Menu
Ugen's Ord 2007
30 Indtage Landet Del 87
af Rick Joyner

Når jeg rejser, høre jeg konstant om en grund konflikt mellem "søger venlige" kirker og dem som føler de leder kristne til en dybere eller mere solidt discippelskab. Personligt er jeg taknemlig for begge typer. Jeg tror at begge bestemt har værds(i) og endda nødvendige. Imidlertid, jeg tror ikke at det er godt for dem at være adskilte, og de skulle bestemt ikke være i konflikt med hinanden. Faktisk har de brug for hinanden.

Nye kristne eller søgende vil vanligvis føle sig utilpas i en moden kirke, især de kirker som er engageret til dybere liv eller dybere discippelskab. Ligeledes, modne troende som kan have mødt Herren i en søgende venlig kirke vil vanlivis begynde at længes inderligt efter mere end de kan modtage der og vil begynde skabe uro hvis deres åndelige behov og længsler ikke bliver mødt. Det er godt at at have en kirke hengivet til dette så den kan være en slags for en afhjælpnings ventil, ellers vil der højst sandsynligvis være en konstant splid i de søger venlige kirker som vil gøre det utilfredsstillende for enhver, inkluderet de søgende.

Selvfølgelig er der mange søger venlige kirker som har skabt fremgang for troende til at kommer videre til modenhed uden at være nød til at forlade menigheden. Disse kan være de sundeste af alle kirker. Der er en løftet stemning som kommer til hver menighed når der er nye troende som kommer til, hvilket er nødvendig for sundheden for en menighed. Hvis det lys vi har fået ikke hjælper andre til at komme ud af mørket, så har vi brug for at erkende at der er enten noget galt med vores lys, eller det er blevet godt gemt. At forblive i berøring med dem som er i mørket eller bare vise sig er vigtig for sundheden for en kirke.

Da Jesus vandrede på jorden, tjente Han grundlæggende på tre niveauer. Han betjente de mange, så de tolv, og så de tre Han tog med overalt og viste alting til. Den sundeste kirke vil ligeledes have en tjeneste på alle disse tre grund niveauer. Det er i virkeligheden den model der er givet os som kirke, Gud's bolig, som ses i tabernaklet og templet i det Gamle Testamente. De havde forgården som var åben for enhver, så det Hellige som kun var forbeholdt præsterne hvor de tjente, og så det Aller Helligste, som kun ypperstepræsten kunne træde ind.

Formålet med at se troende på denne måde er ikke at sortere; klassificere folket på deres trin af modenhed eller indvielse, men at evaluere dem så de kan få den rette omsorg for og ledt til på vejen til tiltagende modenhed. Den sundeste af alle kirker vil have et bredt spektrum af folk med åndelig modenhed, alle gør og fremskridt, alle elsker hinanden og hjælper hinanden.

Vi må have i tankerne at en fundamental forskel i det Nye Testamente er at enhver kan frimodigt komme ind i selve nærværet af Herren på grund af Jesus blod. Vi bliver ikke perfekte så vi kan træde ind i Han's nærvær, men vi bliver perfekte ved at komme ind i han's nærvær. Den nyeste, mest umodne troende kan komme ind foran Herren ligeså let som den mest modne og kraftfulde apostle. Den umodne troende som gør dette og fortsætter med at gøre det kan være til større behag for Herren og ultimativ forvandles på ret måde (ved Han's herlighed), end den mest tilsyneladende modne, kyndige, og kraftfulde apostle. Som vi bliver fortalt i 1 Kor. 13, der ene som har kærlighed er større end martyren, den med al kundskab, eller endda den som kan flytte bjerge i tro. Elske Gud er det mest vigtige kærlighed som vi kan have. En umoden troende kan have kærlighed som rører Ham og behager Ham mere end nogen apostolske gerninger.

