Indhold

Ugen's Ord 2005
35 Landets frugt, del 11
af Rick Joyner

Når vi begynder vores studium af de individuelle kendetegn ved Åndens frugt, der er opført i Galaterne 5:22-23, skal vi huske, at det er præcis, hvad de er – individuelle kendetegn for "Åndens frugt", ental, ikke frugter, flertal. Hvis vi har én frugt, skal vi have dem alle. Hvis vi mister én frugt, mister vi dem alle. De er uadskillelige.

Dette er ikke et spørgsmål om at være alt for teknisk. Det er vigtigt, at vi forstår den enhed af forskellighed, som er Åndens natur. Hvis vi har Ånden, bør vi have alle hans egenskaber eller "Åndens frugt" samlet i vores liv. Alligevel vil vi studere disse kendetegn separat, mens vi også søger at forstå, hvordan de hænger sammen og opbygger hinanden. Når vi ser på det første kendetegn på listen, "kærlighed", er det forståeligt, at der næsten er blevet skrevet et uendeligt antal bøger om dette emne. Vi vil bestemt lære om Guds kærlighed i evigheden, og selv dette vil ikke vare længe nok! Selvom vi kun kan lave en meget overfladisk undersøgelse af dette store emne i dette format, må vi starte med Guds uudgrundelige kærlighed, fordi det er her al sand kærlighed begynder.

Den ultimative demonstration af Guds kærlighed er korset. Igen, hele skabningen undrer sig over korset, og også vi vil helt sikkert undre os over det for evigt. Som vi ser i Åbenbaringens bog, på grund af hans demonstration af kærlighed på korset, at den ultimative titel på Guds Søn altid vil være "Lammet". Hvem kan virkelig se korset og ikke blive overvældet af Guds kærlighed? At Gud ville give sin egen Søn, og at Sønnen ville forlade al sin herlighed i himlen for at blive et menneske, der udholdt alt, hvad han gjorde for vores forløsning og frelse, vil for evigt være den største demonstration af Guds kærlighed og karakter.

På grund af det, han gjorde, hvem kunne virkelig se ham og ikke elske ham? Det er grunden til, at den store apostel Paulus, efter mange år med noget af største tids missionærtjeneste, erkendte, at hemmeligheden bag succes simpelthen var at prædike korset. Der vil aldrig være noget, der beskriver Gud mere end korset, fordi budskabet er kærlighed. Der er intet så overbevisende, så overvældende i dets bredde og dybde, eller så hinsides noget, som blot menesket nogensinde kunne have udtænkt.

Selv Napoleon, da han læste Johannesevangeliet, bemærkede, at hvis Jesus ikke var Guds søn, så var den, der skrev evangeliet, fordi han kendte mennesker, og ingen meneske kunne nogensinde have fundet på en sådan historie! Om noget er evangelieets historie utrolig, fordi den er så meget højere end noget mennesket kan forstå, og vi kan kun se det "uklart gennem glas" i dette liv. Men at se og tro er det er det højeste formål, som vi kan opnå i dette liv.

Det er ved at begynde at forstå denne Guds kærlighed åbenbaring af korset, der vil have en så dyb indvirkning på ethvert liv, hvilket får en til at starte livet forfra, blive født på ny. Livet i korsets lys er radikalt anderledes end noget andet liv, vi kunne leve på denne jord. På grund af det ændrer alt sig. Når vi i sandhed ser korset og offeret, som han gjorde for os, kan vi ikke undgå at elske ham og stræbe efter et lignende liv i offer, og ønsker at gøre alt for ham og for evangeliets skyld, der vidner om denne store kærlighed.

Til virkelig at begynde og se korset, den mest uselviske handling fra den største Væsens side, Skaberen selv, kan ikke lade være med at begynde at optrævle selviskheden i den faldne menneskelige natur. Jo tydeligere vi ser korset og Guds kærlighed, jo mere opofrende vil vi være i vores eget liv. Det sande kristne liv er et liv i offer, et liv på korset. Dette gjorde Herren selv klart i Matthæus 16:24-25:

Da sagde Jesus til sine disciple: "Hvis nogen vil følge efter mig, skal han fornægte sig selv og tage sit kors op og følge mig.
"For den, der vil redde sit liv, skal miste det, men den, der mister sit liv for min skyld, skal finde det.

