Indhold

Ugen's Ord 2002
44 Retfærdig Vrede.
af Rick Joyner

Vores tekst for denne uge er:

Ef. 4:26-27.
26 Bliver du vred da synd ikke, lad ikke nogensinde din vrede [din forbitrelse, dit raseri eller harme] holde sig indtil solen går ned;
Sal. 4:5. Jak. 1:19f.
27 og giv heller ikke djævelen en mulighed, råderum! [for at føre dig ind i synd ved at holde på nag, eller pleje din vrede eller give vrede husly, eller dyrke bitterhed]!
Jak. 4:7. 1 Pet. 5:9. DJÆVLEN Ef. 6:11-16.

Dette rejser et godt spørgsmål. Kan vi være vrede og ikke synde? Svaret er "ja." Vi er kaldet til at være som Herren og blive i Ham, og Han bliver helt sikkert vred på nogle ting. Dette er retfærdig vrede.

Dette burde få os til at ønske at forstå, hvad de ting er, der gør Herren vred. Nogle af dem er uret, uretfærdighed, perversion og udnyttelse af de svage eller undertrykte. Et studie af Herrens vrede er vigtigt for enhver kristen. Hvis du gør dette, vil du også finde nogle ting, der gør Ham vred, som sandsynligvis vil overraske dig.

For eksempel "flammede Herrens vrede op mod Moses," da Herren kaldte ham til at tage til Ægypten for at sætte Han's folk fri. Dette skete, fordi Moses reagerede på Han's kald ved at sige, at han ikke var tilstrækkelig til en så stor opgave. Dette kan virke som ydmyghed, og da Herren lover at give Han's nåde til de ydmyge, er det svært at forstå, hvorfor Han ville blive vred over dette. Dette er dog ikke sand ydmyghed, men snarere en dyb arrogance. Hvad Moses egentlig sagde med dette svar, var, at han ikke troede, at Herren vidste, hvad Han gjorde ved at vælge ham. Moses sagde også ved dette svar, at Herrens tilstrækkelighed ikke var så stor som Moses' utilstrækkelighed.

Den åbenlyse sandhed er, at Moses var mangelfuld til opgaven, ligesom hver eneste af os er mangelfuld til noget, som Herren kalder os til at gøre. Hvis vi var tilstrækkelige i os selv, ville vi ikke have brug for Ham. Den form for falsk ydmyghed, som Moses udviste, kan derfor være grundlaget for den mest destruktive form for stolthed i lederskab. Den samme logik forudsætter, at de, Herren vælger, skal være tilstrækkelige. Dette er også roden til humanismen, der antager, at menneskeheden har både visdom og godhed til at gøre det rigtige – en bemærkelsesværdig vildfarelse i lyset af menneskets historie.

Så der er en retfærdig vrede, men vi opfordres også til ikke at lade solen gå ned over vores vrede. Det betyder, at vi bør gøre op med sådanne sager, inden vi går i seng. Dette bør være en regel i ethvert forhold. Selv da Herrens vrede brændte mod Moses, afgjorde Han straks sagen. Herren afviste ikke Moses på grund af hans dårskab. Selv de, der gør og fremmer de mest uretfærdige gerninger, som Gud hader, er stadig elsket af Ham. Herren sagde endda, at Han gav Jesabel tid til at omvende sig (se Åb 2:20-21). Han ønsker virkelig, at alle skal omvende sig og blive frelst. Alligevel er Han stadig vred på synd og dem, der fremmer den.

Vi skal også overveje, at formaningen i vores tekst for denne uge er en advarsel om, at når du er vred, er du i fare for at synde. Nogle af de værste forbrydelser og djævelske gerninger i historien har bestemt været resultatet af ukontrolleret vrede. Dette er et så vigtigt spørgsmål, at da Paulus gav Titus kvalifikationerne for dem, der skulle være ældste i kirken, sagde han: "Thi en tilsynsmand bør som en Guds husholder være en mand, der ikke er noget at klage på ikke selvbehagelig, ikke vredagtig, ikke drikfældig eller voldsom, ikke ude efter til skammelig vinding, hurtig til vrede" Titus 1:7. At være "hurtig til vrede" diskvalificerer derfor en fra at være leder i kirken. Dette er fordi at "være vred, og ikke synder" betyder, at vi kan blive vrede, men vi lader ikke vreden styre os, vi kontrollerer den. Ukontrolleret vrede kan være så skadelig, at det er en karakterfejl, som vil diskvalificere os fra ledelse i kirken.

Ugens Ord 45
OP