Menu
Ugen's Ord 2006
23 Indtage Landet Del 29
af Rick Joyner
I århundreder har der været mange spekulationer og anklager om, hvem den store skøge, eller "en hemmelighed, Babylon", er i Åb. 17:5. På grund af vers 9: "Her gælder detat have et sind, sum har visdom: De syv hoveder er syv bjerge, hvorpå kvinden sidder" (Åb. 17:9), var reformatorerne næsten universelt enige om, at dette var en henvisning til de syv høje, som Rom er bygget på, og derfor var en henvisning til den romersk-katolske kirke. Reformatorer sagde senere, at hun blev kaldt "skøgernes moder", fordi hun fødte så mange andre trosretninger, der ligeledes begik utugt med verdens ånd, hvoraf mange var de kirker, der blev affødt af reformationen.
Henvisningen til dette system som "en hemmelighed, Babylon" skyldes, at dette system blev bygget i Babels tårns ånd i 1 Mosebog 11:1, 4-9:
1. Hele menneskeheden havde ét tungemål og samme sprog.
4. Derpå sagde de: "Kom, lad os bygge os en by og et tårn, hvis top når til himmelen, og
skabe os et navn, for at vi ikke skal spredes ud over hele jorden!"
5. Men HERREN steg ned for at se byen og tårnet, som menneskebørnene byggede,
6. og Han sagde: "Se, de er ét folk og har alle ét tungemål; og når de nu først er begyndt således,
er intet, som de sætter sig for, umuligt for dem;
7. lad os derfor stige ned og forvirre deres tungemål der, så de ikke forstår hverandres tungemål!"
8. Da spredte HERREN dem fra det sted ud over hele jorden, og demopgav at bygge byen.
9. Derfor kaldte man den Babe*l, thi der forvirrede HERREN al jordens tungemål, og derfra spredte HERREN dem ud over hele jorden.
Reformatorer mente, at det var det samme, som var sket for den institutionelle kirke. Da kirken blev forenet under Rom, havde den forsøgt at etablere Guds rige ved magt og kraft, ikke ved Ånden, idet den metaforisk antog at nå himlen på menneskelig visdom og magt. Så Herren så ned på, hvad mennesker havde bygget, og gjorde det samme, som han gjorde med det første tårn i Babel – Han spredte sprogene, så der nu er tusindvis af forskellige sprog eller trosretninger.
Vi ser også her, at enhedens store magt/kraft kan bruges til ondskab, når motiverne til at bygge er egoistiske ambitioner. Fordi henvisningen i Åb. 17 er en "skøgernes moder", er der åbenbart afkom af "en hemmelighed, Babylon". Hvis denne anvendelse er korrekt, så er ondskabens enhed den dybe arrogance, at vi kan nå himlen, eller riget, ved vores egen styrke og visdom, som virkelig er motiveret af at søge at skabe et navn for os selv, ikke at forherlige Herrens navn.
Helt sikkert kan kirkens historie fremstå som et langt spor af ufærdige Babels tårne – projekt efter projekt, som ambitiøse mennesker troede ville samle folk og holde dem sammen, så de ikke ville blive spredt ud over hele jorden. Projekter kan kun holde folk sammen så længe, der er Kristus og det er kun ham der virkelig kan forene mennesker. Så længe vi fortsætter med at bygge på projekter, selv gode som missioner, vil folk altid ende med at blive spredt i stedet for forenet.
På grund af antikrists lære, der kommer på en platform af én verdens religion eller én verdens regering, ønsker mange kristne ikke at have noget at gøre med nogen bevægelse, der søger at forene kirker. Dette kan være en sund beslutning på mange måder, men det kan også få os til at savne at være en del af den sande kirke, som Skriften også afslører vil være i enhed, når Herren vender tilbage. De, der er styret af frygt, snarere end tro, vil uundgåeligt blive bedraget. Svaret er at skelne og give os selv til at være en del af den sande kirke. Han kommer tilbage efter en brud, ikke et harem. Derfor er det virkelige spørgsmål at bestemme motivet for enheden. Selvisk ambition er ikke svær at gennemskue.
