Indhold

Ugen's Ord 2003
50 Hvordan Menneskets Fire Formål Genoprettes I Os
af Rick Joyner

I sidste uge begyndte vi vores undersøgelse af de fire grundlæggende formål, som Gud skabte mennesket til. De er:

1 at have fællesskab med ham.
2 at dyrke haven.
3 at være frugtbar og formere sig.
4 at herske over jorden og alt, hvad der er på den.

Vi behandlede også, hvordan et hovedformål med kirken og kirkelivet er at hjælpe med at genoprette disse formål i de troendes liv. Tilbedelse hjælper os med at holde ilden brændende til at genoprette vores ultimative formål – at kende Herren og have fællesskab med Ham. De tjenester og gaver, der gives til kirken, er for at hjælpe med at genoprette de andre formål.

Enhver kristen har fået en tjeneste, et formål at opfylde i kirken. Dette er sagt ganske kortfattet i:

Efeserbrevet 4:11-16.
11. Og Han's gaver var [forskellige: Han udpegede selv] og Han udnævnte selv nogle som apostle
[specielle budbringere, repræsentanter], andre profeter [inspirerede af Gud og gør rede for Guds vilje],
og igen andre som evangelister [evangeliske prædikanterder spreder de gode nyheder om frelsen, rejsende missionærer],
nogle pastore [hyrder for Han's flok] og lærere [som udlægger af det profetiske budskab og underviser i, vejlede i, instruere i Guds Ord].
12. [Og Han gjorde dette] for at gøre de hellige [Guds folk] fuldt beredt til deres tjenestegerning, for at opbygge Kristi legeme, Kirken
13.indtil vi alle [kan blive udviklet, kommer ind i,] opnå enhed i troen og i forståelse af [fuld og nøjagtig] kundskab
om og kendskab til Guds Søn, vokse åndeligt til en moden troende,
[fuldkommen personlighed, som intet mindre er den standard, højden af Kristi egen fuldkommenhed]
til det mål af vækst, da vi kan rumme Kristi fylde, og fuldstændig findes i Ham
[Han's manifesteret åndelige fuldstændighed og udøve vores åndelige gaver i enhed],
14. så at vi ikke længere skal være umyndige, uforstandige [åndelige umodne] børn, som slynges [ligesom skibe på et stormfuldt hav] frem og tilbage mellem tilfældige vindstød af [skiftende] lære, og kastes frem og tilbage og drives hid og did af alle mulige lærdoms vinde, [være et bytte for] list og kløgt af skrupelløse menneskers taskenspillerkunst/kneb, listige bedrager
når de underfundigt lyver og forleder til vildfarelse og ligger på lur for at bedrage med at opfinde fejl [for personlig profit].
15. Men, snarere tale sandheden i kærlighed [altså i alle ting, både i vores tale og handle i sandhed, så vores liv udtrykker Han's sandhed] så vi kan vokse op i alle ting i Ham, som er Hovedet, Kristus selv (Messias, den Salvede).
16. Ham skyldes det, at hele legemet [kirken i alle dens forskellige dele så hver del fungerer korrekt] og vokser sin vækst, så det opbygges i [uselvisk] kærlighed, idet alle de enkelte led hjælper til at knytte og holde det hele sammen, efter den kraft, der er tilmålt hver enkelt del.

Så vi har alle en rolle at udføre i kirkens tjeneste og formål. Indtil kirken er genoprettet til sit oprindelige formål, vil genoprettelsen af dens lemmer til deres formål i bedste fald være forkrøblet. I øjeblikket er kirken generelt langt fra at være den dynamiske, magtfulde kraft til forsoning og genoprettelse, som den er kaldet til at være. Men mange nuværende og fremtidige ledere af kirken har fanget en vision om, hvad den skal være, og der er ved at tage fart for, at kirken kan genoprette sit formål.

Når kirken er blevet genoprettet til sit oprindelige formål, vil vi se individuelle troende blive genoprettet til deres egne individuelle formål i Herren. Så vil vi alle være de magtfulde kræfter til forsoning og genoprettelse, som vi er kaldet til at være.

Vi må også forstå, at de fleste faktisk vil finde det sted, hvor de fungerer i tjenesten, er stedet for deres erhverv, ikke kun i kirkens møder. Når dette sker, kan både vores plads i Kristi legeme og vores karriere blive langt mere frugtbar og tilfredsstillende end ellers muligt.

Hvis vi har vores prioriteter i den rigtige rækkefølge, vil vi ikke først tænke på os selv som en ingeniør, advokat eller læge, men vi vil først tænke på os selv i forhold til vores tjeneste, og vores erhverv er et sted, vi går i som vores tjeneste. På denne måde kan vores kontor, forretning eller endda vores sport blive vores have, som vi skal dyrke og bære frugt i.

Hvis vi ikke forfølger vores åndelige tjeneste og formål ud over nogen jordisk stilling eller profession, så tjener vi verden først, og ikke Herren. Dette er det første skridt til frafald. Som vi får at vide i Matthæus 6:33: "Men søg først Han's rige og Han's retfærdighed, så vil alt andet blive givet jer." Hvis vi forfølger noget før kongeriget, vil vi i det mindste blive distraheret fra vores ultimative formål. Vi skal altid, i alt, holde vores riges formål først.

Mange vil da blive kaldet til at udøve andre færdigheder eller gerninger som en del af riges formål, men disse skal altid bevares som et middel til et større formål. Hvis vores liv ikke først er baseret på riges formål, vil vi aldrig kende sand udførelse, fred eller tilfredshed i dette liv.

