Indhold

Ugen's Ord 2005
4 Dødens frihed.
af Rick Joyner

I de sidste to uger har vi talt om, hvordan Jordanfloden, som repræsenterer døden, løb over alle sine bredder hele høsttiden. Vi talte også om, hvordan vi bliver nødt til at lære at håndtere megen død i vores tid, men at blive ved med at fungere og forfølge vores formål.

Israel var nødt til at krydse Jordanfloden for at komme ind i deres forjættede land, hvilket taler om, hvordan vi skal gå ind i dåben til korsets død, før vi kan opnå løfterne. Det er hvor kirken nu er kommet. Vi er ved en korsvej. Hvis vi vil gå ind i den sande dåb, det korsfæstede liv, hvilket betyder, at vi hver dag lever for ham og ikke kun os selv, vil vi begynde at eje alle Guds løfter for hans folk.

Vi skal også huske på, at døden er den største befrielse, vi nogensinde kan kende. Djævelen bruger frygt til at binde, ligesom Herren bruger tro på sandheden til at sætte mennesker fri. Hvad frygter en død mand? Hvis vi er døde for denne verden, er der intet, verden kan gøre ved os. Det er umuligt for en død mand at have frygt for fiasko, frygt for afvisning eller endda frygt for mørke. I den grad, at enhver frygt stadig har sit greb om os, er det i den grad, at vi har undladt at gå til korset. Korset vil befri os fra al frygt!

En død mand vil ikke begære, begære, føle vrede, søge hævn eller endda føle sig ensom. Der er ingen større frihed end den, der kommer af at dø fra denne verden for at være i live i Kristus. Dette er hvad Israel lærte fra deres første dåb – overgangen af Det Røde Hav, som vi læser i 1 Korintherbrev 10:1-2:

For jeg ønsker ikke, at I skal være uvidende, brødre, at vore fædre var alle under skyen
og alle gik gennem havet; og alle blev døbt til Moses i skyen og i havet..."

Da Israel gik ind i denne dåb i Det Røde Hav, resulterede det i ødelæggelsen af fjenderne, som havde holdt dem i trældom så længe. Farao og hans hær var et bibelsk forbillede for Satan og hans horder, der søgte at holde Guds folk i trældom. Vi ser, at dåben er det eneste sted, hvor de ikke kan følge os, hvilket vil resultere i deres ødelæggelse. Da Israel gik ind i den dåb, skulle de aldrig se disse fjender igen. Mange af de ting, der har bundet os så længe, vil ligeledes blive ødelagt, når vi går ind i den sande dåb – det korsfæstede liv.

Repræsenterer Jordanfloden en anden dåb? Det gør den på en måde. Ligesom 5 Mosebog betyder "en anden lov", og 5 Mosebog var resultatet af, at Moses gennemgik alt, hvad der krævedes af Israel, før de gik over og indtog deres forjættede land, er der en dåb, som vi skal igennem, når vi først begynder at følge Herre. En anden forpligtelse er normalt påkrævet, før vi træder ind i vores forjættede land, fordi mange driver væk fra deres forpligtelse til det korsfæstede liv i løbet af deres år i ørkenen. At vi bliver trukket tilbage til korset i disse tider er et tegn på, at vi er ved at krydse over og begynde at eje alt det, vi er blevet kaldet til at gøre.

Der er en dåb, når vi forlader Ægypten, og en dåb, når vi går ind i det forjættede land. Dette er et budskab om, at korset både er begyndelsen og enden på vores rejse. Korset sætter os fri fra verden (Ægypten) og er døren til at gå ind i vores arv i Kristus.

De kloge er for evigt opmærksomme på, at korset er alt. Korset repræsenterer dog ikke bare døden, men døren til opstandelseslivet, som er repræsenteret af det forjættede land. Det vil vi komme meget mere ind på i de kommende undersøgelser. Lad os nu blive mindet om og huske på, i hvilken grad vi er døde for denne verden, er i hvilken grad vi er frie til virkelig at leve. Det er meningen med at dø fra denne verden og fra os selv – så vi kan vandre i opstandelseslivet og give sandt liv til andre.

Ugens Ord 5
OP