have kaldt os til dette, hvis vi ikke kunne nå det. Hvad skal vi eventuelt gøre, der er vigtigere end dette? For dem, der elsker ham over alt, vil dette være den grundlæggende hengivenhed i deres liv. Dette er bibelsk discipelskab.

Ugens Ord 42
OP