Tilbage

Fællesskabets Styrke
af Rick Joyner

I de sidste par dage har vi set på Ef. 4:11-16, fordi dette er en af de mest kortfattede tekster i Bibelen om Det Nye Testamentes kirkeliv. Et sundt kirkeliv er afgørende for et sundt kristent liv. Da vi blev kaldt af Herren, var det for at være et lem på et legeme af troende som inkluderer hundreder af millioner af andre rundt omkring i verden. Vi er også blevet knyttet til den historiske kirke som inkluderer alle de troende, der har tjent Herren i de sidste to tusinde år. Vi er ikke alene!

I v:16, som vi studerede i går, får vi at vide, at legemet er opbygget ved det, "så hver del fungerer korrekt." Et led er hvor to dele mødes. Jo stærkere forening af disse dele, jo stærkere vil hele legemet vil være. Som vi også talte om tidligere, er en af de primære byrder for Herrens eget hjerte Han's folks enhed. Enhed er væsentlig for legemets sundhed, og det vil være i den grad, at vi er i enhed i kirken, at vi personligt er sunde, åndeligt og fysisk. Dette ser vi i:

1 Kor. 11:23-30.
23. Thi fra Herren har jeg modtaget, hvad jeg også har overleveret jer, at Herren Jesus i den nat, da Han blev forrådt, tog brød,

24. takkede, brød det og sagde: »Dette er mit legeme, som gives for jer; gør dette til ihukommelse af mig.

25. Ligeså tog Han også kalken efter aftensmåltidet og sagde: »Denne kalk er den nye pagt ved mit blod; gør dette, så ofte som I drikker den, til ihukommelse af mig.

26. Thi så ofte som I spiser dette brød og drikker kalken, forkynder I Herrens død, indtil Han kommer.

27. Den, der spiser brødet eller drikker Herrens kalk på uværdig vis, pådrager sig altså skyld over for Herrens legeme og blod.

28. Enhver må prøve sig selv og så spise af brødet og drikke af kalken.

29. Thi den, som spiser og drikker uden at ænse, at det er Herrens legeme, spiser og drikker sig selv en dom til.

30. Derfor er der mange svage og syge iblandt jer, og adskillige sover hen.

Naturligvis er brødet og bægeret, som han taler om her, nadvren, som vi læser i:

1 Kor. 10: 16-17.
16. Velsignelsens kalk, som vi velsigner, er den ikke fællesskab om Kristi blod? Det brød, som vi bryder, er det ikke fællesskab om Kristi legeme?

17. Fordi der er ét brød, er vi ét legeme, skønt vi er mange; thi alle har vi del i det ene brød.

Det græske ord, der er oversat til "deling" her og "nadver" som i andre versioner, betyder koinonia, hvilket indebærer den nærmeste, dybeste form for partnerskab eller fællesskab. Ordet "nadver" var oprindeligt to ord, der blev slået sammen til et, hvor de to var "fælles" og "enhed". Ordet "fælleskab", som dette ord undertiden er oversat, blev taget fra udtrykket "to venner på et skib", hvilket antydede, at hvis de skulle komme nogen steder, skulle de samarbejde.

I disse ser vi også, at hvis vi deltager i nadverens ritual på en "uværdig måde." For den, som spiser og drikker uden at ænse, at det er Herrens legeme, spiser og drikker sig selv en dom. At gøre dette på en uværdig måde er at "ikke at bedømme legemet korrekt." Vi bringer dom over os selv ved at prøve at erstatte ritualet med den virkelighed, som ritualet symboliserer. Virkeligheden er, at vi har fællesskab eller fælles forening med Herren og Han's legeme.

For at have nadver må vi "bedømme legemet ret." Vi må skelne mellem de forskellige dele, og hvor vi passer ind. Den eneste måde, hvorpå en lærer kan have fælles forening med resten af legemet, er at forstå, at ikke alle kaldes til at være ligesom ham, men at han må lære at forholde sig ordentligt til profeter, pastore, evangelister osv. Ligeledes skal profeter forstå, i hvor høj grad de har brug for lærere, pastore osv. Vi må se, hvordan vores tjenester komplimenterer hinanden i stedet for at være i konflikt med hinanden.