Herren sagde, at han ville bygge sin kirke, og den sande kirke bygges af Herren på et fundament, som er ham. Dog bruger Han mennesker, der udgør hans legeme, til at udføre gerningen. Han bruger mennesker til at lede, såsom apostle- og ældsteråd, som han brugte i det første århundrede. Han bruger også til tider enkeltpersoner, som han gjorde Stephen, Philip og mange andre gennem historien til at frigive vækkelse, åndelige gennembrud og fremskridt. Det virkelige spørgsmål er, om noget bliver gjort af Herrens Ånd eller mennesker. Dette er det oprindelige grundlag for sand tro, som blev demonstreret af Abraham som anført i Hebræerne 11:8-10:
8. I tro adlød Abraham kaldet til at gå til et land, som han skulle få i eje; og
han drog ud, skønt han ikke vidste hvor han kom hen.
9. I tro bosatte han sig i det forjættede land som i et fremmed land og
boede
i telte med Isak og Jakob, medarvingerne til den samme forjættelse;
10. thi han ventede på staden med de faste grundvolde, hvis bygmester og skaber er Gud.
Ligesom Abraham må de, der er på troens sande ophold, ofte forlade alt, hvad de kendte til, ligesom han selv måtte forlade Babylon. Så vil der normalt være en periode, hvor du ikke rigtig ved, hvor du er på vej hen, men du vil vide, hvad du leder efter – det, der i sandhed bliver bygget af Gud, ikke mennesker. Der må også være et tidspunkt, hvor vi finder det land, vi er kaldet til, og slår os ned i det. Troens sande søgen vil i sidste ende ende med at nå målet – selvom vi måske ikke selv færdiggør bygningen, kan vi gøre krav på den og bemægtige os den til fremtidige generationer.
Herren bygger også sin kirke af "levende stene", ikke fysiske sten. Det betyder ikke, at Herren ikke bruger fysiske bygninger, men når hovedfokus er at bygge bygninger i stedet for mennesker, så er vi gået fra det, som Gud bygger. Af denne grund er mange af de organisationer, som vi kalder kirker, i bedste fald bare bunker af levende sten, som ikke er blevet bygget sammen til en bolig for Gud.
Hvis vores identitet ikke er mere med vores kirke end med nogen anden gruppe eller organisation, inklusive vores naturlige familier, så er vi endnu ikke blevet bygget sammen på den måde, vi er kaldet til. Det er dog et hjertefællesskab, der ikke er af tvang, men af dem, der lever for Kongen, og dagligt søger at gøre hans vilje.
Det er sandt, at en falsk kirke er blevet bygget eller er ved at blive bygget, men måden til ikke at blive forført til den er at være en del af den sande kirke, hvis arkitekt og bygmester er Gud. Mere end blot at være en del af det, Gud gør, en grundlæggende kilde til sand tro, er stræben efter at være en del af det, Gud bygger. I sandhed er den vigtigste ting, som Gud gør på jorden, er at bygge hans kirke. Hvis vi ikke er afgørende involveret i dette, mangler vi et meget grundlæggende element i den sande tro. Sand tro er mere end blot at have den nøjagtige lære – det er at blive i Herren og være lydig mod ham i alle ting. Dette ophæver ikke vores hengivenhed til sund bibelsk sandhed, men sand tro er en handling. Sand tro er ikke stillestående, men bevægelsesenergi, levende og altid i jagten efter Gud og hans formål.
Som jeg sagde i begyndelsen af dette studie hvis vi ikke skal blive bedraget i disse tider, skal vi bruge meget mere tid på at søge at forstå, hvad Kristus gør, end hvad antikrist gør. Ligeledes mener jeg, at vi burde bruge meget mere tid på at studere sand kristendom frem for forfalskninger og den sande kirkes natur, end det som ikke er. Hvis du ikke ønsker at bukke under for fristelserne fra Kundskabens Træ, så begynd at spise af Livets Træ. Men vi har brug for at vide, hvor og hvad Kundskabens Træ er, så vi ikke spiser af det, og vi er nødt til at forstå djævelens planer.
Ugens Ord 24
OP