Indhold

Ugen's Ord 2001
42 Varig Kærlighed
af Rick Joyner.

Sidste uge så vi på den ”svære kærlighed,” særlig i forhold til at elske vore fjender. I denne uge ønsker jeg at tale om en anden stor prøve af kærligheden, hvilken er langmodighed, varighed. Det er hvad Herren henviser til kirken i Efesus i:

Åb. 2:4-5.
4. Ikke desto mindre har Jeg det imod dig, fordi du har svigtet og forladt din første kærlighed
[mistet dybden af den kærlighed, du først havde for Mig].
Åb. 2:14,20. Jer. 2:2 ff. Matt. 24:12.
5. Derfor kom i hu, hvorfra du er faldet, og omvend dig [ændre dit indre selv - din gamle måde at tænke på, din syndige opførsel og søg Guds vilje] og gør de samme gerninger som i den første tid; ellers vil
Jeg komme hurtig over dig og fjerne din lysestage fra dens plads, medmindre du ikke omvender dig.
Åb. 2:16,22, 3:3,19. Mark. 1:15. Hebr. 10:32. OMVENDELSE Åb. 2:16. GODE GERNINGER Åb. 2:22-23.

Den mest almindelige forståelse af denne vending ”første kærlighed” er at de har mistet den lidenskabelige kærlighed de havde til Herren i begyndelsen. Selvfølgelig er det kostbart for et hvert ægteskab at forblive i den ild de havde for hinanden i begyndelsen af deres ægteskab for langt mere end blot et eller to år. Sædvanligvis bevæger ægteskabet sig fra den brændende lidenskab de havde i begyndelsen til en kærlighed der ikke er helt så lidenskabelig. De fleste erklærer at den kærlighed er faktisk blevet dybere og mere fuldbragt, men er den?

Hvad de fleste anser den brændende lidenskabelige kærlighed for er mere en fysisk tiltrækning end følelsesmæssig, forstandsmæssig, eller åndelig. Sex er en vidunderlig gave fra Gud som har til hensigt at styrke båndene i det ægteskabelige forhold, men det er langt fra at være hele forholdet. Hvis bindingerne ikke går længere end til sexuel tiltrækning og ikke over til følelsesmæssig, forstandsmæssig, og åndelige binding, vil det bedst opnået være et svagt forhold.

Det samme er sandhed med vor forhold til Herren. Den første ild og nidkærhed vi havde da vi førstegang mødte Ham var vidunderlig, men vi må gå videre med at lære Han’s hjerte og Han’s veje at kende. Desto mere vi kommer til at kende Ham og Han’s veje, jo mere af dyb tillid og tro vil vi have til og i Ham.

Imidlertid, ilden og nidkærheden som vi havde til Herren i begyndelsen er ikke en fysisk tiltrækning, og der er ingen grund til at den skulle formindskes. Faktisk, skulle vi blive endnu mere begejstret jo mere og bedre vi kommer til at kende Ham. Der er ikke noget mere spændende og gribende i hele universet end at komme til at kende Herren.

Der er en frase som nogle af e store hellige fra de sidste årh. har været glad for at bruge. Det er ”bevæge sig dybere ind til Gud.” Der har også været en bevægelse kaldt ”dybere liv” bevægelse. Dem jeg kender fra denne bevægelse har sædvanligvis et rigere og dybere fællesskab til Herren der er speciel.

Imidlertid, med få undtagelser (og der er nogle), synes der er at være en uskreven regel hos mange af disse at jo mere moden du er åndelig, og jo dyber du vandre med Herren, jo mindre følelsesmæssig drejer det sig om at være. Jeg er endda blevet fortalt at deres kærlighed ”går udover følelserne,” hvilken jeg tror er et grundlæggende bedrag. Jeg tror ikke at nogen form af kærlighed kan gå udover følelserne. Hvordan ville du have det hvis din ægtefælle sagde til dig, ” Elskede, jeg føler overhovedet slet ingenting for dig mere, men jeg elsker dig stadig.”

Jeg erkender at mange umodne troende viser deres følelser, eller fysiske manifestationer, som bevis på deres fællesskab med Gud. Alligevel, selv bibelske refererer til de store engle som bor i Gud’s nærhed, hvilken de har gjort længe før verden’s skabelse, stadig skælver, forundres, og syntes at være i konstant ærefrygt over de uudgrundelige mirakler og under af Gud. Efter millioner af år vil de stadig komme højere og højere trin op af ekstase og herligheds undere som de skuer mere og mere af Ham. Jeg er sikker på at vi hele menneskemængden rundt vil gøre den samme ting.

