Menu

Ugen's Ord 2007
51 Indtage Landet Del 108
af Rick Joyner

Det første princip for at bære frugt som forbliver, eller bygge det som vil bestå, er i Skriften som vi beskrev i sidste uge fra Præd. 3:14, ".....alt Gud gør forbliver for altid...." Herren Jesus fuldendte dette mere detaljeret i:

John.15:1-5.
Jeg er det sande vintræ, og min fader er vingårdsmanden.

Hver gren på mig, som ikke bærer frugt, den fjerner han,
og hver gren, som bærer frugt, den renser han, for at den skal bære mere frugt.

I er allerede rene på grund af det ord, jeg har talt til jer.

Bliv i mig, og jeg bliver i jer. Ligesom en gren ikke kan bære frugt af sig selv,
men kun når den bliver på vintræet, sådan kan I det heller ikke, hvis I ikke bliver i mig.

Jeg er vintræet, I er grenene. Den, der bliver i mig, og jeg i ham, han bærer megen frugt;
for skilt fra mig kan I slet intet gøre.

Det mest vigtigste princip i at bære frugt for Herren er at vi må forblive i Herren. Vi ønsker ikke bare at arbejde eller at have travlt, men vi ønsker at være med i vor Fader's virksomhed. For at gøre dette, må vi også følge Jesus som vort eksempel. Han gav aldrig respons på menneskelige behov--Han gjorde kun det Han så Faderen gøre. Hvis vi ønsker at forblive i Ham og gøre Han's gerninger, må vi lære at gøre det samme. Et øjeblik til at forblive i Herren er mere værd end et helt liv af vore egne anstrengelser.

Tænk over hvor mange syge, sårede mennesker Herren gik forbi for at helbrede en mand ved Besteda dam. Han havde kraften til at helbrede dem alle, men det gjorde Han ikke. Han helbredte kun den ene Faderen viste Ham hvem Han skulle helbrede. Vi ville muligvis ikke blive udrustet med den slags kraft til at helbrede som Jesus havde førend vi har lært at vandre i den slags lydighed.

Menneskelig sympati er ikke den samme som Gud's medlidenhed. Menneskelig sympati vil sandsynligvis give føde til selvmedlidenhed og er en af de største ødelæggere af den menneskelige karakter og frugtbarhed. Selvmedlidenhed er markant selvoptagethed, og det er det modsatte af tro, som er at fokusere på Gud, ikke på os selv eller vore forhold, stilling.

Det er grunden til at Herren's vrede tændtes mod Moses da Gud kaldte ham. Moses begyndte at se på hans egen utilstrækkelighed, i stedet for at se på Gud's tilstrækkelighed i det formål som Gud kaldte ham til. For den umodne vil dette se ud som ydmyghed, men det var en af den største demonstration for stolthed. Moses ophøjede hans stilling over Gud's evne. Denne slags for falsk ydmyghed stjæler mange for deres formål.

At korrigere Moses' mentalitet, sagde Gud ham at han skulle kaste hans stav på jorden. Denne stav repræsenterede hans autoritet og formål som hyrde. Da den blev kastet på jorden, blev den en slange som forfulgte ham, indtil han tog den op igen. Mange som på samme måde har kastet deres kaldelse løber fra den, og de vil fortsætte med at slangen jager dem indtil de samler den op igen. Så, det første princip i at lære at forblive i Herren er at se på Herren, ikke på os selv, vore tilstrækkeligheder, eller utilstrækkeligheder.

Det næste at lære for at følge Ham, ikke blot principper. Der synes at være en endeløs antal bøger som nu bliver skrevet om hvordan man høre Herren's stemme, men få omtaler hoved måden vi lære dette på, som er at bruge tid på at være sammen med Ham. F. eks, jeg kan beskrive min hustru's stemme for dig og du kunne lære denne beskrivelse udenad, men du vil sandsynlig ikke kunne udskille hende stemme fra andre hvis du ikke havde mødt hende og hørt hende tale. Selvom jeg ikke har hørt nogen beskrive hende røst, selv hvis der var dusinvis af mennesker som taler på samme tid som hende, kan jeg genkende hende stemme midt i mængden fordi vi har brugt så megen tid sammen. Det er også på denne måde vi kan kende Herren røst på.

Det danner optakten til at jeg kan dele et princip med dig. Husk på, at lov kan ikke blive brudt, men det kan principper. Det er et generelt princip og generel sandhed, hvilket betyder der er tider eller situationer hvor det ikke kan anvendes. Princippet er: Jo mere moden du er i Herren, desto mindre ledelse behøver du fra Ham. Babyer skal overvåges hele tiden og konstant have at vide, "gør ikke det," eller "gør det." Jo mere moden vi bliver, desto mindre skulle vi behøve en sådanne konstant overvågning eller konstant have instruktion. Det samme er sandt med Herren. Kun åndelige babyer kræver konstant instruktioner fra Herren omkring små detaljer. Når vi modnes, forventer Han af os at bruge vore fornyede sind, som skulle være i harmoni med den måde Han ville tænke omkring en situation.

