Indhold
Ugen's Ord 2004
43 Herske over Rigdommene
af Rick Joyner
I de sidste tre uger har vi talt om et af vor tids mere populære skriftsteder, Ordsprogene 13:22, "...synderens rigdom er gemt til de retfærdige." Dette er et sandt løfte, som bekræftes af mange andre bibelske profetier. Det vil ske for dem, der er forberedt på det, og bør være en del af vores forberedelse til disse tider.
I Ordsprogene 8:18 siger visdom personificeret: "Rigdom og ære er hos mig, varig rigdom og retfærdighed." Det fremgår tydeligt af skrifterne, at jagten på visdom, ikke rigdom, er vejen til sand, varig rigdom. Det er også klart, at rigdom modtaget før visdom er en forbandelse, ikke en velsignelse.
Et godt eksempel på dette er fra rapporterne om, hvordan at vinde i lotteriet ændrede livet for dem, der vandt. Det ser ud til, at de fleste ikke kun mister deres gevinster efter en kort periode, men de ender i endnu værre fattigdom end før, idet de bliver bitre, uden venner og uden de job, de plejede at have. Der kan være nogle, der har det bedre på grund af at vinde i lotteriet, men jeg har endnu ikke hørt en historie om en enkelt lotterivinder, hvis liv er bedre stillet blot fem år efter deres "store formue."
For disse ser det ud til, at Ordsprogene 23:4-5 er særligt passende: "4 Slid dig ikke op for at vinde dig Rigdom, brug ej din Forstand dertil! 5 Skal dit Blik flyve efter den uden at finde den? Visselig gør den sig Vinger som Ørnen, der flyver mod Himlen.." Som Ordsprogene 28:22 bekræfter: "En mand med et ondt øje skynder sig efter rigdom og ved ikke, at nød vil komme over ham." Apostlen Paulus giver de mest gribende formaninger om dette i:
1 Timoteus 6:3-10.
3. Hvis nogen fører fremmed lære og ikke holder sig til vor Herres Jesu Kristi sunde ord og den lære, som sigter på gudsfrygt.
1Tim. 1:3,10. Gal. 1:6f. 2Tim. 1:13, 4:3. Tit. 1:1.
4. Så er han opblæst, skønt han intet forstår, men er syg efter ordstrid og mundhuggeri. Deraf kommer misundelse, kiv, smædeord, ondsindet mistanke
1Tim. 1:7, 3:6. 1Kor. 8:2. 2Tim. 2:14.
5. og idelige rivninger mellem mennesker, der har et fordærvet sind og har sat sandheden til, når de mener, at gudsfrygt er en kilde til vinding.
1Kor. 11:16. 2Tim. 3:8. Tit. 1:14,11. 2Pet. 2:3. SANDHED 2Tim. 2:15.
6. Ja, gudsfrygt er virkelig en stor vinding — sammen med nøjsomhed.
1Tim. 4:8. Ordsp. 15:15-16. Fil. 4:11. Hebr. 13:5.
7. Thi vi har ikke bragt noget med ind i verden og kan heller ikke bringe noget ud fra den.
Job 1:21. Sl. 49:18. Præd. 5:14. Luk. 12:15,20.
8. Når vi har føde og klæder, skal vi lade os nøje med det
1Mos. 28:20. Ordsp. 30:8. Matt. 6:25.
9. Men de, som vil være rige, falder i fristelser og snarer og mange uforstandige og skadelige begæringer, som styrter mennesker i undergang og fortabelse;
Ordsp. 23:4, 28:20. Matt. 6:19, 13:22. Luk. 12:15. Jak. 5:1. FRISTELSE Hebr. 2:18.
10. thi kærlighed til penge er en rod til alt ondt; drevet af den er nogle faret vild fra troen og har voldt sig selv megen bitter smerte.
2Mos. 23:8. 1Sam. 8:3. Ordsp. 1:19. Matt. 26:14f.
Joh. 12:6. Ap. g. 5:1 ff. 1Tim. 1:19.
Men som Ordsprogene 8:18, der tidligere blev citeret, siger, er der en vedvarende rigdom, der kommer fra jagten på visdom. Ordsprogene 15:6 erklærer også: "Meget rigdom er i de retfærdiges hus." Det ser ud til, at vi har et paradoks her, men der er virkelig ingen konflikt i Skriftens lære om rigdom. Nøglen ser ud til at være, at de, der forfølger rigdom, sandsynligvis ikke vil beholde den længe efter, at de har opnået den, og vil også samle problemer med den. Men dem, der stræber efter visdom og retfærdighed, kan betros rigdom, og det vil være en velsignelse for dem.
Ordsprogene 13:11 siger: "Rigdom opnået ved bedrageri svinder ind, men den, der samler ved arbejde, øger den." Som Ordsprogene 12:27 bekræfter, "... et menneskes dyrebare eje er flid." Alle ønsker rigdom, men få er villige til at betale prisen for en rigdom, der vil bestå. Flid eller hårdt, konsekvent arbejde vil resultere i den visdom, der giver "vedvarende rigdom". Sådan er "de retfærdige" eller dem, der gør det rigtigt, så man kan stole på dem med rigdom. Rigdom opnået på den rigtige måde vil være en tjener. Opnået på den forkerte måde vil det være vores mester, og en meget hård, ustabil en oven i købet.