Jeg kender et antal store evangelister, der fører mange mennesker til Herren. Imidlertid udstråler alle undtagen et par af disse i det mindste en mentalitet, at alle, der ikke er en evangelist som dem, dybest set spilder deres tid. I det første århundrede kirke, når nogen blev omvendt blev de "tilføjet til kirken" (se Ap.g. 2:47). I dag anslås det, at så få som 5 procent af de nye "omvendte" faktisk fortsætter med at blive en del af kirken. I det første århundrede arbejdede evangelisterne sammen med alle de udrustende tjenester. I dag gør meget få det, og derfor har vi denne form for resultat. Både legemet og de nye omvendte er derfor svage, syge og et antal sover hen.

Hvor meget mere frugtbar ville vores evangelisering være, hvis profeter gik ind på et sted at udspionere den og opdage mellem mørkets fæstningsværk og de åndelige åbninger i et område inden evangelisten kom? Hvor meget mere frugt ville der være tilbage, efter evangelisten var rejst, og der kom pastore og lærere for at samle alle de nye omvendte for at lægge et stærkt fundament i deres liv og se til, at de blev føjet til kirken? Vores kald er ikke bare at bære frugt, men at bære frugt, der er bliver.

Som teksten i 1 Kor. antyder, er hovedårsagen til, at kristne er svage, syge og dør for tidligt, vores manglende erkendelse af Herrens legeme. Som apostlen skrev i:

1 Joh. 1:7.
Men hvis vi [virkelig] vandrer i lyset [dvs. lever hver eneste dag i overensstemmelse med Guds forskrifter], ligesom Han selv er i lyset, så har vi [sandt, ubrudt] fællesskab med hinanden [Han med os, og vi med Ham], og Jesus, Han's Søn blod renser os fra al synd [ved at slette synden, renser os fra synd i alle dens former og manifestationer].

Det græske ord oversat "fællesskab" i dette vers er den samme koinonia . Fællesskab er mere end bare at mødes sammen, det er at have en enhed, hvor de forskellige lemmer passer korrekt sammen og fungerer korrekt sammen. Det er i denne form for fællesskab, at Han's blod, som er Han's liv, flyder gennem os og renser os fra al synd. Vores synder blev tilgivet på korset, men der er en rensningsproces, der kommer gennem fællesskab, der er livsnødvendig.

For at det livgivende blod kan strømme til min hånd, skal den være korrekt forbundet til min arm. Vi må også være ordentligt forbundet med legemet. Derfor formanes vi til ikke at "svigte vor egen menighedsforsamling" (se Heb. 10:25). Dette taler ikke kun om møder, men om at blive samlet sammen, ligesom de forskellige dele af en bil skal samles sammen, før den faktisk kan bruges til at komme et sted hen. Hvad godt ville alle dele af en bil gøre os, hvis de bare lå sammen i en stor bunke? Sådan er kirken på dette tidspunkt.

Kirken består af "levende stene" (se 1 Pet. 2: 5), men i øjeblikket er vores menigheder som bunker af disse sten, som endnu ikke er samlet i et tempel, hvor Herren kan manifestere sin tilstedeværelse. Samlingen af disse levende stene til et tempel vil finde sted. Herren vil igen sende sine "vise mesterbygger" (se 1 Kor. 3:10), som er autentiske apostler i Det Nye Testamente. De vil være meget mere end bare store prædikanter eller endda store ledere. De vil blive brugt til at begynde at tilpasse hele legemet harmonisk, ligesom Herren har designet det til at være. De vil opbygge profeter, evangelister, pastorte og lærere i de hold, de er kaldet til at være. De træner og forløserr dem til at udføre deres primære job igen, hvilket er at "udruste de hellige til at udføre deres tjenestegerning." Før enden vil kirken opstå som det herlige Kristi legeme som den er kaldt til at være, med alle emmerne i fungtion!

81. Ude af Kontrol og Ind i Tro
OP