Et godt eksempel på det er hvordan Herren sendte Han's apostle--Han ledte dem ikke rundt ved hånden. Lejlighedsvis, kan han omadressere deres kurs, sådan som Han gjorde med Paulus ved først at fortælle ham ikke at tage til Asien, og så senere give ham en drøm om at gå. Åbenbart, det var vigtigt at han gik i den rette timing.

Unge kristne kan have behov for at Herren næsten konstant korrigerer dem, ligesom en hyrde må vogte lammene mer nøje end fårene, men det hjælper dem også til at kende Han's røst bedre. I hele vore liv, skulle vi være åben for at høre Han's røst og lade Ham lede eller korrigere os, men som vi modnes, skulle vi også være i stand til at bevæge os uden Han's særlige ledelse. Dette betyder ikke at vi ikke skulle bruge tid sammen med Herren hver dag og komme til at kende Han's røst endnu bedre. Vi skulle heller ikke gå nogen steder hvis Han's nærvær ikke er med os, men på samme tid må vi komme til at kende Han's veje.

For få måneder siden, gav Herren mig to visioner at vise mig den væsentligste ting som var på Han's hjerte i begyndelsen af skabelsen. De gjorde et sådan indtryk på mig såat jeg kendte at jeg kunne bruge resten af mit liv med at overveje og studere den ene åbenbaring og aldrig udtømme dens fulde betydning. Jeg ved at Han har mere Han vil vise mig, men jeg vil være glad og fuldt ud optaget med denne ene åbenbaring for resten af mit liv. I denne åbenbaring, blev jeg også givet en fuldmagt som jeg tror vil holde mig optaget for resten af mit liv. Imidlertid, jeg ved også at det kan være en vægt han ønsker mig at have for kun en kort tid før der bliver givet mig en anden vægt som jeg ikke tror er nær så vigtig. Jeg er ikke her for at få det jeg ønsker, eller hvad jeg tror er vigtig--jeg er her for at gøre Han's vilje, og jeg håber jeg kan gøre en sådan forandring hvis Han kræver det.

Selv Moses snublede så han ikke fik lov til at komme ind i Løfternes land med Israel. Vi er meget tåbelige og meget arrogante hvis vi ikke tror at det kunne ske for os, så lad os jage efter Han's nåde. En måde som Herren gav mig at stå i den nåde på var :

Gal.6:1.
Brødre, hvis et menneske gribes i en overtrædelse, skal I, som har Ånden, hjælpe ham til rette med mildhed;
og se til, at du ikke selv bliver fristet!

Her ser vi at når åndelige genopretterde skulle de gøre er det i den rette ånd, ikke se på sig selv som bedre end andre, men snarer sørge dem selv for ikke at de ikke skulle blive fristet. Vi ser også her at den åndelige genopretter dem som er "fanget i overtrædelser." Dette har været en konstant prøvelse for mig og krav til mig, når jeg har set Herren's nåde imod ting jeg aldrig ville have overvejet at Han stadig ville have vist nåde for. Imidlertid, dette med er bibelsk, da Han endda gav Jezabel "tid til omvendelse" se Åb.2:21. Da Akab, en af de mest onde konger i Israel's historie, i moderat omfang ydmygede sig for Herren, viste Herren ham nåde, endda lovede ikke at bringe dom over landet i hans tid.

Ved Herren's nåde er jeg ikke faldet i moralske synder, og jeg tror ikke jeg er blevet afledt ved falske læresætninger. Alligevel, jeg har skudt ved siden af mange gange og de fleste af dem er forårsaget af mangel på nåde eller medfølelse overfor andre. Jeg har fundet at være meget smertefuld også for Herren med. Ved Han's nåde har Han tilladt mig at gøre op med nogle af disse.

F. eks, engang havde jeg en meget fordømmende attitude imod Heritage ejendom, besiddelser som var direkte i konflikt med Herren's hjerte for det. Nu har jeg brugt nogle få år af mit liv med at hjælpe at genoprette noget af den ejendom, hvilket faktisk er blevet en stor glæde for mig, mest fordi vi har erfaret sådan en velvilje fra Herren for det. Jeg ved også at hvis jeg ikke havde ydmyget mig selv og forandret min attitude omkring nogle ting, ville jeg ikke have været på den kurs som Herren havde for mig.

Så overvældende som Elias blev brugt af Herren, så snart han havde den attitude at han var den eneste retfærdige tilbage, fortalte Herren ham at hans tid var slut. Han skulle gå og salve Elisa og andre for at færdiggøre det Gud oprindelig havde givet ham at udføre. Han vendte hjem med ære, men han vendte stadig hjem før tiden. Jeg kender til andre som er taget bort fra jorden før tiden fordi de havde den samme attitude. En sikker måde til ikke at nå målet på synes at være at få den attitude at vi er de eneste som er trofaste eller er de mest retfærdige, og derfor er uundværlige for Herren's formål. Det synes at været et fald som er værre end en moralsk synd. Al stolthed vil lede til fald, men dette er en ultimativ stolthed som kan lede til det ultimative fald.

Ugens Ord 52
OP