Hvis vi glemmer disse fundamentale ting, vil vi afvige fra livet's vej. Vi kan have brug for at evaluere folk's modenhed og er nød til at hjælpe dem henad vejen, men ikke på nogen måde som hindrer dem fra Herren's nærvær eller dømme deres værdi. Vores værdi og retfærdighed er ikke baseret på vores modenhed, men på den pris som Jesus betalte for os. Vores evne til at behag Herren har meget mere at gøre med vores kærlighed end vore gerninger, kundskab, eller kraft. Alligevel, det bedste ville være at gøre gerningerne og søge kundskab og kraft ud af kærlighed.

Så meget som der syntes at være et skrigen imod den søger venlige kirke i nogle kredse, og i andre kredse er der et stigende råb i anledning af dem som bygger på grupper af tolv. Ligesom mange af de søger venlige kirker, er dem som bygger på grupper af tolv blomstrende og sunde, selv om nogle kan være gået over til det ekstreme. Enhver bevægelse vil have begyndelsesgrunde som vil bære ting til ekstremer og vanligvis bringe et dårligt ry over hele bevægelsen, men vi skulle ikke dømme dem ved deres mest ekstreme begyndelsesgrunde, mere efter deres frugt. Der er god frugt fra mange af disse kirker som bygger på grupper af tolv princippet, lige så mange som er kommet til Herren gennem den søger venlige kirke. Vi skulle glæde os i alt dette som bære frugt.

Vi har alle brug for at modnes til det sted hvor vi forstår at blot fordi noget ikke er hvad vi har brug for eller ikke er vor vision; at det ikke betyder det ikke er af Herren. Vi har brug for forskellighed. Israel var sammensat af tolv stammer, som alle havde forskellige kaldelser og visioner, men var samtidig en del af den samme nation Israel. Vi har brug for mange forskellige bevægelser på Kristi legeme, hver med forskellig kaldelse og formål, men som også har deres identitet og fællesskab med hele legemet.

Ligesom ypperstepræsten bar en brystplade med alle Israel's tolv stammer repræsenteret på den, hvis vi skal forblive i vores Ypperstepræst, vandre i den høje kaldelse, må vi bære alle Gud's folk på vore hjerter.

Den sande modne føler sig aldrig truet når de møder eller høre om dem som er anderledes end dem, men de vil blive glade og åben for at lære af dem. Lederskabet som søger at holde deres folk isoleret fra resten af legemet er tillige umodne eller usikre til at være ledere i en kirke. En af de grundlæggende krav for et lederskab i kirken var at de udviste gæstfrihed overfor fremmede eller udlændinge som vi kan se i Titus brev. Vi kan sige dette at en leder skal være åben overfor dem som ikke er lig ham selv. Det er et grundlæggende bevis på modenhed og et ret fundament for lederskabet i kirken.

Hvad ville der ske hvis en søger venlig kirke var åben for at lære af dem som bygger på grupper af tolv, og dem som bygger på grupper af tolv var åben for at lære af den søger venlige kirke? Begge ville blive meget sundere. En kirke som kun betjener søgende og nye troende kan blive store, men vil sjældent have større dybde. En kirke som kun betjener dem som ønsker at gå videre i modenhed, men uden at være i berøring med de mange, kan komme dybere, men de vil næsten altid ultimativt bukke under for stolthed og/eller en kontrol ånd. Det vil vi dække årsagen til dette senere.

Den sundeste af alle tjenester vil være den lig Herren's, med noget for de mange, en mindre gruppe som er mere tæt oplært (tolv er en excellent størrelse for dette), og en mere intim gruppe af to eller tre som de deler alt med. Hvis vi kun fokusere på de mange, vil vi komme i ubalance. Hvis vi kun fokusere på det mere modne og nidkærhed for Herren, vil vi blive ubalancerede. Igen, der er en grøft på hver side af vejen og holde os væk fra dem kræver at vi er i balance.

