Menu

42 Guds Dom 5
Forstå Guds Retfærdighed Gennem Hengivenhed Til Skrifterne
42 Uge 2011
af Rick Joyner.

Vi får at vide i Salme 89:14, at retfærdighed og retfærd er grundlaget for hans trone. Så hans riges autoritet vil være baseret på både retfærdighed og retfærd. Retfærdighed er at gøre, hvad der er ret i Herrens øjne. Retfærd er anvendelsen af hans dom. Vi kan ikke fuldt ud forstå hans domme, hvis vi ikke forstår hans retfærd. Ligesom Guds domme er dette et emne, der sjældent behandles i kristendommen i dag, men det er afgørende for at forstå tiden.

Retfærdighed er, hvad Gud mener er rigtigt, ikke os. Ligeledes er retfærd baseret på hans dom, ikke vores. Bibelen blev skrevet, så vi kunne have disse to grundpiller i hans rige fast etableret i vores liv. Det faldne menneskehed forfølger ofte det stik modsatte af retfærdighed og retfærd. I den grad vi endnu ikke er blevet forvandlet ved fornyelsen af vores sind, er vi nok også grundlæggende i opposition til Guds i disse. For et liv bygget på riget må vi have en stærk grundlæggende forståelse af og hengivenhed til Guds retfærdighed og Guds retfærd. For at gøre dette vil vi gå i den modsatte retning af stort set hele verden bortset fra de andre, der er blevet sande disciple.

Vi har et bibelsk verdensbillede i den grad, at vores syn på verden er formet af Guds perspektiv som åbenbaret i Skriften. Men som undersøgelser har afsløret, har alle undtagen en lille procentdel af kristne deres verdensbillede formet af en mangfoldighed af andre kilder snarere end skrifterne. Disse perspektiver kan være fra verdslige medier, vores lærere, trænere eller andre, vi respekterer, inklusive præster og lærere i Kristi legeme, som måske eller måske ikke har et solidt fundament i disse. Vi bør hver især undersøge vores egen kilde til at forstå verden og beslutte, at det er en høj prioritet, at vi kender Guds perspektiv, hvis vi skal være det salt og lys, vi er kaldet til at være.

Mange spørger mig, hvad jeg gjorde for at få mit perspektiv, som de har ret til at vide. Skrifterne formaner os til at "kende dem, der arbejder iblandt os" (se 1 Tess. 5:12), og du fortjener at kende fundamentet for min lære. Et af de oftest stillede spørgsmål er, hvordan jeg lærte at skrive, som jeg gjorde. For det første anser jeg ikke mig selv for at være en stor forfatter, men jeg synes, jeg har et godt indhold, der kompenserer for mine andre mangler. Indholdet er kommet gennem vedvarende undersøgelse gennem mange år. Jeg tror, at næsten alle, der er villige til at studere så meget, som jeg har, kunne gøre de samme ting, og måske meget bedre. Jeg prøver ikke at være ydmyg ved at sige dette – det er en kendsgerning. Her er hvad jeg gjorde:

I de første to år, jeg var kristen, forsøgte jeg at bruge mindst fyrre timer om ugen i Bibelen, såvel som at læse klassisk kristen litteratur, især kirkehistorie. Jeg tog et deltidsjob, hvor jeg kunne tjene nok til at opfylde mine basale behov. Herefter blev jeg tvunget ind i fuldtidstjenesten, men jeg var generelt i stand til at opretholde dette studieniveau i de første tredive år af min kristne vandring. De sidste ti år har mine pligter været sådan, at denne tid er blevet skåret til det halve, men jeg bruger stadig meget tid på studier. I de første tredive år af min kristne vandring brugte jeg et simpelt læseprogram til bibelstudium. Jeg læser to kapitler i både Det Gamle og Nye Testamente, fem salmer og et kapitel af Ordsprogene hver dag. Dette gjorde det muligt for mig at læse hele Det Gamle Testamente hvert år, Det Nye Testamente flere gange om året og Salmer og Ordsprog en gang om måneden. Så ville jeg også lave undersøgelser om specifikke emner. Det lyder måske af meget, men det føltes aldrig som nok for mig. Det var som at finde den mest værdifulde skat hver dag. Jeg elskede at studere så meget, at et af mine begreber om himlen var et uendeligt bibliotek, hvor jeg kunne bruge evigheden på at lære. Jeg ved, at dette ville være nogle menneskers idé om helvede, men når først disse begyndte at finde skattene af visdom og viden, som studier kan frembringe, tror jeg, at selv de ville blive afhængige, som jeg gjorde.

I de sidste ti år har jeg læst meget langsommere i Bibelen, men studeret meget dybere. Jeg læser nu kun et eller to kapitler om dagen, men jeg bruger omtrent den samme mængde tid, som jeg altid har gjort, hvilket betyder, at jeg tager mere tid til at overveje, hvad jeg læser. Jeg er overrasket over, hvor meget jeg gik glip af gennem de foregående tredive gange, hvor jeg læste Bibelen. Bibelen er uden tvivl en kilde til grænseløs indsigt i Guds veje og menneskers veje.

I det meste af mit liv tror jeg også, at jeg i gennemsnit har læst omkring en bog om ugen. Disse har handlet om en stor mangfoldighed af emner, men mest om Gud, Bibelen, riget eller kirken, især kirkehistorie. Selvom jeg har en fortjent doktorgrad i teologi, betragter jeg mig stadig som studerende snarere end en mester. Det er rigtigt for mig, at jo mere jeg har lært, jo mere indser jeg, at jeg ikke ved, og jo mere vil jeg lære.

Tænk på den skat, en bog kan være – en person kan bruge et helt liv på at lære om noget, skrive det i en bog, og vi kan få deres indsigt på blot et par timer! Jeg betragter bøger som en af de store skatte og fornøjelser i dette liv. Jeg betragter det også som en måde, hvorpå vi kan underkaste os Kristi legeme og modtage andres perspektiver, indsigter og læresætninger, især de store stemmer i historien, der gik før os.

Uge 43
OP