Bærer frugt. Fordi vi blev skabt til at være frugtbare og msngfoldiggøre os, er produktivitet afgørende i vores liv, hvis vi nogensinde skal blive tilfreds. Den eneste måde, vi virkelig kan bære frugt på, er at blive knyttet til Herren. Dette bringer os igen tilbage til vores primære formål – at kende Herren og have fællesskab med Ham. Hvis vi søger tættere indtil Herren, vil vi bære frugt.

Herren sagde i Johannesevangeliet 12:32: "Og jeg, hvis jeg bliver ophøjet fra jorden, vil drage alle mennesker til mig." Der er intet mere overbevisende eller attraktivt i universet end Guds søn. Derfor er der ikke noget mere attraktivt end den person, der virkelig kommer tættere på Ham og bliver som Ham. Når vi er blevet genoprettet i vores forhold til Ham og bliver i Ham, vil der være en tiltrækning i os, som gør os i stand til at lede andre til forløsning, forsoning og genoprettelse af deres formål. Det er på denne måde i tidens slutning, at nationerne kommer til kirkens lys.

At være produktiv er meget tilfredsstillende, men der er intet lig som at være frugtbar ved at bære Åndens frugt. Intet kan sammenlignes med opfyldelsen af at se en anden genoprettes i deres forhold til Gud, og derefter fortsætte med at bære frugt for Ham. Langt mere tilfredsstillende end at tjene penge for vores virksomhed ville være at se folk der, ændre sig og blive genoprettet. At bygge en virksomhed eller en institution kan aldrig være så tilfredsstillende som at bygge mennesker ind i Herrens tempel, som de er kaldet til at være, og se Ham tilfreds med arbejdet.

Herren ønsker ikke, at denne frugt spildes, men snarere regnes for dyrebar. Ligesom Herren gik med Adam i haven, er det vigtigste sted, hvor vi vil have fællesskab med Herren, på det sted, som Han har givet os til at dyrke og bære frugt.

Vores personlige domæne. Som sagt vil hver enkelt af os få vores egen have at dyrke, og det er også det åndelige domæne, som vi er kaldet til at bære frugt i og herske over. Efter vores kald til først at elske Gud og blive etableret i vores forhold til Ham, er det at kende vores have den næstvigtigste sag i vores liv.

Hvordan kender vi vores have, vores åndelige domæne, som vi har fået til at dyrke? Dette kan grundlæggende besvares ved at stille endnu et simpelt spørgsmål: Hvor er du nu? Ligesom Herren anbragte Adam i den have, Han havde givet ham til at dyrke, har Han ligeledes placeret os i vores have.

Hvor end du er lige nu, er haven, som du har fået til at dyrke, bære frugt i og herske over. Familien du er i, det job du er i, det nabolag du er i, selv fængslet du er i, hvis det er tilfældet, er de haver, som du er blevet kaldet til at dyrke med det formål at genoprette dem til Guds rige.

En vigtig pointe, som vi har diskuteret, er, at vi må forstå, at kun en lille procentdel af kirkens tjenester er givet til at fungere inden for gudstjensterne. Lad os se det i øjnene – hvis alle mennesker i kirken er udrustet i deres tjeneste og gaver, er der ikke nok møder og tid til, at de kan fungere inden for det, der i øjeblikket betragtes som "kirke".

Problemet er, at vi stadig har en forvrænget opfattelse af, hvad "kirke" er. Kirken er ikke kun møderne. Og møderne er ikke "kirke samlet," som nogle har ment. Kirken er en samling 24 timer i døgnet, 7 dage om ugen. Vi burde være i stand til at profetere eller fungere i en hvilken som helst af Åndens gaver og tjenester lige så let mandag morgen som søndag morgen.

For at gøre dette bliver de fleste af os nødt til at tage de religiøse pynt og begrænsninger fra disse gaver og ministerier. Vi behøver ikke sige "så siger Herren" for at profetere. Nogle af Herren Jesu mest kraftfulde og effektive profetier blev givet i, hvad der så ud til at være blot en samtale. Guds salvede ord vil udrette, hvad det skal, når det deles, og har ikke brug for den bombast, som mange af os tror, det gør for at være "Herrens ord."

Ligeledes kan nogle af de største, mest salvede læresætninger komme frem ved frokostbordet på arbejdet. Nogle af de mest begavede præster vil aldrig stå på en prædikestol, men de vil vogte deres medarbejdere, deres naboer, lille ligahold, Lion's Club, bridgeklub, countryklub, hærenhed, fængselsenhed, skib til søs...hvor som helst Gud har placeret os.

Multiplicer frugten. De, der er trofaste på ét niveau, vil få mere jord til at dyrke. De, der er trofaste til at varetage deres embede eller lager, kan så få en stilling med åndelig autoritet til at være hyrde for en by, og så endda en nation. Det er gyldige tjenester i kirken, som ikke nødvendigvis er for kirken, som kirken skal lære at anerkende og støtte.

Det er vigtigt at forstå den "have", som Herren har givet os at dyrke, men vi må også forstå, at Herren fremmer de trofaste, ikke kun dem, der "har en vision." Visioner er nødvendige, men at have en vision er den nemme del. Spørgsmålet er hvem der har troen, tålmodigheden, fokus og disciplin til at se visionen blive til virkelighed. Uanset om vi bliver anerkendt af kirken eller ej, skal vi kende den eller de haver, som Herren har givet os at dyrke, og være trofaste i den. Vi skal passe på den slags frø, der er plantet i vores have. Vi skal holde den luget, vandet, beskytte det mod luftens fugle osv.

Ugens Ord 51
OP