Indhold

Ugen's Ord 2001
26 Hvem Er Du.
af Rick Joyner.

1 Pet. 2:9-10. 9. Men I er en udvalgt slægt, et kongeligt præsteskab, et helligt folk, et ejendomsfolk,
for at I skal forkynde Han's guddomskraft, som kaldte jer fra mørket til sit underfulde lys.
2 Mos. 19:6. 5 Mos. 7:6. Es. 43:25. Joh. 8:12, 12:46. Ap.g. 26:18. Ef. 1:14. Kol. 1:13. Tit. 2:14. Åb. 1:6, 5:10, 20:6. UDVÆLGELSE 2 Pet. 1:10
10. I, som før ikke var et folk, men nu er Guds folk, I, som ikke fandt barmhjertighed, men nu har fundet barmhjertighed.
Hos. 1:6,9, 2:23. Rom. 9:25. Ef. 2:4ff.

Det viser sig i historien at den første gruppe mennesker der blev kaldt ”en kult” var det første århundredes kristne. Det var ikke nødvendigvis ment som en nedsættende bemærkning om dem, men de blev kaldt det fordi at ordet ”kult” var udledt fra verden ”kultur.” Kristne var så forskellige fra andre mennesker at de blev opfattet som at være en hel anderledes kultur i midten af nationen på den tid.

Naturligvis har ordet ”kult” i dag en hel anden betydning at vi ikke ønsker det skal blive anvendt på os i dag, men selv da, skulle kristne være bemærkelsesværdige som kan skelnes fra alle andre folk. I skriften ovenfor citeres først at vi er ”en udvalgt slægt.” Har du nogensinde overvejet det at da du blev en kristen blev du en hel ny race af mennesker? Vi er ikke længer blot hvide, sorte, røde, jøder eller hedninger. Som kristen er vi kaldet til at være en anderledes race midt på jorden der kan skelnes fra alle andre folk, ikke ved vor hudfarve, men ved vor karakters indhold. Vores karaktertræk skulle være så anderledes, og så kraftfuld i dets Kristus lighed, fordi vi er anderledes, men ikke på grund af vore hudfarve.

For minoriteter er det mere svært ikke at tænke på sig selv først som en rød mand eller kvinde, eller sort mand eller kvinde. Hvorend der har været en beretning om racefordomme, deres afstamning er trukket ned over dem der diskrimineres mod, på en meget stærkere måde end flertallet. Endda så, hvis ikke vores identitet er som en kristen først og fremmest, er der meget vi skal nå endnu i at modnes. Hvis vi ikke tiltrækkes til fællesskab først imod andre kristne som dem ovennævnte hvem vi er af samme slægt med, det er en tilkendegivelse om at vi sætter vores kødelige natur udenover vores åndelige identitet.

Det er ikke for at antyde at vi ikke skulle være identiske og ikke have fællesskab med vores naturlige afstamning eller kulturer. Imidlertid, hvis ikke vores identitet først og fremmest er som en kristen er noget fuldstændig skævt Der er muligvis noget galt med de fleste kristne i dag fordi de har fejlet i at se sig selv som en separat race som vi er kaldet til at være, ”en udvalgt slægt,”

Den anden identitet vi er blevet givet i: 1 Pet. 2:9, er det vi er ”et kongeligt præsteskab.”

En af de største sandheder som reformationen henledet opmærksomheden på som den nye pagt gjorde klart, var alle de troendes præsteskab. Imidlertid, hvor mange kristne tænker endog dagligt, eller slet ikke, med hensyn til deres præstelige kaldelse og tjeneste? Af dem der kender sandheden i læren vedrørende vor præsteskab, hvor mange virkelig fungerer i denne kaldelse vi alle har?

Ikke alene er vi et præsteskab, vi er ”et kongeligt” præsteskab. Kristne er de sande kongelige her på jorden. Vi er sønner og døtre af Kongernes Konge. Vi skulle føre vores liv med en sådan kongeværdighed af værdighed, ynde, og renhed. Vi skulle også forstå at præsteskabet er med det formål først at tjene Herren, men også at tjene alle nationer, racer, og kulturer med forbøn og præstegerning. Hvis vor identitet sandelig først er med Herren, skulle denne tjeneste som præst være først i vort tankegang ovenover alt andet verdslig tjeneste eller erhverv.

Det sidste signalement som Peter giver de troende er, at vi er en hellig nation. Det Græske ord ”hellig ” brugt i denne tekst er hagios ( hag’-ee-os ), hvilken er defineret som ”indviet, ren, hellig, moralsk dadelfri,” så vel som eller ”religiøs, højtidelig, hellige, indvi, vie.” Nylig kommen undersøgelse viser at der er ikke længere en moralsk forskel mellem dem der anser sig som født på ny kristne og ikke kristne, for kun 50 års siden var forskellen slående og dybtgående. Hvad er der sket? Det er opfyldelsen af Herrens’s egen profeti vedrørende den sidste tid se:

Matt. 24:12.
12. Og fordi lovløsheden tager overhånd, vil kærligheden blive kold hos de fleste.
2 Tim. 3:1-3. FRSTEE KÆRLIGHEDSBUD Mark. 12:30-33.

Der er et klart bevis på at faktisk er de kristenes kærlighed er blevet kold, og de ikke længer kan skelnes på deres karakter, eller deres indbyrdes kærlighed. Selv om, der ingen steder er blevet sagt at disse hvem kærligheden er blevet kold hos ikke kan blive sat i brand igen. Dette sker nu. I en af de store vækkelser der sker i denne tid er genoprejsning af frafaldne og lunkende kristne.

Ordet siger klart at før enden kommer vil der være en kirke der er ren og frikendt. Det er en af den væsentlige grund til genoprettelsen af den profetiske tjeneste til kirken. Ligesom Johannes døberen beredte vejen for brudgommen i den tid han var, vil der være en profetisk tjeneste der vil kalde Gud’s folk til omvendelse for at forberede til Han’s anden komme. Disse budbringere vil være som brændende ild, ikke for at fordømme, men for at frelse og gentænde attråen at vores første kærlighed i hjerterne hos det udvalgte folk, det kongelige præsteskab, at det virkelig vil være en separat, hellig nation på jorden når Han kommer.

Ugens Ord 27
OP