Indhold

Ugen's Ord 2002
1 Opstigning af bjerget
af Rick Joyner

Som vi nu skal til at begynde det 2 år jeg har skrevet ordet for denne uge for vore internet venner, jeg ønsker at give en kort gennemgang for dets formål. Da jeg blev givet den vision som jeg har skrevet om i ”den sidste prøve,” jeg klatrede op af et bjerg med forskellige trin, hvilken repræsenterede forskellige bibelske sandheder. Bestigningen af dette åndelig bjerg har været målet for mit liv lige siden. Det er også formålet med ordet for denne uge. Min bøn er at alle der læser det vil blive opmuntret, hjulpet, og fortsætte med at gå højre op med Herren. Vores mål er ikke mindre end at blive Ham lig og gøre den gerning Han gjorde, for at herliggøre Han’s navn.

Da jeg besteg bjerget i den sidste prøve, som krævede en stor anstrengelse. Ikke alene krævede det en koncentration til at være på vagt for hvert et skridt, men samtidig skulle jeg kæmpe med fjenden. Jeg kan stadig levende huske glæden og befrielsen jeg fik ved at have kommet et trin højere op, det gav mig tid til hvile og genvinde min styrke, lige som jeg fik et klar overblik over min position og kampen der rasede rundt om hele bjerget. Jeg kunne også se op og finde den bedste passage for at fortsætte med at klatre opad.

Jeg følte også at jeg havde brug for at blive på hvert trin indtil jeg fornemmede at jeg virkelig var blevet rodfæstet der. Hvis du har læst ugens ord fra begyndelsen, må du have bemærket at vores bestigning har været samvittighedsfuldt langsom, og at vi blev stående på bestemte plateauer lidt længere tid. I visionen, så jeg mange som prøvede at jage op til toppen, men ingen af dem klarede det. Derfor, er mit mål ikke hastighed, men åndelig modenhed som er udbyttet fra et klippefast fundament. Sådan som vi bliver fortalt i:

Hebr. 6:11-12.
11. Men vi ønsker inderligt, at enhver af jer må vise den samme iver efter at fastholde fuld vished i håbet indtil det sidste,
Hebr. 3:6,14. Matt. 24:13.
12. så I ikke bliver sløve, men efterfølger dem, som ved tro og tålmodighed arver det, der er dem forjættet.
Hebr. 5:11, 11:9, 13;7. Åb. 13:10. GUD'S LØFTER Hebr. 6:13-18.

Det kræver tro og tålmodighed; udholdenhed; langmodighed for at arve løfterne. Har du nogensinde spekuleret på hvorfor vi har sådan en stor ”tros bevægelse,” men har aldrig en eneste gang hørt om en ”tålmodighed; udholdenhed; langmodighed bevægelse?" For enhver der læser disse ord fra disse to vers ovenover, beder jeg at du må:

1. vokse i flid så du ikke bliver doven i din vandring.
2. vokse i fuld vished i håbet indtil det sidste.
3. vokse i både tro og tålmodighed; udholdenhed; langmodighed, så du må arve løfterne.

Vi skulle hver have et klart syn af at klatre op ad i vores vandring med Herren. Imidlertid, højden af vores opstigen vil være afgørende på vor stærkt vores fundament er.

Jeg er i konstant alarmberedskab over to ting som jeg gentagende gange ser hos troende. Den første er at de som har tilbøjelig til at have et stærkt fundament for deres tro har som regel ikke en vision til at komme højere op, og den anden er at de som har en vision til at komme højere har som regel en svag fundament fordi de var for utålmodig til at lægge et stærkt fundament.

Vi må lære at uophørlig at styrke vores fundament, så vel som at komme højere op i både vision og sand åndelig færdighed. Dem som ikke vokser åndelig vil til sidst ende med at blive lunkenhed, og alt i alt frafalden. Indtil vi er lig Herren i vor karakter, Hvilken er Ånden’s frugter, har vi endnu ikke opnået vores formål på jorden. Hvis vi ikke gør det arbejde som Han gjorde, hvilken er effektiv brug af Ånden’s gaver, har vi endnu ikke opnået modenhed til hvilken vi er kaldet.

Min strategi for ugens ords tjeneste er at have et kald og vision til at komme op på højere grund vil være præget af konstant gentagelser af og med praktisk undervisning af tro. Kaldet og visionen til at komme op på højere grund må nødvendigvis være skarpsindighed. Det er den måde som Herren og apostlene lærte fordi dem med vision og modenhed til at gå højere er skarpsindige og vil automatisk adskille sig fra dem som endnu ikke er rede.

Målet for sand åndelig modenhed er ikke personlig anerkendelse. Efterhånden som jeg steg opad bjerget kunne jeg kun se et eller to trin ovenover mig, og nogle gange kunne jeg slet ikke se noget som helst ovenover mig. Jo højere du komme op og ind til Herren, og i Ham, des færre mennesker vil blive i stand til at genkende det. Det skal ikke være til personlig anerkendelse, men kun for Herren. For at se mere og mere af Han’s herlighed er det, det værd. Selv efter at have opnået den største højde, når du så skal tilbage ned og hjælpe andre, må du bære kappen af ydmyghed så at de ikke engang opdager at du har været i herligheden. Det var derfor at Moses måtte bære et slør. Det slør eller den kappe kan kun blive taget bort i Herren’s nærhed.

Herren’s Herlighed er bestemt til at forvandle os indefra og ud, og den herlighed er skjult så at den kun kommer til syne gennem vores ord og vore handlinger. Derfor, dem der har meget af Gud’s herlighed er ofte dem der bærer den mest ydmyge kappe. Dem som har set Han’s herlighed er skrækslagne bare ved den tanke at drage opmærksomheden på sig selv. Disse lever for at se Herren’s navn herliggjort. Dem som har set Han’s herlighed ved at selv den største herlighed vi kunne opnå i dette liv ville blegne i Han’s nærhed, ligesom stjernerne gør det når solen stå op.

Klippeafsatsen på bjerget som repræsenterede de højeste sandheder blev mere og mere indskrænket og risikabel. En kunne ikke klatre uskadt højere op ad bjerget uden at have skråsikkert fodfæste. Vores mål dette år er at komme højere op, medens vi på samme tid gør vores position endnu mere sikker. Derfor, åbenbaringen vi søger vil altid være indesluttet i en konstant sikkerhed ved gennemgang, tilbageblik, og ære de grundlæggende principper.

Jeg er overbevist om at der er større dybde af visdom og forstand i selv den mest grundlæggende kristne sandhed som hvilken som helst endnu har været fuldstændig i stand til at fatte. Gennemgangen af grundlæggende sandheder af tro er en guldgrube der altid leder til Moder-åren af visdom som aldrig kan blive tømt. Hver eneste indeholder uudgrundelig skatte som skulle fange vores interesse for mange, mange år. Jeg vil derfor i høj grad værdsætte dem som parkere på et eller anden trin på bjerget for at grave skattene frem der

Disse tilvejebringer en vedvarende rigdom af tro som vi alle kan drage nytte af/få gavn af.

Alligevel, ved jeg at min egen kaldelse er mest for dem som ønsker at holde på med at klatre opad. Det er mit mål for dem som læser ugens ord – at hjælpe dem som ønsker at gå til toppen af bjerget. Lad os nu bestemme at ved begyndelsen af næste år vil vi være på et højere trin, og at vi vil kende Herren bedre og være mere lig Ham.

Ugens Ord 2
OP