Menu

Ugen's Ord 2007
35 Indtage Landet Del 92
af Rick Joyner

I sidste uge talte vi om Gud's bolig i Skriften, tabernaklet,templet der havde tre rum, og hvordan vi anvendte dem til vores Katrina undsætnings indsats, inddele det i tre faser, som var:

Fase 1: Undsætning. Hovedmålet i denne fase er simpelthen at redde liv og få mennesker i sikkerhed.

Fase 2: Stabilisering. Hovedmålet for denne fase er at etablere fordeling for at opretholde menneskers med deres grundlæggende behov for mad, medicin, husly, tøj, o.s.v.

Fase 3: Genopretning. Målet for denne fase er at genoprette menneskers liv, inkluderet samfundet's infrastruktur, hjem, handel, virksomhed, forretninger, o. lig.

Alle disse faser overlappede hinanden på nogle områder. I nogle områder var det muligt for alle tre faser at forekomme på samme tid. I kirken, ville vi nok ikke nævne disse faser på samme måde, men det kan hjælpe med at opdage og administrere tiden ved at bruge et fordelingsnet af disse tre faser på næsten alle ting. Vi vil dække nogle af de praktiske aspekter, men først lad os gå tilbage til Katrina for at se på en meget fundamentalt og vigtig aspekt af dette.

Sidste uge delte vi kort hvordan den slags personer(dem som hjalp) som synes at have fremgang i Fase 1 ville sløves i Fase 2 eller 3. Den slags personer som ville gøre det godt i Fase 2 ville ikke gøre det så lige så godt i Fase 1 eller 3; den slags personer der var brug for i Fase 3 ville bestemt næsten altid gå i vejen i Fase 1 og 2. Hvis vi ikke kender den gave og kaldelse som folk har, vil de ikke være ledt godt nok. Enhver som kom ned på grund af at ville hjælpe ønskede oprigtig at hjælpe, men hvis de ikke kom på rette tidspunkt og blev involveret på rette plads eller fase, blev de sædvanligvis en belastning i stedet for en hjælp. Mange af vore kirke medlemmer har ringe gennemslagskraft, men høj samling af mennesker som ikke er på rette plads, eller er i den rette kirke, eller den rette tjeneste inden for kirken.

Som nævnt fornyelig, under Katrina hjælpen, blev ting kompliceret på grund af mangel af både lederskab og ledelse, for ikke at nævne selv den fundamentale kommunikation. Imidlertid, i dette vacum, opstod leder som kunne se hvad der var nødvendigt at blive gjort og mobiliserede folk til at få det gjort. Andre forenede sig om at lede arbejdet. Det var ledere at en meget utrolig slags. For største delen, havde ingen kvalifikationer, titler, eller juridisk autoritet til at gøre hvad de gjorde, men de havde en stærk salvelse, og folk gav respons på det.

I en situation som denne, rejste det bedste sig hurtig op til toppen, og dem som var sande leder blev erkendt og efterfulgt af de fleste. Det er den slags lederskab som kirken vil have brug for som man kan vænne sig til i de sidste dage som kommer. Hvis du nogensinde har studeret kampen på D-Dagen, det er den form for lederskab der rejste sig på strandene den dag. Få af de højtstående officere nåede land, men sergeanter og umodne officere tog initiativet til at påtage sig autoriteten som skulle have været udført af meget ældre leder. De opnåede sejr ved at gøre dette.

Jeg kender også mange kristne som erfarede disse første dage af Katrina hjælpen som troede at kraften for denne respons fra kirken skyldes mere mangel på menneskelig kontrol og organisation. Til en grad og for en tid ville jeg være enig i dette. Imidlertid, hvis vi prøver at fortsætter med at bruge Fase 1 strategier for Fase 2 eller 3, vil mentaliteten som er en sådan styrke i Fase 1 holde os på et meget lavt niveau af effektivitet sammenlignet med hvad det kunne være blevet til. Der var et punkt da mirakler ikke var et behov så meget som hårdt arbejde var det. Fase 2 og 3 er ikke nær så spændende og munter som Fase 1, så det er en meget hård forandring at gøre i kirken når det er nødvendig, men det må blive gjort. Det kan af alle blive en af de største lederskabs udfordringer.

Ikke alene har vi brug for at se den fase vi er inden i, men som angivet, hvem der er den bedste til arbejdet for hver af Faserne. Jeg fandt mange af vore folk som så langt som deres Gud's given gaver og temperamenter, var skabt til Fase 2 eller 3, men fik et afhængighedsforhold til Fase 1 på grund af den spænding og begejstring fra den. Nogle af dem blev næsten helt udbrændt der, og havde vi efterladt dem på stedet der, ville de have været næsten ubrugelige på den tid da de skulle have været mest hjælpsomme.

Anvendelse for kirken: Vækkelse er et langt mere spændende aspekt for kirke liv, og er et desperat behov, men det er ikke den væsentligste virksomhed for kirken. Først når man har smagt vækkelsen, er det let at blive afhængig af den. Når du først har smagt vækkelsen, vil alt andet end vækkelse, inkluderet Fase 2 og 3 for kirke opbyggelse, synes kedeligt i sammenligning, endda hvis Gud skabte dig og gav dig gaver specielt til Fase 2 og 3.

