Indhold
Ugen's Ord 2004
20 Syndens Menneske
af Rick Joyner
I sidste uge begyndte vi at studere den, som Skriften omtaler som "syndens menneske" eller "antikristen", som er profeteret om at komme og dominere verden for en tid. "Syndens menneske" er personificeringen af menneskets synd. Det er grunden til, at Åbenbaringsbogen, der blev givet som "Jesu Kristi åbenbaring" (Åbenbaringen 1:1) , indeholder så meget om antikrist. Det er ved at se dette syndens menneske, resultatet af menneskets synd, at vi kan se, hvor desperat mennesket har brug for Kristus, og hvor langt vi vil gå uden ham.
Umiddelbart efter faldet i haven profeterede Herren skæbnen for slangens sæd og kvindens sæd (se 1 Mosebog 3:15). Som vi bliver fortalt i Åbenbaringsbogen 12:9, er "den gamle slange" Djævelen. Slangens frø er djævelens natur, som blev sået i mennesket ved syndefaldet. En profeti blev givet til kvinden om, at hun ville være i fjendskab med slangen og hendes sæd vil knuse hans hoved, men han ville hugge den i hælen . Dette var en profeti om Kristus, som ville blive født gennem en kvinde, og som en mand ødelægge djævelens gerninger. Med de første to sønner af Eva kan vi skelne arten af disse to frø. I Skriften finder vi historien om udviklingen og modenheden af disse to frø i mennesket, og konflikten mellem dem gennem historien.
Forbandelsen over slangen var, at han ville kravle på sin mave og spise støvet. Dette taler om, hvordan slangens frø ville blive bundet til jorden, tilpasset jordens kontur. Fordi mennesket blev skabt af støvet, og det er det, slangen ville spise, det taler om, hvordan djævelen ville nære sig af menneskets jordiske eller kødelige natur. Dette er grunden til, at djævelen er så opsat på at så det kødelige i mennesket – han lever af det.
En af de mest grundlæggende forskelle mellem de to frø kan ses i de offergaver, som Kain og Abel bragte til Herren. På grund af menneskets synd blev jorden forbandet, så han kun kunne frembringe frugt af den ved "hans ansigts sved" (se 1 Mos. 3:19). Derfor, da Kain bragte et kornoffer til Herren, bragte han det, som var frembragt af hans egne gerninger. I modsætning til dette bragte Abel et blodoffer, som var en profeti om, at mennesket kun kunne blive acceptere af Gud gennem Jesu blodoffer.
Det var karakteren af disse ofre, der bragte fjendskabet mellem Kain og Abel. Ligeledes vil det altid være korset, der er fjendskabet mellem de to frø. Dette er stadig den primære årsag til forfølgelsen af kristne, og det vil være til det sidste. De, der er af Kains afkom, vil blive rasende på dem, der hævder, at den eneste måde, vi kan være acceptable for Gud, er gennem Jesu offer på korset, og at vores egne gerninger aldrig vil gøre os antagelige for Gud.
Grundlæggende for Åndens sande gerninger er viden om, at vi ikke arbejder for at opnå Guds godkendelse, men vi udfører hans gerning fra en position, hvor vi har hans godkendelse gennem korset. Derfor er alt, hvad vi gør, fra en position, hvor vi bliver i ham, og gerningerne er ham, der virker gennem os. Derfor bør Åndens sande gerninger pege på Kristus Jesus, ikke os.
Fordi Kain var "en jorddyrker" (1 Mos. 4:2) taler det om, at han er "jordisk sindet". Dette er naturen af alle, der primært kontrolleres (da vi alle er født med denne natur) af slangens frø. Grundlæggende er syndens menneske en personificering af den natur, der er i os alle. Det er derfor, vi skal blive født på ny af den himmelske sæd.
Når vi bliver født på ny af det himmelske frø, begynder der en kamp mellem disse to frø eller to naturer i os. Bibelen er en optegnelse over kampen mellem disse to frø i menneskeheden, og ved at studere denne kamp kan vi bedre forstå mange af de kampe, der vil foregå i vores eget hjerte.
Vi kan ikke lide denne kamp eller ønsker den, men det er denne kamp mellem de to naturer i vores hjerter, der faktisk styrker og former vores karakterer, så vi bærer den himmelske natur og kald. Så vil vi være i stand til at tjene dem, der stadig er fanget i menneskets jordiske, kødelige natur. Af denne grund får vi at vide i:
Rom. 12:1-2.
Jeg opfordrer jer derfor, brødre, ved Guds barmhjertighed, at fremsætte jeres legemer som et levende og helligt offer,
som er velbehageligt for Gud, hvilket er jeres åndelige tilbedelsestjeneste.
Og bliv ikke ligedannet med denne verden, men bliv forvandlet ved fornyelse af dit sind,
så du kan prøve, hvad Guds vilje er, det som er godt og antageligt og fuldkomment.
Det græske ord, der er oversat med "forvandlet" i denne tekst, er metamorphoo, hvorfra vi henter vores engelske ord "forvandling". Dette er den proces, som en larve gennemgår for at blive en sommerfugl. Da en larve er en "orm", er den bundet til jorden. På grund af denne ændring får den så smukke vinger, der sætter den i stand til at svæve over jorden. Dette er ligeledes, hvad der sker i enhver kristens normale udvikling. Vi går fra at være jordisk sindede, tilpasset verdens veje, til at være i stand til at svæve i det himmelske rige over jorden. Vores ultimative kald er at sidde sammen med Kristus i de himmelske steder, som vi læser i:
Efeserne 2:1-8.