Herren sagde engang til mig, at penge var vores mindst værdifulde ressource. Det er en ressource og har værdi, men det bør aldrig være vores livs jagt. Vi har brug for at vide, hvordan vi forvalter vores penge, så vi kan have tillid til de større rigdomme, såsom Helligåndens salvelse. Hvilken jordisk værdi kunne der eventuelt tillægges gaven helbredelse eller profeti?
Herren selv så ud til at gå rundt uden penge på lommen. Da han fik nogle penge, gav han dem til Judas, som Jesus og de andre disciple vidste var en tyv. Det ser næsten ud til, at Herren prøvede sine fremtidige ledere. Herren Jesus havde himlens ressourcer til sin rådighed. Hvis han havde brug for at brødføde en skare på fem tusinde, ville han bare mangfoldiggøre den lille smule brød og fisk, de havde, og det ville være mere end nok (se Matt 14:16-21). Hvad ville du helst have – pengene til at købe mad for fem tusinde, eller muligheden for at få adgang til himlens forrådshus, som Herren gjorde?
Vi må aldrig glemme, at Herren ikke kun kom for vores forsoning, men han kom også for at lære os, hvordan vi skal leve. Det ultimative kald for enhver kristen er at være som ham og gøre de gerninger, som han gjorde. Vi er også kaldet til at leve liv, der ligeledes kan få adgang til himlens forrådshus.
Betyder det, at vi alle skal sige vores job op og fortsætte med at prædike, som han gjorde? Ikke medmindre du vil sulte! Indtil det tidspunkt, hvor han modtog sit befaling fra Faderen, arbejdede han ligesom alle andre. Sådan kan vi også leve, når vi bliver beordret til det.
Alligevel havde Jesus kun en kort tid på jorden til at gøre og undervise i rigets veje. Hans apostle havde meget længere tid. Apostlen Paulus gik som Jesus det meste af tiden og fik så af og til et arbejde med at lave telte. Det virker som et stort spild af tid for en med Paulus' salvelse. Da jeg spurgte Herren om dette, fik jeg at vide, at Paulus ikke kunne have været betroet hans store autoritet og erfaringer, hvis han ikke havde været villig til at arbejde og være solidt fortøjet til det praktiske.
De tolv levede også som Herren meget af tiden. Men der var også tidspunkter, hvor de havde stor naturrigdom, som de skulle forvalte, såsom når de troende bragte alle deres ejendele og lagde dem for deres fødder (se Ap.g. 4:32-35). Det gjorde de åbenbart ikke perfekt, da de så ud til at have glemt nogle af enkerne og måtte indstifte en helt ny tjeneste i kirken, der udpegede diakoner til at forvalte dette.
Min pointe er, at der er årstider for alle ting. I de første fem år af min tjeneste levede jeg også "af tro". Jeg tog ikke løn, ville ikke engang tage imod offergaver for mig selv og besluttede mig for ikke at fortælle nogen om mine behov undtagen Herren. Jeg levede fra mirakel til mirakel og så dem næsten dagligt. Så fik jeg besked på at få et arbejde for at dække mine behov. Det forstod jeg ikke, før jeg fik vist den tjeneste, som jeg skulle opbygge. Jeg havde brug for at lære nogle meget praktiske ting om økonomi og ledelse, som jeg stadig lærer. Nu er mit liv en kombination af praktisk, hårdt arbejde og stadig større økonomiske mirakler. Jeg fik vist, at jeg på denne måde ville være i kontakt med både himlen og jorden, så jeg kunne være med til at bygge en bro mellem de to.
Jeg spurgte engang en mand, hvad han gjorde, og han svarede ret hovmodigt, at han "levede i tro og stolede på, at Herren ville opfylde hans behov." Jeg spurgte så hans kone, hvad hun gjorde, og hun svarede: "Jeg arbejder for at min mand kan leve i tro!"
Vores bjerg refugium ser ud til at tiltrække en kontinuerlig strøm af mennesker, der er narret til at tro, at de lever i tro, mens de faktisk kun lever af velgørenhed fra mennesker, der har medfølelse med deres familier. 1 Timoteus 5:8 er et skriftsted, som de tilsyneladende aldrig har læst, men vi vil bestemt påpege det for dem: "Men hvis nogen ikke sørger for sine egne, og især for deres husstand, har han fornægtet troen , og er værre end en vantro." Hvis disse virkelig havde den adgang til himlen, som de hævder, ville de ikke være en konstant byrde for andre, men ville sørge for andre på den måde, som Herren gjorde.
I Matthæusevangeliet 22:29 beklagede Herren sig over dem, der tog fejl, fordi de ikke forstod skrifterne eller Guds kraft. Det ser ud til, at en af kristendommens store tragedier er, at de, der kender skrifterne bedst, ikke forstår Guds kraft, og de, der måske ved noget om hans magt, kender ikke skriften godt. Vores mål bør være at kende, forstå og leve efter begge dele. Først da vil vi holde op med at blive ved med at begå de samme fejl, som normalt gentages af hver ny åndelig generation.
Det er ikke et spørgsmål om disciplin eller tro, men tro med disciplin. Hvis vi ville vie os til at søge karakter mere end rigdom, kunne vi betros mere rigdom. Ligesom djævelen forsøgte at friste Jesus, vil han give dig verden, hvis du vil bøje dig ned og tilbede ham eller gøre tingene på hans måde. Derfor kan det at søge rigdom for rigdommens skyld være en af de største fælder af alle, men lad os søge rigets sande rigdomme, mens vi ikke foragter noget, som Herren betror os.
Ugens Ord 44
OP