Menu

Ugen's Ord 2006
45 Indtage Landet Del 51
af Rick Joyner

Vi får at vide i 2 Korintherbrev 3:17: "Herren Ånden, og hvor Herrens Ånd er, der er frihed." Dette er en af de store forskelle mellem Guds rige og djævelens domæne. Djævelen søger stigende kontrol og dominans over sine undersåtter, mens Herren sætter sit folk fri. Overalt hvor Herrens ord går frem, vil øget frihed altid være et resultat.

Frihed er en af de største fordele ved riget og må aldrig tages for givet. De, der begynder at tage det for givet, begynder uundgåeligt at miste det. Der er et ansvar, der følger med frihed – vi skal vælge, og det er op til den frie at vælge, hvad der er rigtigt. Derfor er et primært arbejde i riget ikke bare at få folk til at adlyde, men at uddanne dem, så de kan vælge, hvad der er rigtigt. Tænk over dette: Efter Kristi tusindårige regering ser vi, at djævelen, som har været bundet i tusind år, så han ikke kan blive ved med at bedrage nationerne, bliver sluppet løs igen! Dette læser vi i Åb. 20:2-3:

Og han greb dragen, den gamle slange, som er Djævelen og Satan, og bandt ham i tusind år og kastede ham i afgrunden og lukkede den og forseglede den over ham, så han ikke skulle bedrage nationerne længere, indtil de tusinde år var fuldendt; efter disse ting skal han løslades for en kort tid.

Efter Kristi tusindårige regeringstid, hvor jorden og menneskeheden er genoprettet, vil han tillade djævelen at få endnu et forsøg! Vi kan antage, at efter det mislykkede eksperiment med det første fald og oprør mod Gud, vil menneskeheden let bestå denne prøve, men at Herren ville tillade det, siger, at der er meget, vi skal forstå. Hans skabelse vil være fri – endda fri til at vælge det onde.

Af denne grund kan vi ikke lovgive sand moral, som er af hjertet. Men hvis dette er sandt, kan vi heller ikke lovgive umoral. Når børn bliver suspenderet fra skolen for at bede eller endda bruge Jesu navn, men alle former for perversion og umoral som nu undervises i vores skoler og opmuntres selv i lærebøgerne, så er dette ikke længere frihed, men en ny form for tyranni som er blevet påtvunget moralen. Dette vil uundgåeligt ske, hvis de, der er kaldet til at være salt og lys, ikke kæmper den gode kamp og står imod dette tyranni. Men for at være sandt salt og sandt lys må vi gøre dette, mens vi stadig fremmer og opretholder frihed, fordi "...hvor Herrens Ånd er, der er frihed."

Det kan være nødvendigt at vedtage lovgivning for igen at genoprette ytringsfriheden og friheden generelt med hensyn til moral. Vi skal have visdom til at forstå, hvordan den onde og hans budbringere vil bruge friheden til at prøve at stjæle alle andres frihed, og vi må modstå dette. Men uanset hvad der sker i nogen af de nuværende riger eller regeringer i denne verden, skal vi nu leve under Kongen og hans rige. Vi har fået våben, der er guddommeligt magtfulde, endda langt stærkere end nogen lov eller højesteretsafgørelse.

Selv efter Kristi tusindårige regeringstid, hvor Djævelen bliver sluppet løs for en tid for at forsøge at bedrage nationerne igen, ved vi, at Djævelen og hans hærskarer da vil blive kastet i ildsøen. Det godes ultimative sejr over det onde er sikret, men vi er nødt til at forstå, hvorfor Herren tillader, at hans skabelse bliver testet på denne måde. Dette er lidt mere end at have friheden til at vælge. Djævelen har eksisteret langt længere, har langt mere erfaring, er langt mere intelligent i første omgang og er langt mere snu. Dette virker næppe som en fair kamp, bortset fra at vi har Gud!

Det er pointen med denne test og konflikt. Det er ikke kun et spørgsmål om at have den rigtige styreform, men at være livsvigtigt forbundet med Gud selv. Vi bygger ikke på et system og principper, men på en person. Det skal vi altid huske på. Vi bereder vejen for kongen, ikke kun et styresystem. Det gør vi ved at bygge en højvej eller en højere vej, hvor folk kan leve. Dette handler ikke kun om at lære at kontrollere mennesker og få dem til at gøre de rigtige ting. Det handler om, at mennesker bliver tilpasset hans billede og ændret, så deres veje er hans veje. Når de så skal vælge, vælger de klogt, idet de har hans sind og hjerte, fordi de er ét med ham. At være en del af hans rige er at være i ham.

