Menu

Forberedt til Tiden 25
af Rick Joyner.

I forhold til nogle af de mest grundlæggende sociale mål for nationen, såsom at tage sig af de nødlidende og levere tjenester som sundhedspleje til befolkningen, er flertallet af både konservative og liberale enige, men uenigheden er i, hvordan man gør det. En ting, der fik mig til at gå over grænsen til at blive konservativ, var en undersøgelse, jeg læste tilbage i 1970'erne, som viste, at kun én dollar ud af ti i budgettet for Department of Health and Human Services faktisk nåede behovene, og resten blev forbrugt i administration og bureaukrati. Mit ønske om at se de virkelig nødlidende hjulpet ændrede sig ikke, men det var indlysende, at den bedste måde at gøre dette på var ikke at bruge regeringen.

Nu vil nogle sige, at de nødlidende slet ikke ville få hjælp, hvis regeringen ikke greb ind for at gøre dette, og det er det værd, selvom det er så ineffektiv en måde at gøre det på. Selvom jeg måske ikke er enig i dette argument, kan jeg forstå og værdsætte det. Den grundlæggende uenighed mellem dem, der ønsker en stor regering og lille regering, handler dog mest om effektivitet. Der er konstant påmindelser om, at statslig, bureaukratisk ledelse vil være den mest ineffektive til stort set alt, hvad den skal at gøre. Det var slemt i 1970'erne, og da ingen administration i nogen af de politiske partier har behandlet årsagen til dette, er det blevet langt værre nu, end det var dengang - selv med den utrolige stigning i automatisering og computerteknologi.

Regeringen er nu som et sort hul, der suger alt op, der kommer tæt på det, og det ses aldrig igen. Sådan behøver det ikke at være, men indtil den statslige kultur for dårlig ledelse bliver ændret, kan vi forvente, at alt, hvad vi ønsker regeringen skal gøre, er mange gange mindre effektivt og dyrere, end det burde være. Hvor meget bedre ville de nødlidende have det, hvis alt det, der nu bliver spildt i administrationen, rent faktisk nåede behovene?

Det andet hovedspørgsmål om store kontra små regeringer er indtrængen i vores liv. Dette blev fremhævet i programmet "Rede penge for gammel smadderkasse [bil]" sidste år. At der skulle være en tyve-siders kontrakt påkrævet for dette program var chokerende, men et endnu større chok ventede de forhandlere, der loggede ind på regeringens hjemmeside for at deltage i programmet. I den aftale, de skulle indgå, var der en bestemmelse, der gjorde forhandlerens computere og alt deres indhold til offentlig ejendom! Forargelsen var så stor, at dette blev fjernet hurtigt, men hvorfor blev det sat ind der i første omgang?

Som forventet blev "Rede penge for gammel smadderkasse [bil]"-programmet et administrativt mareridt, og måneder senere forsøgte forhandlerne stadig at få betalt for gamle smadderkasser. Regeringen kan have haft nogle gode intentioner i roden af dette program, men dets anvendelse var et sted mellem rædselsvækkende og djævelske og gav helt sikkert næring til den frygt, mange allerede havde om den nye administrations hensigter.

Mens folk graver i Healthcare Reform Bill og anden lovgivning såsom Financial Reform Bill, finder de lignende tidsindstillede bomber gemt på de 2.700 sider, som ser ud til at være sådan et bjerg af juristeri, at ingen ville læse det. Disse tidsindstillede bomber vil ødelægge nogle af vores grundlæggende friheder. Kun de mest naive eller blindt loyale kan ikke se dette nu, og det har haft en enorm indflydelse på at udhule den tillid, amerikanerne har til deres præsident og deres regering. Dette er den mangel på tillid, som alle de stiftende fædre syntes at dele og var en grundlæggende drivkraft i den forfatning og amerikanske grundlov, de efterlod til os.

De, der søger at underminere forfatningens autoritet ved at sige, at det er et århundreder gammelt dokument skrevet til et folk, der for det meste var landmænd, og som ikke forholder sig til den moderne verden, må aldrig have læst forfatningen. Det blev skrevet for at adressere den grundlæggende menneskelige natur, som ikke ser ud til at have ændret sig en smule i løbet af seks tusind år af menneskehedens historie. Den blev skrevet for at tøjle magtkorruptionen, som konstant ville være en udfordring for vores rettigheder, og den har gjort det med bemærkelsesværdig effektivitet, siden den blev vedtaget. Det gør den med en sådan fleksibilitet ved at sætte nationen i stand til at tilpasse sig skiftende tider, at ingen anden nation på jorden har opnået den frihed og styrke, som Amerika har.

Så hvorfor skulle vi stole på intentionerne hos enhver person, der ønsker at ændre noget, der har været så vellykket? Hvorfor skulle vi stole på nogens ord, der svor en ed om at forsvare denne forfatning mod fjender både udenlandske og indenlandske og ville bruge deres embede til at angribe og underminere det, de svor at forsvare? Hvordan kan vi stole på nogens ord, der åbenbart tager deres egen ed så let? Tillid er bygget på ærlighed og integritet.

Et grundprincip i grundloven er, at man ikke har tillid til nogen, der sidder på magten. Forfatningen havde til formål at holde alle ved magten i skak, så de kunne bruge magten til at gøre, hvad folk havde brug for, men aldrig kunne bruge den til at undertrykke folket. De, der har magten, kan være gode mennesker og have gode intentioner, men de vidste, at enhver kunne blive korrumperet af magt, så de udarbejdede dette geniale grundlag for en regering, der har fungeret bedre end noget andet lovgrundlag, der ikke kom ned fra Sinai-bjerget. Hvordan er folk, der konstant overtræder det, i stand til at komme ind i det høje embede, endsige det højeste i landet?

Esajas 5:13 giver os grunden: "Mit folk går i trældom på grund af deres mangel på kundskab." Den amerikanske forfatning er et dokument, der kan læses på én gang. Det har været det mest effektive og magtfulde dokument i menneskehedens historie for regerende mænd, og alligevel har meget få amerikanere nogensinde læst det, inklusive mange der har aflagt embedsed for at forsvare det! Hvordan kunne nogen hæderlig person aflægge sådan en ed for at forsvare noget, de ikke engang har læst? Skal vi ikke også spørge dem, der er ved at aflægge denne ed, om de har læst den? Spørg dem så, om de er enige i det?

Da vi bad medlemmerne af vores lokale Oak Initiative Chapter om at læse forfatningen, var der en øjeblikkelig summen om, "Hvordan kan de gøre det?" De, vores regeringsledere, kunne gøre disse ting, der så grundlæggende krænker forfatningen, fordi befolkningen er uvidende om det. Gå til Google og download forfatningen og læs den. Du vil blive overrasket.

Det mest magtfulde våben, vi har mod tyranni, er kundskab om sandheden.

Ugens Ord 26
OP