1. Også mig har Han gjort levende, jeg som var død i mine overtrædelser og synder,
Ef. v:5. Luk. 15:24,32.Joh. 5:25. Kol. 2:13. FRELSE (Ef. 2:1-9), 5:14. SYND 1 Tim. 5:22.
2. som jeg før vandrede i, da jeg fulgte denne verdens fremgangsmåde/vej og indrettede mig efter tidsånden og fulgte lydig [Satan] fyrsten over luftens rige og jeg var lydig og under kontrol af den dæmoniske ånd, som stadig er virksom i ulydighedens børn. [de ligegyldige, de oprørske, og de vantro, som går op imod Gud's formål].
Ef. v:3, 5:6, 6:12. Joh. 12:31. DJÆVLEN Ef. 4:27. OND ÅND Jak. 2:19.
UGUDELIGE (Ef. 2:2-3), Fil: 3:18. SATAN KALDES Ef:6:12. VANTRO Kol. 3:6.
3. Dem havde jeg også før min omgang med, da jeg fulgte mit køds lyst [som er min adfærd styret af den korrupte og sensuelle syndige natur] og tilfredsstilte kødets og tankernes begær [indskydelse; pludselig lyst/begær], og var af natur, under [ Guds ] vrede og arving til [ Han's] harme, ligesom resten af menneskeslægten.
Joh. 3:6. Rom. 1:18. Kol. 3:6. Titus 3:3. KØDET Kol. 2:11-13.
4. Men Gud, som er så rig på barmhjertighed, har på grund af den store [vidunderlige og intense] kærlighed, som Han elsker mig med,
Rom. 5:8, 10:12. 1 Pet. 1:3. GUD'S KÆRLIGHED Ef. 3:19.
5. jeg som var død på grund af min synd og overtrædelser [egen ufuldkommenhed, mangler og fejl], har Han gjort levende i fællesskab, og i forening med Kristus, [Han gav os selve Kristi liv, det samme nye liv ved hvilket Han levendegjorde Ham, Jesus Kristus], for det er af nåde [af Han's yndest og gunst/favør, som du ikke fortjener] at jeg er frelst [udfriet fra dom og gjort delagtig i Kristi frelse].
Luk. 15:24. John. 5:21. Ap.g. 15:11. Rom. 6:4-13, 8:10, 10:12. Kol. 2:1, 2:13. Titus 3:4. ÅNDELIG DØD Ef. 2:12,17.
6. Ja, Han oprejste mig sammen med Ham og har givet mig [fælles] plads med Ham og sat mig med Ham i den himmelske verden,(sfære) [i kraft af mit nye liv] i Kristus Jesus, (Messias, den Salvede).
Fil. 3:20. HIMMEL Ef. 3:15. ENDETIDEN (Ef. 2:6-7), 3:8-11.
7. Han gjorde dette tydeligt for at demonnstrere, at Han i de tider som er og kommer kunne vise mig sin umålelige [grænseløse] overstrømmende rigdom af Han's frie nåde [Han's ufortjent gunst/favør] ved Han's hjertes godhed mod mig, ved og i Kristus Jesus.
Ef. 1:7, 3:8. Rom. 2:4. NÅDE (Ef. 2:7-8), 3:2.
8. For af [fri/gratis] nåde [Gud's ufortjente gunst/favør] er jeg frelst ved tro [forløst fra dom og gjort delagtig i Kristi frelse] og denne frelse kommer ikke af mine egen gerninger, [ikke på grund af mine egne anstrengelser], men det er en Guds gave.
Ef. v:5. Ap.g. 15:11. Rom. 3:24-28, 6:23. Gal. 2:16. TRO Ef. 2:17.
Det siges, at den største kamp for en sommerfugl er at frigøre sig fra kokonen, hvor forvandlingen fandt sted. Men hvis det ikke var for denne store kamp, ville den ikke være stærk nok til at slå de enorme vinger. Dette er også et budskab til os. Herren ønsker ikke, at vores kampe skal være lette. Hvis de var for lette, ville vi ikke blive stærke nok til at gå i det, han har kaldt os til. Der er et princip åbenbaret gennem hele Skriften og historien – jo sværere dine prøvelser, jo mere betydningsfuld er dit kald. De, der nemt og hurtigt kommer ind i deres formål, har som regel ikke et meget væsentligt kald. Jo større vinger du er kaldet til at have, jo større skal kampen være for at du er stærk nok til at bruge dem.
Som vi bliver fortalt i 2 Korintherbrev 13:5: "Prøv jer selv for at se, om I er i troen; undersøg jer selv!…” En af de mest grundlæggende tests, som vi kan give os selv, er, om vi primært er optaget af tingene i denne nuværende verden eller med Kristi evige hensigter. Hvad tager det meste af vores opmærksomhed, det meste af vores tid og det meste af vores energi? Er vi bundet til jorden som larven, hvor vores veje er mere i overensstemmelse med verdens veje, eller har vi lært at flyve?
I de kommende uger vil vi fortsætte vores studie af syndens menneske, men vi vil også studere den nye skabning, som vil hæve sig over synden og mørket for at overvinde den.
Ugens Ord 21
OP