Menu

Ugen's Ord 2008
6. Gud's Hær Mobiliseres 6
af Rick Joyner

Kirken er kaldet til at blive Kristi brud så vel som en hær. Som vi nærmer os slutningen på denne tidsalder, vil vi begynde at i klæde os mere i den natur og adfærd af dem begge. Det er svært for mange at forstå fordi bruden er så feminin, og den krigeriske natur for en hær er mere maskulin. Imidlertid, vi vil iklæde os begge disse nature på samme tid, og det vil i høj grad styrke sundheden og effektiviteten af Kristi legeme.

Før fortsættelsen med disse tanker, behøver vi at forstå at mænd er kaldet til at være hengivene elsker og tilbeder af Gud. Ligeledes, kvinder kan være nogle af de største kriger. Alligevel, en af djævlens grundlæggende strategier er at sløre forskellen mellem mand og kvinde, prøve at gøre kvinder til mænd og mænd til kvinder. Der er forskel, og disse forskelle må ikke der ikke gå's på kompromis med. De store kvindelige krigere kan og vil være feminine. De store mandlige tilbedere kan og vil være maskuline.

Det jeg er ved at dele er en generalisation. Derfor, det er hverken fuldstændigt fejlfrit heller ikke præcist for alle kirker, men for tiden, selv om kirken mest er ledt af mænd, er dens natur feminin. Det er hvorfor mere end 70% af kirken er sammensat af kvinder, og mange af mændene som er i kirken i dag ikke virkelig er forbundet i deres hjerter. Det er ikke bare det at kvinder har tilbøjelighed til at være mere åndelig end mænd, selv om det virkelig kan være tilfældet, men de fleste mænd relaterer bare ikke til kirken i dens nuværende form, keder sig over den, eller føler sig bare ikke at være i sit rette element. Imidlertid, når kirken iklæder sig mere af den krigeriske natur til hvilken den er kaldet, vil mænd strømme til kirken.

Når kirken begynder at iklæde sig mere af dens militære natur, vil den feminine natur også vokse så forbereder kirken sig til at blive Kristi brud hvilket vil hjælpe til med at holde balancen. Ligesom kong David var en af de største kriger i Skriften, men også en af de største tilbeder, kirken vil vokse i begge disse aspekter. De vil passe perfekt sammen ligesom de gjorde hos kong David. Det er grunden til at vi startede Tilbedelse og Krigsførelse Konferencer for mange år siden, og de vedbliver at være nogle af vores mest kraftfulde konferencer.

Jeg har studeret militær og militære strategier i mange år fordi jeg blev vist at Kristi legeme i endetiden ville blive til den hær den er kaldet til at være. Som vi har talt om før, Gud bruger titlen "Hærskare Herre," eller "Fyrsten over hærene," mere end ti gange mere end alle Han's andre titler tilsammen. Han er en krigs Gud, og vi må forstå dette aspekt af Han's natur og hvordan Han's folk skal begynde at blive forvandlet til dette. Hvordan det praktisk relaterer er et meget vigtig spørgsmål for dem som vil forberede sig for fremtiden.

Vi må og skal forstå at der er mange måder på hvilken den menneskelige militærs adfærd ikke er den samme som Gud's militære adfærd. Det kan vi læse i:

Esajas 55:8-9.
For jeres planer er ikke mine planer, og jeres veje er ikke mine veje, siger Herren;
for så højt som himlen er over jorden, er mine veje højt over jeres veje og mine planer over jeres planer.

Gud's militære natur er meget højere end mennesket's militære natur, men der er også måder som de er lige på. Dette, med, er vi nød til at forstå.

F.eks, den måde vores menneskelige militære natur er forskellig fra Herren's er at menneskelige hære er overgivet til at ødelægge, men Gud's hær er hengivet til genoprettelse. Menneskelige soldater bliver lært hvordan man slår ihjel og tage deres fjenders liv, medens Gud's soldater bliver lært hvordan de giver liv og endda lægger deres egne liv ned af hensyn til deres fjender. En af måderne de er lig på er at begge hære er bygget op på disciplin, lydighed, og den beslutsomhed som når der gives et objekt, betaler du prisen der kræves for at opnå og opfylde det.