Riget vil først komme til kirken og derefter gennem kirken til verden. Det er derfor, vores første hengivenhed må være at se kirken opbygget i det, den er kaldet til at være. Det betyder ikke, at vi ikke skal forsøge at være gode borgere i vores land, men vi er borgere i Guds rige først, og det er der, vores første hengivenhed og troskab skal være. Hvis kirken i en nation svigter, så vil den civile regering ikke have en chance mod vor tids onde angreb. Retfærdige love, der forsvarer gudfrygtige principper og moral, kan hjælpe, men kun de, der forbliver i kongen, kan virkelig stå og sige: "Bliv væk, Satan!" Det er bøn og profetiske proklamationer, der ændrer den amerikanske højesteret, ikke stemmerne. Vi skal nu bede for alle kommende valg, og vi skal stemme. Meget snart vil en tredje højesteretsdommer blive udnævnt, og den skal bekræftes af Senatet. Bed, men stem også.

Vælg med omhu, hvem du stemmer på. Lær også, hvordan du vælger alle ting omhyggeligt. At gøre noget omhyggeligt betyder at være fuld af omsorg. Vi bør drage omsorg for de nationer, vi lever i, og vores samfund nok til at hjælpe på nogen måde til, at lyset kan sejre. Vi bør være engagerede på alle måder, vi kan, for at være saltet eller lyset.

Virker udsigten til at vælge uforenelig med John Calvins lære om udvælgelse og nåde, eller Guds suverænitet, eftersom han var demokratiets fader? For det første, som nogle af de store autoriteter på Calvin har hævdet, ville Calvin ikke være en calvinist i den definition, som mange har af det udtryk. Det er sandt, at hans disciple bar mange ting til ekstremer, som han aldrig gjorde, hvilket ofte er tilfældet. Imidlertid overtrumfer Bibelen Calvin eller Calvinismen. Guds suverænitet og menneskets frie vilje er ikke i konflikt. De er begge sande. De er ikke hver 50 procent af sandheden, men hver er 100 procent sande. Dette er noget, der skal løses for mange, før de vil være i stand til at se og forstå kongeriget.

Intet af det onde, der opleves på jorden i dag, var Guds vilje. Det var menneskets vilje. I sin suverænitet gav Gud mennesket frihed, som vi får at vide i Salme 115:16: "Himlene er Herrens himmel, men jorden har han givet til menneskenes børn." Herren gav autoritet over jorden til menneskene, og menneskene valgte at gøre oprør og åbnede døren på vid gab for den ultimative onde despot, djævelen, til at dominere mennesket og jorden. Det vil være menneskene valg om at gøre godt, der lukker den dør.

Menneskeheden var i disse termer repræsenteret af to mænd, den første Adam og "den sidste Adam". Da den første Adam syndede, var hele menneskeheden underlagt syndens trældom. Da den sidste Adam valgte at adlyde, banede han vejen for, at alle kunne blive befriet fra syndens trældom, for at blive forligt med Gud og fuldt ud at blive genoprettet til hans hensigt. Han gik også videre og åbnede døren for dem, der ville vælge at adlyde i den onde tidsalder, før riget blev genoprettet for at være en del af en "ny skabning", hvor menneskene faktisk kunne påtage sig den guddommelige natur og blive sønner og døtre af Gud som medlemmer af hans egen familie, ikke kun undersåtter.

Principper for regering er vigtige, men Guds regering bygges ikke kun ud af at have bedre regerings principper, men af mennesker. Vi forbereder ikke folk til blot at anerkende og adlyde en bedre styreform, men til at have Guds regering i deres hjerter i en sådan grad, at selvom lyset gik ud i New York City, ville ingen stjæle eller bryde loven, fordi det er i deres hjerter. Regeringsformer er stilladset, ikke bygningen. At få en person til at vælge rigtigt, selv når de kunne vælge at snyde og slippe afsted med det, vil hjælpe med at forberede vejen for riget mere end at udtænke noget nyt system. På samme tid vil Guds rige overtage denne verdens systemer, og nogle steder og på nogle måder bliver det allerede gjort, og en højrvej, en højere vej er ved at blive bygget for at forberede vejen for Herren.

I de kommende uger vil vi blive lidt mere praktiske, og vi vil fortsætte med at undersøge det arbejde, der allerede er udført på denne højvej, så vi ved, hvor vi er, og hvor vi vi skal hen.

Ugens Ord 46
OP