Når vi betjener en stor gruppe (mangfoldige), behøver vi at erkende deres stade af modenhed så vi kan møde dem hvor de er, med hvad de har brug for og der hvor de er, men også så vi kan føre dem til en større modenhed. ud af en større gruppe, skulle vi altid se efter nogen som ønsker at gå dybere og som kan være rede til at være en del af en gruppe på tolv. Ud fra disse grupper af tolv, skulle vi altid være følsomme overfor dem som har et større behov. Alle dem som bliver en del af vor mest intime gruppe skulle, i rette tid, have deres egne tjenester på alle tre trin.

Kirker som bygger på gruppen af tolv finder ofte mange bekymringer; sorger; trængsler når de prøver på at få alle og enhver ind i en gruppe af tolv. Personligt tror jeg at det er en god vision at have enhver til at blive en del af en gruppe på tolv, men hvis du tvinger folk til at gøre dette forhastet kan der komme mange unødvendige og potentielle ødelæggende problemer. Ligeledes, hvis du ikke har flere intime grupper som bliver lært mere og er særdeles mere uddannet, som folk fra den større gruppe kan komme til, vil du have/få mange unødvendige og potentielle ødelæggende problemer. Vi skulle være varsom overfor enhver som planlægger en formel for alle og enhver.

Igen, det er Herren's grundlæggende natur at elske forskellighed, og den formel metode, uanset for hvad det er, er imod Han's grundlæggende natur. Det er derfor hver kirke i det Nye Testamente havde nogle karakteristiske basale færdigheder fra de andre kirker. Selv de syv kirker Herren taler til i John. Åb., som alle eksisterede på samme tid og generelt set i samme område, var alle på et meget forskellig plan, med forskellige behov, problemer, og ordning er. Vær på vagt overfor "bryggeriarbejder kristendom." Dem som fremmer sådan begrænset, snævre svar for alle vil afvige fra livet's vej og vil blive en sekt til sidst, og nogle vil endda ende som kulter.

Det er åbenbart at nogle kulturer er mere modtagelige og selv har brug for særlige fremstillinger af kirken mere end andre. F.eks, gruppen på tolv har haft stor succes i Central og Syd Amerika, men i bedste fald en beskedent succes i Nord Amerika. Mange ønsker at give "den uafhængige ånd" fra Nord Amerika skylden for det, hvilket kan til en hvis grad være sandt. Imidlertid, denne "uafhængige ånd" har også sat mange Nord Amerikanske kristne i stand til at røre den kreative side af Gud i en tilsyneladende større grad, hvilket har rørt og velsignet kirken rundt om i verden på mange måder.

Du kan tro at jeg er en ekstrem optimist, og det kan være tilfældet, men som det er forklaret i 1 kor. 13, kærlighed håber og har tro først, ikke tvivl - kærlighed ser altid det bedste i næsten først, ikke det værste. Set som en helhed, er Kristi legeme den mest anderledes, kreative, interessante, dynamiske, og levende enhed på denne planet. I sandhed, jeg elsker virkelig kirken, og jo mere moden jeg er blevet, desto mere har jeg lært at elske hver del af den. Imidlertid, når vi ser på hver eneste del af den alene, vil vi se ting vi elsker og ting vi ikke elsker.

Jeg kan have problemer med nogle bevægelser og menigheder, deres lære og/eller deres praksis, men elsker dem stadig. Dem af jer som har læst disse Ugen's Ord længe ved at jeg ikke tøver med at omtale hvad jeg ser som problemer eller forkert undervisning, men jeg vil gøre det ud af kærlighed fordi jeg virkelig elsker hele kirken. Jeg ved at jeg ikke er perfekt heller, og har ofte måtte lære det meste af dem som jeg er uenige med i sin tid.

Jeg har set nogle af de mest ødelæggende fejltagelser gjort af nogle jeg havde mest håb for og har set nogle som jeg havde meget lidt respekt for blive brugt til at gøre store ting. Alt i alt, det er hårdt at forestille noget mere interessant eller vidunderligt end livet i en kirke, og til tider har jeg håbet på at jeg ikke ville blive idømt strafpoint i himmelen for at have det så godt her!

Ugens Ord 31
OP