Der findes måske andre galaxier, og verdner at iagttage og lære fra, men der vil aldrig være nogenting i skabelsen mere vidunderligt, eller uudtømmelig; utrættelig tilfredsstillende, end at kende Guds dybder.

Stjerner vil måske falme efter nogle få millioner af år, men Guds herlighed vil aldrig falme. Det er ikke muligt at i sandhed at komme nærmere til Gud uden at blive endnu mere begejstret af Ham. Meget af det nogle refererer til som ”det dybere liv” må være at lære mere om Gud, men enhver som i sandhed kommer nærmere til Ham vil også vokse i deres lidenskabelige kærlighed til Ham. Det er umuligt ikke at blive det.

Hvis vi er gledet bort fra den første kærlighed vi kendte, kan det kun betyde en ting at vi er gledet bort fra Ham. Fordi kirken først og fremmest er Han’s tempel, når vi glider bort fra Ham, er vi ikke længere blivende i Ham, og vi vil derfor standse med at åbenbare Ham. Vi kan stadig gøre tjeneste, og lære i stadig større udstrækning dybe ting om Ham, men den sande grad af vore åndelige liv vil altid være ved Han’s manifesteret nærhed i vore liv.

2 Kor. 2:14. Taler Paulus om hvordan Han ”………åbenbarer kundskaben om Ham som en liflig duft.” Hvis nogen kommer ind i stuen som vokser i kundskab, er det næsten sikkert at det ikke vil vække din opmærksomhed. Imidlertid, når nogen træder ind på et sted og som har været inde i Herren’s nærhed, som kommer tæt på Ham, da vil alle tilstedeværendes opmærksomhed uimodståelig blive draget til dem, hele tiden. Som Paulus fortsætter med i:

2 Kor. 3:7–11.
7. Og når dødens tjeneste, indristet med bogstaver i sten, fremtrådte i herlighed, så Israels børn ikke kunne holde ud
at se på Moses’ ansigt på grund af hans ansigts herlighedsglans, der dog svandt hen,
2 Mos. 34:29f. 5 Mos. 10:1. MOSELOVEN (2 Kor. 3:7,9), Gal.3:13.
8. hvor meget større herlighed skal der da ikke være over Åndens tjeneste!
Gal. 3:14.
9. Thi når den tjeneste, der førte til fordømmelse, var herlig, så er den tjeneste, der fører til retfærdighed, endnu langt rigere på herlighed.
5 Mos. 27:26. Rom. 1:17, 3:20-21, 4:15 Gal. 3:10.
10. Ja, det herlige har jo i dette tilfælde ingen herlighed i sammenligning med den overstrålende herlighed.
11. Thi når der var herlighed over det, der svandt hen, skal der langt snarere være herlighed over det, der bliver.
12. Da vi nu har et sådant håb, går vi ganske åbent til værks
Ef. 6:19-20. Hebr. 10:35.
13. og gør ikke som Moses, der lagde et dække over sit ansigt, så Israels børn ikke kunne se, hvorledes det, der svandt, fik ende.
2 Mos. 34:33 ff.
14. Men deres sind blev forhærdet; thi lige til den dag i dag er det samme dække blevet ved at hvile over oplæsningen af
den gamle pagt uden at tages bort; thi kun i Kristus bliver det fjernet.
Es. 6:10, 26:7. Klag. 3:65. Ezek. 12:2. Rom. 10:4, 11:8,25. Hebr. 8:13. PAGT Gal. 3:17.

Fordi Moses havde været i Herren’s nærhed, blev han nød til at lægge et slør over sit ansigt, men vi bliver fortalt her at vi skulle opleve i den nye pagt ville blive bedre endnu! Et af de grundlæggende spørgsmål som vi skulle spørge om, hvor er herligheden henne? Den er i Han’s nærhed. Når vi lære at nærme os tættere til Ham og dvæler i Han’s nærhed, vil vi opleve noget som er større end Moses gjorde. Moses mødte Ham ansigt til ansigt, men vi har Ham levende inden i os.

Hebr. 12:29, fortæller os ”…….vores Gud er en fortærende ild.” Hvis vi i sandhed kommer nærmere til Ham, vil ilden i vore liv være tiltagende.

Ugens Ord 43
OP