Ægte kærlighed er det modsatte af selvviskhed. Det er at fokusere på andres interesser mere end os selv. Ægte kærlighed er først og fremmest fokuseret på Guds interesser. Kun ved at leve for og i Guds kærlighed kan vi gøre det, som virkelig er i nogens bedste interesse, inklusive os selv.

At elske Gud er det første og vigtigste bud, som vi skal bestræbe os på altid at holde først. Hvis vi elsker nogen eller noget mere end Gud, så har vi gjort dem eller det til et afgud. Hvis vi ikke elsker Herren mere, end vi elsker nogen anden, vil vi ikke elske nogen anden på den måde, vi burde. Husk: "det vigtigste er at holde det vigtigste det vigtigste," og at elske Gud er det vigtigste, som vi blev skabt til. Det er vores højeste opnåelse, og kærligheden til Gud er vores mest værdifulde ejendom. "Vi elsker, fordi han elskede os først" (1 Joh 4:19). Hvordan kan vi nogensinde se ham og ikke elske ham? Der er virkelig intet væsen i universet, der er mere elskeligt end Gud. Jo mere vi lærer ham at kende, jo mere vil vi elske ham. Som vi bliver fortalt i 1 Joh 4:16:

"Og vi har lært at kende og har troet den kærlighed, som Gud har til os. Gud er kærlighed, og den, der bliver i kærligheden, bliver i Gud, og Gud bliver i ham."

Hvis vi virkelig lærer Gud bedre at kende, vil vi elske mere. Vi vil elske ham mere, og vi vil også elske andre mere, som vi også er sikret i 1 Joh 4:20-21:

"Hvis nogen siger: 'Jeg elsker Gud' og hader sin bror, er han en løgner; thi den, som ikke elsker sin Broder, som han har set, kan ikke elske Gud, hvem han har ikke set. Og dette bud har vi fra ham, at den, der elsker Gud, skal også elske sin broder."

Der er forskellige former for kærlighed og forskellige grader af kærlighed. Uden tvivl bør kærlighed være en primær stræben for enhver kristen, ligesom vi får at vide i kapitlet, som mange mener er det største i Bibelen, 1 Korintherbrev 13, Paulus' store tale til at beskrive, hvad kærlighed er. Det er måske ikke muligt at gøre dette bedre end den store apostel, og det ville bare ikke være passende at studere kærligheden uden at overveje det. Derfor citerer jeg det nedenfor for nemheds skyld. I næste uge vil vi lave en vers for vers analyse af denne store formaning.

1. Talte jeg end med menneskers og engles tunger, men ikke havde kærlighed, da var jeg et rungende malm eller en klingende bjælde.
2. Og havde jeg end profetisk gave og kendte alle hemmeligheder og sad inde med al kundskab, og havde jeg al tro,
så jeg kunne flytte bjerge, men ikke havde kærlighed, da var jeg intet.
3. Og uddelte jeg end alt, hvad jeg ejer, til de fattige og gav mit legeme hen til at brændes,
men ikke havde kærlighed, da gavnede det mig intet.
4. Kærligheden er langmodig, kærligheden er mild; den misunder ikke; kærligheden praler ikke, opblæses ikke,
5. gør intet usømmeligt, søger ikke sit eget, lader sig ikke ophidse, bærer ikke nag,
6. glæder sig ikke over uretten, men glæder sig over sandheden;
7. den tåler alt, tror alt, håber alt, udholder alt.
8. Kærligheden ophører aldrig; men hvad enten det er profetiske gaver, de skal engang forsvinde,
eller tungetale, den skal forstumme, eller kundskab, den skal forsvinde;
9. thi stykkevis erkender vi, og stykkevis profeterer vi,
10. men når det fuldkomne kommer, skal det stykkevise forsvinde.
11. Så længe jeg var barn, talte jeg som et barn, tænkte jeg som et barn,
dømte jeg som et barn; efter at jeg er blevet mand, har jeg aflagt det barnagtige.
12. Nu ser vi jo i et spejl, i en gåde, men da skal vi se ansigt til ansigt;
nu kender jeg stykkevis, men da skal jeg kende fuldt ud, ligesom jeg jo selv er kendt fuldt ud.
13. Så bliver da tro, håb, kærlighed, disse tre; men størst af dem er kærligheden.

Ugens Ord 36
OP