Menu

Ugen's Ord 2008
. Gud's Hær Mobiliseres
af Rick Joyner

Vi kan have den bedste hær i verden, men den kan stadig blive overvundet uden et godt lederskab. Ligeså, endda med et kompetent lederskab, kan den stadigvæk blive overvundet uden en vel trænet og disciplineret hær. Vi har brug for begge dele. Imidlertid, vi vil først fokusere på lederskabet fordi enhver stor organisation eller styrke vil kun udføre, yde i overensstemmelse med dets potentiale hvis den bliver ledt god. Det er grunden til at lederskab altid skulle have den højeste prioritet når vi begynder vor anstrengelse, og det var den højeste prioritet hos Herren da Han begyndte at opbygge Han's hær på jorden, kirken.

Lederskab er ikke kun på toppen, men ned igennem rækkerne. Vi har den største leder der nogensinde har og vil være, Herren Jesus Selv "Fyrsten over Herren's hær." Vi kommer aldrig til at have en bedre top leder, men der må også være et kvalitets lederskab på ethvert niveau for enhver hær for at være en sand effektiv styrke. Det er hvad vi vil fokusere på her. Hvordan kan det øvrige lederskab i kirken forbedres.

Først har vi brug for at fokusere på dette som et virkelig problem som må og skal omtales. Op igennem kirke historien, kan vi se kirkens effektive arbejde at være verden's lys og salt på jorden, men kirken var afhængig af ledernes kvalitet på den tid. Når der var store ledere, ville kirken rejse sig og gøre store ting. Når der ikke var noget dynamisk lederskab, ville kirken vansmægte. Det samme gjaldt i det Gamle Testamente, hvor det blev betragtet at være en forbandelse for en nation at have et dårligt eller umodent lederskab.

To af de bedste eksempler for dette princip ser vi i de to første korstog. Det første blev ledt af Eremitten Peter, som mobiliserede mange mennesker over hele Europa for at befri Jerusalem fra "de vantro." Det var ikke en rigtig hær men meget mere en bande. De havde meget lidt eller ingen militær træning, og og på vejen til det Hellige Land, udplyndrede og røvede de kristne byer og ejendom i den grad at kristne frygtede dem lige så meget som de frygtede muslimerne. Da de endelig mødte den muslimske hær, blev det et øjeblikkeligt og knusende nederlag i den grad hvor hele den kristne "hær" praktisk talt blev udryddet undtagen Eremitten Peter og en håndfuld mænd som flygtede.

Efter denne store og pinlige tragedie for kristendommen, rejste Richard Løvehjerte en hær af riddere og militser som var en rigtig hær, og de marcherede mod en sejr, indtog Jerusalem. Selv om denne ovenover beskrevet "sejr" kan på nogle områder have været en åndelig tragedie, var det stadig en militær sejr.

Både Eremitten Peter's "hær" og og den af Richard Løvehjertes er en refleksion af hvordan kirken har "marcheret" åndeligt op igennem historien. Ofte har det været mere lig en pøbel end en hær, og oftest er den blevet mere besejret på grund af den manglende disciplin, træning, og lederskab. Sådan har det været på næsten alle niveauerne fra lokale kampe imod mørket, til national eller selv i verdens konflikter. Imidlertid, der har været tider hvor ledere har rejst sig med store visioner, fokus, og visdom i forberedelse af dem de ledte, og bemærkelsværdige åndelige sejre og fremgang var resultatet.

En anden tragedie har været noget lignende hvad der er sket i Irak. Vi havde en god strategi til at vinde krigen, men næsten ingen tænkte omkring okkuperingen efter krigen, hvilket resulterede i at døde og sårede blev efter krigen meget større end den rigtige krig. Selv om tingene kan gå meget bedre i Irak end det bliver fortalt i medierne, var der meget lidt planlægning omkring okkuperingen efter at have indtaget Irak, og vi betalte en høj pris for det. Kirken har ofte gjort den samme ting, indtaget landet men har ingen strategi til at holde det, eller til tider, endda ikke have evnen til at holde fast. Dette tillader fjenden at komme tilbage som en flod, og situationen ender med at blive syv gange værre.

Selvfølgelig, selv i vor tåbelighed, ved vi at det ikke er en fair kamp alligevel. Herren kunne klipse med Han's finger, og alle Han's fjender ville straks forsvinde. Imidlertid, Han har tilladt fjenden at forsætte kampem for vores skyld. Han er ved at opbygge den mest noble familie der skal herske med Ham i tiden der kommer. Det er alt sammen "træning for at herske." Ikke desto mindre, det er serious business, vi er nød til at behandle det med største alvor. Herren vil ikke føre vor hær medmindre Han leder den, og Han vil lede en disciplineret, vel trænet, og vel udrustet styrke der for det første kan vinde en kamp og så okkupere det territorium det har indtaget.

