Menu

Forberedt til Tiden 2
af Rick Joyner.

Guds skrevne ord, Skriften, er grundlaget for al kristen lære. Profetiens gave bruges ikke til at etablere lære – snarere bruges den af Herren til at lede sit folk i nutiden og nogle gange til at åbenbare fremtiden. Når profetiske åbenbaringer er blevet brugt forkert for at etablere en ny lære, har disse uundgåeligt været falsk lære og har ofte resulteret i begyndelsen af en kult. Vi bør aldrig give tillid til en, der søger at bruge en åbenbaring til at etablere en lære. Guds skrevne ord alene er givet til oplæring eller kirkens lære.

På samme måde var det aldrig meningen med Guds skrevne ord at fortrænge Herrens personlige, nærværende kommunikation med os, hvilket han ofte gør gennem profetiens gave. Som vi får at vide i Joh. 10, hans får kender hans stemme, og de følger ham, fordi de kender hans stemme. Selv under den gamle pagt blev Guds folk gentagne gange formanet til at adlyde hans befalinger og lytte til hans røst. Ligesom kvaliteten af et forhold er bestemt af kvaliteten af kommunikationen, gælder det også for vores forhold til Herren. Denne kommunikation er ikke kun i det, han har sagt tidligere. Vi får at vide, at vi ikke lever af brød alene, men af hvert ord, der udgår fra Guds mund (se Matt 4:4), som er nutid.

En af de grundlæggende metafor/billeder for, hvordan Jesus forholder sig til sit folk, er som hovedet for sit legeme, som er kirken. Ligesom vores hoved kommunikerer med alle dele af kroppen, ønsker Jesus at styre sit legeme med kommunikation til alle dele af sit legeme. Ethvert lem på Kristi legeme kan og bør have deres egen kommunikation med ham. Han har et personligt forhold til hvert af hans folk. Enhver kristen bør kende hans veje, som de læres i skrifterne, og de bør kende hans stemme.

Alle metaforer/billeder er begrænsede i deres anvendelse. Vi kan imidlertid forvente, at Herrens folk inden udgangen af denne tidsalder er så tæt på ham og følsomme over for hans ledelse og gerning i en sådan harmoni, at de vil være et vidunder for selv en fuldkommen menneskelegeme, sådan som det er profeteret i Joel. 2.

Andre metaforer/billeder om, hvordan han forholder sig til os, skal overvejes, hvilket indebærer forskellige måder, han taler til os på. For eksempel kaldes hans kirke Hans brud. En kærlig, romantisk kommunikation fra Gud har lidt eller intet at gøre med strategiske formål eller gerning, men handler simpelthen om kærlighed. Som vi tidligere har overvejet, hvilken slags forhold ville det være, hvis brudgommen på bryllupsdagen gav sin brud en bog og fortalte hende, at han skrev dette til hende, så han aldrig skulle tale med hende igen! Lad ikke nogen eller nogen lære fratage dig dit personlige forhold til Herren.

Have den nøjagtige lære, er vigtigt. Vi kan have sandheden, men ikke elske sandheden. Det er den forelskede person, der vil forblive trofast til det sidste. Vores vigtigste jobbeskrivelse er at elske Gud over alt andet. Dette er ikke kun en lære, vi skal være enige i, men en, vi skal udføre. Denne kærlighed er bygget af udveksling, kommunikation og personlige berøringer, som Gud er den største af alle til at udføre. De, der bare har læresætninger uden et personligt forhold til ham, har en form for gudsfrygt, men ikke dens virkelige kraft. Én personlig berøring fra Gud kan udrette, hvad mange års undervisning ikke kan gøre. Men undervisning er også vigtig.

At udvikle et personligt forhold til Herren er lige så vigtigt som at vokse i viden om sunde læresætninger. Det sundeste kristne liv vil være i jagten på begge dele. Med modenhed følger større autoritet, ligesom det er tilfældet med børn. Jo mere modne de bliver, jo mindre behøver vi at instruere dem om hver eneste lille ting. Det samme gælder i Herren. Apostlene blev ikke ført rundt ved hånden, men blev udsendt af Herren. Som vi ser i Apostlenes Gerninger, traf de mange beslutninger om, hvad de skulle gøre, og hvor de skulle tage hen uden en direkte åbenbaring fra Herren. Når Herren havde brug for at omdirigere dem, ville han give dem en drøm, en vision eller et ord, men disse var betroede tjenere, modne nok i Herren til, at han kunne stole på, at de tog de fleste af deres beslutninger. Kun de umodne har brug for konstant vejledning, ligesom børn. Jo mere modne i Herren vi bliver, jo mindre vil han lede os. Det er dog rigtigt, at den umodne er umoden og har brug for meget mere vejledning. Det er i disse tider, de vil lære hans stemme at kende.

Vi bør have en grundlæggende hengivenhed til at kende Herrens stemme og adlyde ham i alle ting. Vi bør også søge at blive modne, så vi kender hans sind og hjerte, og ved at dele disse vil vi være modne og betroede nok til at få vores egen autoritet. Sådanne modne sønner og døtre er glæden for enhver virkelig ædel far, og det gælder vores Fader i himlen. Alligevel er vor Fader også konge og vil for evigt være dette, og for evigt må det være vores hengivenhed at gøre hans vilje.

En stor del af kundskaben om Herren og hans veje er givet til os i Bibelen. Af denne grund bør vi også have en dyb og vedvarende hengivenhed til at synke vores rødder dybere i viden og forståelse af hans skrevne ord. Det er ikke enten/eller med at kende hans stemme og skrifterne, men begge dele sammen. Når vi begynder at kende hans stemme, kan vi begynde med at forstå at hans stemme aldrig vil modsige hans skrevne ord. Sand profeti vil aldrig være i konflikt med sund, bibelsk lære. Vi har denne sandhed som et fast grundlag for at lære hans stemme at kende.

Vores hengivenhed i år vil være at lade vores rødder synke dybere ned i skrifterne, elske hans sandhed og at ville kende hans veje nok til at søge dem. Vi vil også søge at kende hans stemme bedre ved at komme tættere på ham. Hvis vi forbliver fokuseret på denne beskæftigelse, vil dette være et af de bedste og vigtigste år i vores liv. I de kommende tider vil vores liv sandsynligvis afhænge af, hvor godt vi har forfulgt disse grundlæggende discipliner som sande disciple.

Ugens Ord 3
OP