Indhold

Ugen's Ord 2003
15 Herrens Undervisning.
af Rick Joyner

I denne uge fortsætter vi vores studium med:

Ef. 6:4.
Og I fædre! I må ikke provokere jeres børn til det punkt af vrede/forbitrelse,
[med krav som er trivielle eller urimelige eller ydmygende eller misbrug; heller ikke med ligegyldighed over for nogen af dem],
men opdrag dem [nænsom, varsom, omsorgsfuldt] og forman og advarende i Herren.
5 Mos. 6:7. Sal. 78:4. Ordsp. 19:18, 22:6. Kol.3:21.

Det er bemærkelsesværdigt, at denne formaning er til fædre i stedet for mødre. Det er ikke altid tilfældet, men normalt er det fædrene der har streng disciplin. Mødre har en tendens til at være mere nærende og tilbøjelige til barmhjertighed. Fædre kan være mere tilbøjelige til at blive vrede, hvilket kan få dem til at føre disciplinen for langt. Disciplin, der ikke bæres langt nok, såvel som disciplin, der føres for langt, kan resultere i oprør hos vores børn, hvilket provokerer dem til vrede i stedet for lydighed fra hjertet.

Det er bemærkelsesværdigt, at apostlens instruktioner om, hvordan vi ikke opildner vores børn til vrede, er at opdrage dem i Herrens disciplin og vejledning. Herren elsker alle mennesker, men ser ud til at have en særlig kærlighed til børn og har inkluderet en overflod af visdom i sit ord for, hvordan man opdrager dem og tager sig af dem. Et af grundlaget for denne "Herrens disciplin og vejledning" er konsekvens. Et af de grundlæggende kendetegn ved Herrens natur er, at Han er konsekvent. Derfor vil Han's disciplin og instruktion være konsekvent.

Vi har sikkert alle været vidne til forældre, der må sige nej til deres børn gentagne gange. De skal normalt hæve stemmen og begynde at true, før børnene tror, at de virkelig mener "nej." Hvis vi skal opdrage vores børn i Herrens disciplin og formaning, må vi lære dem, at vores "ja" betyder "ja," og vores "nej" betyder "nej," første gang vi siger det. Vi burde ikke være nødt til at hæve vores røst til dem, da et grundlæggende kendetegn ved den måde, Herren taler på, er med "en stille, lav stemme."

Desuden, hvis vi har lært vores børn, at de ikke behøver at adlyde os, før vi hæver vores stemme til dem, lærer de, at vi ikke mener, hvad vi siger, før der er en vis grad af frustration fra vores side. Kun Ånden kan avle det, som er Ånden, og kun disciplin, der gives i Herrens Ånd, vil frembringe Åndens frugt. Frustration er ikke en frugt af Ånden.

Du kan undre dig over, om det er muligt at disciplinere vores børn i Ånden. Det er ikke kun muligt, men det er den eneste måde, vi bør disciplinere dem – i kærlighed, at gøre det for deres skyld, ikke fordi vi er frustrerede over dem. Hvis du skal disciplinere dem for noget, der har gjort dig vred, så vent først, indtil du har kontrol over din vrede.

Jeg tror på smæk som den mest effektive form for disciplin for yngre børn. Som Ordsprogene 13:24 siger: "Den, der skåner sin fra riset, hader sin søn, men den, der elsker ham, tugter ham flittigt." Det første punkt er, at hvis vi virkelig elsker vores børn, vil vi disciplinere dem flittigt. Dette er Kristus-lignende, som vi får at vide i:

Hebr. 12:5-6.
5 og I har glemt formaningen, der jo taler til jer som til sønner: »Min søn! lad ej hånt om Herrens tugt, bliv ej heller modløs, når du revses af Ham;
6 thi Herren tugter den, Han elsker, straffer hårdt hver søn, Han har kær.«

På grund af udbredelsen af mange humanistiske filosofier, der er i modstrid med Guds ord, er mange kommet til at opfatte disciplin som afvisning, når det modsatte er sandt. Noget af det mest uhyggelige i verden er at få lov til at slippe af sted med ting, som vi burde være disciplineret til. Vi bør tage den irettesættelse og disciplin, som vi modtager fra Herren, som bevis på Han's kærlighed. Vores børn bør gøre det samme, når de modtager vores irettesættelse og disciplin. Hvis de er blevet disciplineret korrekt, vil de gøre det. Det vil give dem stor sikkerhed ved at vide, at du elsker dem nok til at disciplinere dem.

Humanistisk lære om børneopdragelse har forsøgt at få forældre til at føle skyld over at slå deres børn – at det er vold og sætter vold i børn. Det modsatte er faktisk sandheden, som det normalt er tilfældet med humanistiske filosofier. Jeg tror personligt, at Herren satte noget ekstra underlag bag i, så børn kunne få smæk på en måde, der ville forårsage lidt smerte, men ingen skade. Endefuld løser og får disciplinen overstået hurtigt, hvilket er meget mere barmhjertigt end at trække problemet ud med andre former for disciplin, der er blevet populære, såsom time-outs eller at fjerne privilegier. Disse er ikke nødvendigvis forkerte, men vi skal altid overveje, at de bibelske formaninger om, hvordan man disciplinerer, altid vil være de bedste.

Når jeg slår mine yngre børn, forsøger jeg at sikre mig, at jeg er over al den vrede, jeg måtte have som følge af deres krænkelse. Jeg sidder og snakker med dem om, hvorfor jeg skal disciplinere dem. Så forsøger jeg at gøre det konsekvent ved at bruge omtrent det samme antal slag for hver forseelse. Så holder jeg dem, indtil de holder op med at græde, og fortæller dem, at de er tilgivet. Dernæst beder vi og beder om Guds tilgivelse, og så vil jeg lege med og kilde dem, eller gøre noget, indtil vi griner sammen, og jeg er sikker på, at der har været total forsoning og tilgivelse uden fortsat splid mellem os.

Vi er også nødt til at forstå, at ordet "disciplin" ikke nødvendigvis betyder straf - men snarere oplæring af en discipel. Hvis vi havde tilstrækkelig positiv træning, ville vi sandsynligvis ikke skulle straffe så meget for lovovertrædelser.

I alt dette skal vi huske på, at vores første befaling er at elske vores børn. Jeg mener personligt, at vi skal give vores børn ti gange så meget kærlighed og "positiv tid" som disciplin. Derfor, når et af mine børn går igennem en særlig svær tid, er det endnu vigtigere at give det barn en masse positiv opmærksomhed og kærlighed. Disciplin er vigtig, men kærlighed er vores mest magtfulde våben. Ægte kærlighed kræver disciplin, men det skal altid gøres i kærlighed.



Ugens Ord 16
OP