Der er også ligheder i strategierne mellem menneskelig hære og Gud's hær. En er den mest grundlæggende militære strategi kaldt "koncentrering af styrker." Det er en koncentrering af styrker til det punkt i fjendens linier i overensstemmelse med at skabe et gennembrud. Når først gennembruddet i geleddet er opnået, da må fjenden trække sig tilbage for at holde modstandernes styrker borte fra deres bagtropper, at ødelægge deres forsynings linier og omringe deres frontlinjes tropper. Koncentration af styrke har været den mest succesrige militære strategi, og årsagen for de fleste afgørende militære sejre i historien.

I modsat fald til dette, i den militære historie er den strategi der har været mindst succesrig og ofte har ledt til afgørende nederlag, har været forsøg på at sprede styrken og kæmpe på alt for mange fronter. Så lad os anvende dette på en praktisk og personlig måde.

De fleste af os har stadig nogle hundrede ting der er galt med os og som trænger til at blive ordnet. Det er djævlens strategi at få os til at prøve på at ordne dem alle på engang. imidlertid, ligesom apostlen Paulus skrev, "men en ting gør jeg" se Fil. 3:13. Hvis vi var nød til at koncentrere os på et gennembrud på bare et område, ville vi sandsynligvis opleve en hurtig sejr og begynde at se det ene gennembrud efter det andet komme når vi koncentrere os på dem. Snart, hvad end for et fodfæste fjenden har i vore egne liv vil vige.

Så lad os nu tænke os til hvordan det kan relatere til kirken som en helhed. For tiden, kæmper kirken kampe på alt for mange forskellige fronter som kan tælles. Hvad ville der ske hvis vi begyndte at koncentrere os om blot et eller to af disse områder? Vi ville sandsynligvis opleve hurtige sejre og se store fremskridt begynde at ske. Lige nu er kirken så splittet at det er svært at forestille sig den enhed som det ville kræve, men fundamentet for denne enhed er nu begyndt.

Vi må også tage i betragtning at hvis fjenden angriber på mere end en front, må vi ofte kæmpe på mere end en front. Imidlertid, kristne vil gøre godt i at lære af disse taktikker og strategier. Nogle af de største sejre i den militære historie blev opnået ved vise generaler, ignorerede fjendens angreb og koncentrerede deres styrker til angribe fjenden på et uforventet sted og en måde som ikke var forventet. Når vi begynder at bevæge os fremad fra sejr til sejr på den måde vi skulle gøre, vil vi ikke konstant reagere overfor fjenden, men vi ville være dem der satte dagsorden med vore angreb på fjendens fæstningsværker, og han ville være nød til konstant at reagere mod os.

For det første, vi må beslutte at vi ikke vil trække os længere tilbage - vi vil ikke overlade mere territorium til fjenden, og vil skal begynde at tage vores territorium tilbage som har været tabt. I mange lande, var kirken for 50 år siden mere effektiv i at bringe salt og lys det som den er kaldet til at være. I virkeligheden har vi sandsynligvis mistet mere jord i de sidste 50 år end i de forudgående 5 hundrede. Vi kan ikke overgive mere jord, og vi må tilbage tage hvad vi har mistet. Vi skal stå fast på det vi har vundet, det land vi har taget i besiddelse, og så fortsætte med at gå fremad.

Som vi bliver fortalt i Salme 24:1. Jorden med alt, hvad den rummer,verden og dens beboere, tilhører Herren. Herren's rige skal komme til jorden, og Han's vilje vil ske på jorden, ligesom den sker i himmelen. Vi er her nu for at hjælpe til med at forberede vejen til det. Vores ultimative mål må være stort, men vi må også være praktiske og være i stand til at koncentrere os om det næste skridt. Det er tid til at se nogle sejre. Når kirken begynder at se nogle få gennembrud og sejre, vil kristne alle steder rejse, samles i enhed, og kæmpe den gode tro's kamp.

Ugens Ord 7
OP