Lederskabs og administrations evner er gaver, men mange tror at disse er noget du er født med. Det er ikke sagen. Som en tjeneste har vi haft en konstant strøm af mennesker som forfremmede dem selv som ledere eller administratore som følte "kaldet til det," men de viste sig at være bemærkelsesværdig inkompetent. Mange af dem kunne have været ledere eller administratore hvis de havde overgivet dem selv til virkelig træning og forberedelse, men de troede det blot var "en gave" eller "en kaldelse" som ikke krævede megen anstrengelse for deres del. De tog fuldstændig fejl. 2 Peter 1:10, beskriver dette behov meget godt:

Derfor, brødre, skal I arbejde med endnu større iver på at stadfæste, styrke,
gøre jeres kaldelse udvælgelse urokkelig og gør I det, vil I aldrig snuble.

De fleste af de inkompetente ledere og administratore vi var nød til at frakoble eller degradere opnåede deres position i vor organisation fordi afdelingslederen ansatte dem fordi de havde et sådanne hjerte for det de var ansat til at udføre. Jeg sætter pris på dette, og vi ser på hjertet først, men det er ikke det hele vi skal se efter. Vi må også overveje om de har nok hjerte for det de ønsker at udføre ved at få kundskab og træning i lederskab og administration så at de kan lede eller administrere godt det de har hjerte for. Hjertet først, men det er på ingen måde nok.

Igen, i Herren, hjertet først. Fornyelig evaluerede vi vort lederskab for vor tjeneste og fandt ud af at der var ikke en enkelt leder på vores team som havde nogen officielle kvalifikationer, såsom en grad i det område de ledte. jeg var ikke alarmeret over dette fordi det er hvordan Herren udvælger Han's ledere, de selvsamme som lagde fundamentet for kirken. Vor grundlæggende kvalifikationer for en position er at have et hjerte for det, fordi det kommer fra det "indre menneske," eller hjertet, hvor det levende vand flyder [se John. 7:38]. Imidlertid, Jesus efterlod ikke Han's disciple utrænet eller uforberedt, men gav dem en anderledes form for oplæring end den verden ville have givet. Vi har gjort det samme, og frugten har været bemærkelsesværdig god.

Da vi har modnes som en tjeneste, begynder vi at se efter menneskers lidenskab og hjerte for det de ønsker at gøre, men vi har også lært at se længere og strengt på deres forberedelse for det. Vi kigger på deres data, deres tidligere beskæftigelse, og deres uddannelse, og vi går mere i dybden i det hvis de søger en administrations eller lederskabs position.

Så ansætter vi folk på prøve for at evaluere deres faktiske evner før vi indlemmer dem på vore team. Det er på grund af at enhver kan have en stor erfaring på nogen områder og alligevel ikke være kompetente til det, i det mindste ikke på det niveau han tror han er. Der er vanligvis ikke uoprigtige mennesker, men der er mange fejlagtige indtryk i Kristi legeme på nuværende tidspunkt på grund af forvrænget overbevisning omkring hvad tro er. Vi har været nød til at behandle med en hel del kristne som alvorligt var "overbevist" om at de kunne gøre ting som de i virkeligheden ikke kunne magte. Det er ikke tro -- det er et bedrag.

Nogle af de største leder har været dem som syntes at have begrænset evner indtil de besluttede at udvikle dem. Der er nogle undtagelser, men det er den generelle regel. Det mest effektive lederskab færdigheder kan blive lært og praktiseret af næsten enhver som er villig til at give sig selv hen til det. Imidlertid, intet af den størrelsesorden, af den kraft/magt som lederskab kan have, kommer letkøbt, og skulle heller ikke. For at blive en sand effektiv leder som kan udrette alt, må vi have evnen til at evaluere og kunne skelne. Det skulle begynde med os selv og vore egne nuværende evner.

Dette bliver ikke sagt for at fraråde kristne fra at søge en lederskabs position, men for at opmuntre alle til at blive sande ledere. Alle kristne er kaldet til at være ledere, hvilket betyder at være lys og salt i denne verden. Alligevel, sandheden er hvad vi kæmper for, og sandheden må findes på hver niveauer. Sandhed er ikke om bibelske læresætninger, men det er også om at udtrykke virkeligheden præcist. Af den grund vil vi tage noget tid de par uger og gennemgå nogle grundlæggende principper som kan hjælpe dem som har et hjerte for noget til virkelig at være i stand til at udføre disse ting.

Ugens Ord 28
OP