Forstå også dette: Fase 1 kan ikke og skulle ikke blive fastholdt, hvilket er grunden til at der ikke har været en kirke eller region som har været i stand til at fastholde sand vækkelse for mere end nogle år. Når først du er blevet vækket, skulle du ikke behøve vækkelse, men skulle i stedet gå videre til højere, mere væsentlige ting. Indrømmet, hvad er i virkeligheden højere og mere væsentlig vil sandsynligvis ikke synes sådan i en lang periode, men det er det.

Der er få bedrøvelige ting eller svagere end en kirke som blive siddende i Fase 1 når den skulle være gået videre, hvilket er hvorfor næsten hver kirke eller region som har oplevet vækkelse ender op i en værre form end den var før vækkelsen begyndte. Jo mere dynamisk Fase 1 er, desto vanskeligere er det at bevæge sig frem ad

Dem som læser Apostlenes Gerninger og inderligt længes for kirken at blive sådan igen indser ofte ikke hvordan kirken var på den tid. Apostlenes Gerninger kan læses på en time eller så, og fordi begivenhederne var så løst dateret, kan vi få den fornemmelse at alt det skete sådan lige efter hinanden, hvor der ofte begivenhederne strakte sig over flere år. Efter de gribende og spændende begyndelser for kirken i Antiokia, er det muligt der gik snesevis af år førend den var moden nok til at forløse apostle såsom Paulus og Barnabas. Intet er skrevet om det tidsrum er det muligt at det var mindre nævneværdig, men Gud's gerninger gik godt og forberedtes til en anden historisk fase af at fremme evangeliet og opbygningen af den verdensomspændende kirke.

Hvis vi ville lære at bruge tiden mellem vækkelser bedre, ville vi sandsynligvis have langt flere sande vækkelser. Vi skal ikke foragte de ringe begyndelser, ting der sker udenfor vækkelser, hvilket størstedelen er det egentlige arbejde. Vi skal ikke foragte Fase 2 og 3, hvilket i virkeligheden kan være lige så tilfredsstillende og meningsfyldt

Gennem krisens faser i Katrina undsætningen, virkede det godt for de uafhængige kristne til kun at følge den Hellige Ånd, men denne type for friløb virkede ikke så godt gennem de senere faser. Dem som mere elskede spændingen end var fokuseret på den virkelige frugt af deres arbejde havde en hård tid med at skifte over til noget af det organiseret hårde arbejde som var nødvendig for den næste fase.

Også, efter krisens fase, mødte mange op som foregav at de var ledere, men var hverken udrustet for lederskab eller salvet til det. De fleste mennesker opdagede det og ville ikke følge dem, og de ville bevæge sig hen imod overdrevet af arbejdet, blive misfornøjet og prøve at så deres frustration ind i andre. Hurtigt var der en pæn størrelse af grupper som disse der bevægede sig i udkanten af næsten hvert eneste effektive arbejde.

Det er hvad der kan forventes af dem som tager sig frihed til at tage en autoritet de ikke har. Enhver blomstrende kirke eller tjeneste har sandsynligvis snuble stene somf disse der bevægede sig i udkanten. De tror at de er salvet, men de er salvet af djævlen for at hindre arbejdet. Jo mere salvet du er og jo mere effektiv dine gerninger er, jo mere sandsynlig har du disse der bevægede sig i udkanten af dit arbejde. Du er bare nød til at vende dig til det og gå vider med dit eget. Herren har tilladt det af en grund. De drager de andre misfornøjet folk som ellers ville det anderledes og sandsynlig på den værst tænkelig tidspunkt, rejse sig op midt i arbejdet og tilføje det stor skade. Husk på at i Herren's undervisning stod rajgræsset sammen med hveden gennem høsten.

Som angivet før, gennem Katrina var næsten alle medierne fokuseret på problemerne og fejltagelserne, og der var mange. Der var en lille dækning af de store ting der blev gjort, hvilket nu engang er mediernes natur, og vi skal forvente det. Det er også muligt at medierne havde deres opmærksomhed på steder og situationer der var mere nævneværdig, men ikke var de mest desperate situationer, at det muligvis kostede menneske liv. Jeg bebrejde ikke medierne for dette, men vi må lære at være ledt af Herren og ikke af medierne.

Det er derfor vi må lære at gøre det som var det for Herren, mere end for mennesket. Altid have i tanke at hvad der ikke giver anerkendelse her i dette liv vil være anerkendt i himmelen. Bogen vi ønsker at få vore gerninger skrevet i er Livet's Bog, som er Gud's historiebog. Denne verdens beretninger er så fordrejet nu at hvis du skulle lave nyheder, er det næsten sikkert det ville være dårlige. Derfor, lad os ikke bekymre os om hvad folk siger eller tænker om os her, men altid have i tankerne at vi gør det for Herren, og kun bekymre os om det Ham tænker.

Ugens Ord 36
OP